Elever på Forsvarets Sprogskole til test.

Foto: Forsvarsakademiet

På Forsvarets Sprogskole løser de en lang række opgaver for Forsvaret, og det er her, man finder Forsvarets Sprogtestcenter.

 

På Forsvarets Sprogtestcenter (FSTC) har de til opgave at teste Forsvarets ansatte i primært engelsk, når de skal udstationeres og varetage stabsfunktioner, der kræver et bestemt sprogligt niveau. Med hjælp fra samarbejdspartnere kan de også teste i andre sprog, hvis det er nødvendigt.

 

Forsvarets Sprogtestcenter har eksisteret siden 2005. Alle testere er uddannede til opgaven gennem et NATO-certificeringskursus, der udbydes af NATO’s rådgivende sprogorgan, Bureau for International Language Coordination (BILC). De er i øjeblikket fire uddannede sprogtestere tilknyttet Forsvarets Sprogtestcenter.

 

En af dem er Kåre Kildevang-Jakobsen, der også er leder af Forsvarets Sprogtestcenter. 

Portræt af Kaare Kildevang

Kåre har været ansat som engelskunderviser på Hærens Officersskole siden 1997, før han i 2019 blev leder af testcentret.

Sproget er en færdighed

Når Forsvarets Sprogtestcenter laver engelsktest i forbindelse med udstationeringer, er det en del af ansættelsesproceduren i tilfælde, hvor en stilling stiller krav til ansøgers sprogfærdigheder. Der testes for at sikre, at de ansatte, der skal udstationeres i primært internationale stabe, har det sproglige niveau, der kræves for at kunne løse opgaven.

 

Som Kåre forklarer, er sprog en færdighed, der skal holdes ved lige, så den ikke bliver ringere, og det kan få store konsekvenser, hvis de udsendte ikke mestrer det på det niveau, der kræves.

 

”Man kan sige – i hvert fald i de her stabsfunktioner, vi taler om – der er det vigtigt at kunne brænde igennem på en konstruktiv måde, og der er sprog bare supervigtigt. Der er nogle beslutninger, du ikke bliver en del af, eller indflydelse, du ikke får, hvis det ikke fungerer rent sprogligt,” understreger Kåre Kildevang-Jakobsen. 

 

Sproget kan altså være et ufravigeligt krav på samme måde som kravet om at kunne bestå Forsvarets fysiske basistest.

 

En test i generel sproglig færdighed – og ikke kun det militære sprog

Som ansat i Forsvaret skal du derfor gennem en engelsktest, hvis der i stillingsopslaget eller jobbeskrivelsen for en udsendelse eller udstationering er krav til dit engelskniveau.

 

Udgangspunktet for enhver testning vil være den Standard Language Profile (SLP), som en given jobfunktion kræver. SLP er en firecifret standard-sprogprofil, som læses på følgende måde: X-X-X-X (lytte-tale-læse-skrive). Hver færdighed inddeles i en skala fra 0 til 5, hvor 5 er det højeste niveau.

 

”Man siger egentlig, inden for den skala vi arbejder med, at niveau 3 er det højeste niveau, du kan nå via undervisning. Det vil sige, at niveau 4 er det, man opnår, efter man har modtaget undervisning, har niveau 3 og så har boet i sprogkulturen i syv til ti år. Så det er et rigtig højt niveau,” fortæller Kåre om niveauerne.

 

Det er en test af den generelle sproglige færdighed, hvorfor man ikke kan forvente kun at blive testet inden for en snæver militær sproglig ramme. Testen handler om at vise, hvordan man generelt begår sig på engelsk.

 

Et typisk testforløb foregår på Svanemøllens Kaserne, og det varer mellem fem-seks timer. Lytte-, læse- og skrivetesten foregår individuelt i testcentrets testlokale, mens taletesten foregår ved en mundtlig samtale med to testere, hvor den ene fører samtalen, og den anden lytter. Alle dele af testen følger nogle internationale kriterier, som bestemmer niveauet fra 0-5. Resultatet af testen og det endelig certifikat er klar et par dage efter testen. Et certifikat er herefter gyldigt i tre år.

 

Nogle gange kan testen blive fulgt af en anbefaling eller vurdering fra Forsvarets Sprogtestcenteret. Eksempelvis kan den testede have behov for undervisning. Her er det ikke Forsvarets Sprogtestcenteret, der varetager den videre undervisning, og det er der en klar grund til:

”Selvom vi havde ressourcerne, ville der være en etisk uklarhed, hvis vi skulle undervise og bagefter have dem op til test. Så ville vi have interesse i at vise, hvor god undervisningen var,” fortæller Kåre.

 

Hvordan sikrer man pålidelige resultater?

På Forsvarets Sprogtestcenter er de meget bevidste om, at det er en test, der betyder meget for dem, der tager den, da det er en del af kravene for deres ansættelse.

 

Det er ikke bare sproget, der er en færdighed, men det at teste kan også betegnes som en færdighed, der skal holdes ved lige.

 

”Det kan have store konsekvenser, så det nytter ikke noget, hvis man ikke kender systemet og faktisk er god til at udføre det,” fortæller Allan Juhl Kristensen, der er studieleder på Forsvarets Sprogskole, om at teste på testcentret.

 

Derfor er det vigtigt, at resultaterne af de test, Forsvarets Sprogtestcenter laver, er pålidelige hver gang. På den måde sikrer man, at både de testede og andre NATO-lande har tillid til, at testcenterets certifikater er retvisende for det faktiske niveau.

 

Derfor går de meget op i, at resultaterne fra sprogtesten ikke blot er en personlig vurdering af den, der er oppe til sprogtest. Ved den mundtlige samtale er der som sagt to testere: en, der taler, og en, der lytter. Derudover optages samtalen, så der kan inddrages en tredje tester, hvis de to ansvarlige for samtalen er uenige eller i tvivl om resultatet.   

NATO-medlemslandendes flag med blå himmel i baggrunden.

Forsvarets Sprogtestcenter har for nyligt deltaget i en benchmarking på tværs af NATO for at sikre, at medlemslandende kommer frem til sammenlignelige resultater i deres sprogtestning.

Pålidelige test på tværs af NATO

Alle samtaler på Forsvarets Sprogtestcenter optages af samme grund til brug ved løbende ”norming sessions”, hvor testholdet sammen genlytter og genbedømmer allerede afholdte samtaler. På den måde kan man sikre, at alle bedømmer i forhold til standard og procedure udstukket af BILC.

 

Derudover har Forsvarets Sprogtestcenter for nyligt deltaget i en benchmarking på tværs af NATO, hvor testere interviewede personer fra andre medlemslande med henblik på at sammenligne på tværs af lande. Formålet var at undersøge, om testere fra forskellige lande kom frem til det samme resultat. Det viste sig, at der er et stort sammenfald mellem det resultat, testerne kommer frem til på tværs af landene. Dette er et klart fremskridt og en stor udvikling fra hvordan sprogtestning tidligere fandt sted.

 

Så om end det ikke er perfekt, viser det sprogtestenes pålidelighed og validitet på tværs af NATO.

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google