Overblik
Uddannelser
Efteruddannelse
Skoler
Søværnets officersuddannelse kræver meget tid, engagement og hårdt arbejde – både mentalt og fysisk – og derfor prioriteres det sociale liv på skolen højt.
Der arrangeres en lang række sociale aktiviteter på Søværnets Officersskole som for eksempel fredagsbar, kadetstævner, kadetbal, forårsbal, DHL stafet, volley, fodbold, svømning, løbeklub osv. Foto: Forsvarsakademiet
Desuden kan man altid selv finde på noget, der kan samle kadetkorpset og opbygge det fælles kammeratskab, som er en forudsætning for opgaveløsningen – både på skolen og i den senere tjeneste.
Som officer forventes det, at du kan mestre de mere formelle protokoller som kan variere afhængigt af konteksten, institutionen og situationen. Blandt andet ceremonielle protokoller der omfatter reglerne for gennemførsel af militære ceremonier, parader, inspektioner og andre officielle arrangementer. Disse normer bør opfattes som et hjælpemiddel til at lette kommunikationen og fremme glæden ved samvær med andre. Op til de fine selskaber som for eksempel baller, lærer kadetten blandt andet eksercits med kniv og gaffel, at placere servietten korrekt i skødet og at holde albuerne fra bordet.
De mange gule og charmerende huse i Nyboder, centralt i København, huser blandt andet dele af Forsvarets folk – her har mange kadetter hjemme, mens de går på officersskolen. Når kadetten er færdig med den første del af uddannelsen – officersbasisuddannelsen – i Frederikshavn, er det muligt at søge om en studiebolig i Nyboder.
Lejlighederne varierer meget i størrelse og stand, og derfor varierer prisen også; men generelt tages der hensyn til, at det hovedsageligt er studerende, som bor der og derfor er huslejen billig. Der er boliger til både enlige, par og små familier.
Nyboder opførelse blev iværksat på initiativ af kong Christian 4. i 1631. Boligerne - der var planlagt som familieboliger for dygtige folk i flåden - blev lagt i bydelen Ny-København, der opstod, da kongen fordoblede byens areal med en udvidelse mod øst.
Ifølge kadetterne er der en helt særlig stemning mellem beboerne, når man bor i Nyboder. Man svinger forbi hinanden til en uanmeldt kop kaffe, laver mad sammen eller låner vaskemaskinen hos en af dem, der er heldig at have en installeret. Nyboder er et sted, hvor venskaber skabes og en fantastisk indgang til at falde ind i både bylivet og studielivet.
Du kan finde mere vejledning på studievejledningens side her
Du kan kontakte studievejledningen på:
Telefon: + 45 40 21 48 33
E-mail: fak-sos-u04@mil.dk
Indhold fra Facebook kan ikke vises, da du ikke har accepteret tredjeparts-cookies.