Soldat med Sprogskolens mærke på armen.

Foto: Christian Sundsdal

Vi optager normalt 30-45 kadetter på sprogofficersuddannelsen årligt i august måned, og to gange årligt gennemfører vi en 3 måneders uddannelse af civile-militære tolke efter behov. 

 

Ud over den faste bemanding på 24 medarbejdere (civile og militære) har FSS ansvaret for ca. 240 uddannede sprogofficer af reserven og ca. 30 civile-militære tolke, der kan udsendes i mission og/eller kan støtte den nationale opgaveløsning. Fx støtter FSS ofte forsvarets enheder inden for tolkebrug, kontaktfærdigheder, parlørbrug, kulturforståelse og rollespil/øvelsesstøtte. 

 

FSS sproglærere underviser endvidere i engelsk på Forsvarets officersuddannelser. Forsvarets Sprogtestcenter afholder sprogtest i henhold til NATO STANAG 6001 i engelsk og fransk og er Danmarks repræsentant i Nato’s Bureau for International Language Coordination (BILC).

 

Forsvarets Sprogskole (FSS) ved Forsvarsakademiets udfører konkret følgende opgaver:

  • Uddanner sprogofficerer som officerer, tolke og kulturvejledere, aktuelt inden for sprogretningerne russisk, arabisk og dari. 
  • Uddanner i engelsk, med militært, professionsrettet fokus, på Forsvarsakademiets uddannelser.
  • Tester sprogniveauet hos forsvarets medarbejdere i forhold til NATO standarder. 
  • Formidler, rådgiver, underviser og oversætter, hvor vi har ekspertise til det.
  • Repræsenterer Forsvarsakademiet i relevante internationale fora og etablerer samarbejdsrelationer med relevante internationale samarbejdspartnere.
  • Uddanner, klargør og udsender forsvarets sprogofficerer og civil-militære tolke i mission.
  • Støtter forsvarets enheder, særligt inden for tolkebrug, kontaktfærdigheder, parlørbrug, kulturforståelse og rollespil/øvelsesstøtte.
  • Udvikler og administrerer sprogofficerskorpset og reserveentiteten for civil-militære tolke.

 

Sprogofficersskolens historie

Forsvarets Sprogskoles historie går tilbage til Teknikerliniens Befalingsmandsskole, der blev oprettet 1. april 1954 med opgave at uddanne civil- og teknikumingeniører til anvendelse i Hæren. Skolen var altså oprindeligt ikke en sprogskole, men en skole, der skulle give værnepligtige akademikere, fx dyrlæger og jurister, en militær specialuddannelse.

 

Den første sprogofficersuddannelse (i russisk) blev oprettet i efteråret 1957. Baggrunden var, at krigsfanger, ifølge Genevekonventionerne af 1954, skulle kunne kommunikere – og afhøres – på et sprog, som de forstod. Senere under Den kolde krig blev der fra 1972 til 1993 også uddannet sprogofficerer i polsk. Skolen dækkede endvidere frem til 2003 en række uddannelser i taktisk efterretningstjeneste.

 

Med Berlin-murens fald i 1989 ændredes sprogofficerernes opgaver. De blev nu som tolke og områdespecialister/kulturvejledere inddraget i de gensidige våbenkontrolsystemer, som efter Den kolde krig blev etableret mellem de tidligere blokke i Vest og Øst, fx CFE-traktaten af 1992. Hertil kom en række danske samarbejdsprojekter i Østeuropa, specielt i de nu selvstændige baltiske lande der på det tidspunkt alle havde russisk som andet modersmål.

 

Siden 1992 har Danmarks mere aktive deltagelse i krig og konflikt præget sprogofficersuddannelsens og sprogofficerskorpset opgaver. Blandt andet i det tidligere Jugoslavien (1992-2003), Kosovo (fra 1999), Irak (1991, 2003-07), Afghanistan (fra 2001), Somalia (fra 2008) samt en række andre større og mindre lande. Fra 1994 oprettedes derfor en arabisk-linje og fra 2007 uddannelser i de afghanske sprog pashto og senere dari. Samtidig med disse fjerne indsatser skabte færre opgaver orienteret mod Rusland, kombineret med et stort antal russisktalende sprogofficerer, mulighed for at sætte uddannelsen i russisk på vågeblus fra 2008-2013.

 

I lyset af erfaringerne fra krigene i Irak og Afghanistan etableredes fra 2012 kapacitet til forskning i kulturens betydning for opnåelse af militære målsætninger – og afledt heraf et særligt fokus på kontaktfærdigheder. Med den seneste forsvarsreform fra 2013, hvor blandt andet de tre værns officersskoler blev underlagt Forsvarsakademiet, samledes også ansvaret for deres engelskundervisning i Forsvarsakademiets Institut for Sprog og Kultur, som ved samme lejlighed blev institutionens ny navn.

 

I 2018 blev Institut for Sprog og Kultur lavet om til Forsvarets Sprogskole, og fokus blev igen rettet mod uddannelse inden for sprog.

 

Skolens heraldiske mærke er en fakkel (oplysning) og en dobbeltrose (fortrolighed). Dobbeltrosen stammer fra den tid, hvor skolen i høj grad havde med efterretningstjeneste at gøre. I dag uddannes sprogofficererne alene som tolke og kulturvejledere, hvorfor rosen tolkes som markerende den fortrolighed, der skal være mellem tolken og tolkebrugerne.

Sprogofficersuddannelsen på Facebook

Sidst opdateret 10. juni, 2020 - Kl. 14.50

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google