Ambitionerne er høje på Søværnets Officersuddannelse

Lyset slår blink over Limfjordens vande,
tindrer og ler i et stridigt spil.
Bølgerne kaster med flammende brande
vikingedrømmenes hvide ild.
Og ungdommen føler fjordens magt,
en udvé fjernt over verden strakt.

- ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande”, Erik Bertelsen

 

Agterste del af ABSALON flexdæk runger af morgensangen ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande”. En morgensang blandet med en tung metallisk lyd fra skibets maskinrum. Klokken er 07:25, og kadetårgang Peder Skram er ved at runde dagens morgenmønstring af.

 

På overfladen ligner kadetternes sang måske en unødvendig tradition, men optrinnet har et praktisk formål: En kommende søofficer skal kunne bruge sin stemme med en vis pondus. Og unge kadetstemmer trænes bedst med sang – og helst en sangtekst med maritimt tema. 

 

Efter morgenmønstringen vil kadetterne igen i dag blive sendt rundt til forskellige hjørner af ABSALON. De maskintekniske kadetter skal til undervisning hos vedligeholdelsesofficeren, våben- og elektronikkadetter skal møde i operationsrummet, imens kadetter på taktisk linje snart vil gå til navigationsundervisning.

 

61 kadetter med vidt forskellige baggrunde

For flere af de i alt 61 kadetter er sejladsen det første egentlige møde med Søværnets store kampenheder. For blot fire måneder siden sad de fleste på en civil uddannelsesinstitution og færdiggjorde deres bachelor- eller kandidatuddannelse. Her på årgangen Peder Skram kan der mønstres kadetter med titler som cand.jur., civil skibsfører, cand.merc., sygeplejerske, bsc.scient.pol., folkeskolelærer, miljøingeniør og maskinmester. Faktisk kan holdet også mønstre en kadet med en universitetsgrad i robotteknologi.

 

I 2015 blev officersuddannelsen omlagt, så det blev muligt for ansøgere med en bachelor- eller kandidatgrad at søge. Og den nye uddannelsesform er populær. 2020 har været et rekordår for ansøgninger til et liv som søofficer. Et stort antal håbefulde unge søgte Søværnets Officersskole i 2020, som resulterede i, at 66 vekslede den civile uddannelsesvej til den sømilitære vej – det højeste tal i dette årtusinde.

 

En hverdag med tårnhøj læring, støtte blandt kadetterne og et par søsygeplastrer

Her til morgen føles dørken vist en smule mere ustabil end gulvet på universitetets læsesal. ABSALON opererer ud for Færøerne i en indsættelse under Arktisk Kommando, og efterårets bølgegang og vindstyrke har et godt greb i det tidligere fleksible støtteskib, nu fregat. Bag flere kadetters ører skimtes et lille rundt søsygeplaster. Men humøret og gåpåmodet er højt: Som kommende officer tager man lidt søsyge med et smil og en rank ryg.

 

En af kadetterne, som ikke er søsyg, er Lau. I modsætning til langt de fleste af sine kadetkollegaer har Lau søgt ind uden bachelor- eller kandidatbaggrund. I stedet har han fået plads på den nyoprettede løjtnantslinje, hvor særligt egnede marinekonstabler og sergenter kan søge officersskolen. Som Lau selv forklarer:

 

”I starten kunne jeg godt mærke, at man lige skulle smide konstabelhatten. På den anden side kunne jeg mærke de andre, som var helt grønne – eller bare kom fra de to andre værn. Man fornemmer lynhurtigt, at folk har forskellige inputs og referencepunkter. Samtidig er mange af de andre kadetter kommet til mig for hjælp – det kan være helt små ting. For eksempel når vi skal have vores fine uniform på, jamen, hvordan sætter man så hatten rigtigt?  Til de lidt større spørgsmål handler det om, hvordan livet fungerer på et skib, og hvad man helt præcist kan tillade sig. Jeg har virkeligt følt, at jeg har kunnet bruge min viden til at hjælpe de andre kadetter”.

 

Mens dele af grunduddannelsen har været gentagelser for en Søværnsmand som Lau, så har andre dele været nyt stof:

 

”Min bedste oplevelse indtil nu har været første sejlads. Jeg var på skoleskibet HIRSHOLM – og vores forudsætninger var vitterligt tolv navigationstimer. Det var virkeligt fedt at få det spark. At komme ud og få at vide, at det altså bare er dig, der sejler. Så får man virkeligt nogle erfaringer… For man begår en masse fejl, men samtidigt laver man en masse rigtige ting. Man bliver simpelthen bedre fra brovagt til brovagt. Og dén tårnhøje læringskurve – det ryk – det har været fedt.”

 

Et møde med livet ombord – også området ”Roskilde-festival”

Kadetterne er nu på deres anden sejlads og skal have kendskab til ABSALON-besætningens dagligdag. Det betyder, at hvis man ikke har undervisning, går man på siden af skibets erfarne konstabler. Det vil sige, at man hjælper til, når der skal gøres rent, når der skal runderes, eller når ABSALON ganske enkelt bare skal driftes. Sejladsen her er kadetternes chance for at få dybere indsigt i de praktiske rutiner ombord, som selvfølgelig er blandet med den almindelige teoretiske officersundervisning. Og naturligvis hjælper man som ung kadet med at tage opvasken, hvis man er heldig til at være udstukket til bakstørnen.

 

Desuden deler enkelte kadetter lukafer med ABSALON’s faste besætningsmedlemmer – og sover man hos besætningen, er man faktisk blandt de få heldige. Langt de fleste kadetter er indkvarteret på ABSALON’s flexdæk i midlertidige beboelsescontainere. Her sover hver mand/kvinde med tre andre kadetter, mens bad- og toiletforhold findes på tværs af flexdækket. Samlet set kan faciliteterne bedst beskrives som ”fælles”. Det vil sige… meget fælles. Af samme grund har kadetterne slet og ret døbt hele området ”Roskilde-festivalen”.

 

En kadet, der ikke er henvist til livet på ABSALON ”festivalplads”, er Jakob. Jakob går på den maskintekniske linje, men udmærker sig blandt andet ved at have en baggrund fra et andet hjørne af Forsvaret, Hæren:

 

”Det, der overraskede mig mest, var de anderledes normer og den anderledes kultur. Der var en masse ting fra Hæren, som jeg ikke direkte kunne overføre. Det har givet fin mening, men det har været radikalt anderledes. En af de bedste oplevelser, jeg indtil nu har haft, var vores pistolomskoling. Det var en hel uge på civil skydebane, og det hele var bare stille og roligt. Vi tog dagene, som de kom, og skulle der bruges lidt ekstra tid, så var der også plads til det”.

 

I det hele taget er livet ombord på ABSALON forskelligt fra kadetternes første møde med uddannelsen, der foregår på Søværnets Sergentskole i Frederikshavn. Ikke mindst er omgivelserne og skemaet anderledes. Jakob uddyber:

 

”På Søværnets Sergentskole er vi ikke bekendte med dagens plan, når vi går i gang om morgenen. Men den folder sig altid pænt og nydeligt ud. Samtidigt er det et sted med fleksibilitet og ro til at fordybe sig i sin undervisning – og i alle de ting, vi laver”.

 

Makkerhjælp og et unikt sammenhold

Tilbage på ABSALON helikopterdæk står to taktiske kadetter og kigger ud over vandet. Der dufter af salt og fugtigt hav. Et jakkeærme bliver hurtigt rullet op og rettet til af en tredje kadet – et velmenende udtryk for ”makkerhjælp”. Her hjælper man hinanden med at fremstå korrekt i uniformen. Den slags er også udtryk for det sociale aspekt af officersuddannelsen: Man passer godt på hinanden og sørger for, at alle fremstår som den bedste udgave af sig selv.

 

Helt korrekt påklædt er Sidsel. Mødet med Søværnets Officersskole er i Sidsels tilfælde første møde med Forsvaret:

 

”For mig var det hele meget ukendt. Men det har levet op til mine umiddelbare tanker. Tankerne om, hvad der skulle ske, og om hvordan vi eksempelvis skulle bo. Men det har været enormt spændende – med mange nye indtryk fra dag til dag”.

 

I særlig grad har det sociale sammenhold gjort indtryk på Sidsel:

 

”Sammenholdet er nærmest unikt. Jeg har været i mange forskellige konstellationer, skoler, rejser, uddannelser... men jeg synes, at det sammenhold, vi har her på holdet, viser, at folk virkeligt vil hinanden. Det er ret unikt. Man har kunnet fornemme det allerede fra første dag. Det har været helt særligt”.

Når Sidsel afmønstrer ABSALON med sine 60 kadetkollegaer, er der under to måneder tilbage i Nordjylland, før Frederikshavn skiftes ud med Svanemøllen Kaserne i København. Sidsel kigger frem med et stålsat blik og ligner præcist, hvad hun er: topmotiveret, begavet og klar på uddannelsens nye udfordringer – på vejen mod en lovende officersfremtid.

 

Som kadetterne selv sang i deres morgensang: Og udvé fjernt over verden strakt.