Overblik
Uddannelser
Efteruddannelse
Skoler
Forsvarsakademiet udvikler, gennemfører og kvalitetssikrer alle Forsvarets uddannelser på grund-, videre- og efteruddannelsesniveau i overensstemmelse med værnenes behov.
Foto: Forsvarsakademiet
Kvalitetssikring af uddannelser, der alene udvikles og gennemføres i et af værnene, ligger dog inden for værnenes ansvar.
For at Forsvarsakademiet og underliggende officers- og sergentskoler løbende kan sikre, at Forsvarets uddannelser understøtter Forsvarets opgaveløsning, beskrives uddannelserne jf. kvalifikationsrammen for livslang læring. Uddannelserne skal, hvor det er muligt, ligeledes være akkrediterede for derigennem at sikre en løbende kvalitetssikring og anerkendelse i og udenfor Forsvaret.
Forsvarets udbud af uddannelser og kurser skal være let tilgængeligt og kunne gennemføres med en høj grad af fleksibilitet og mulighed for individuel tilpasning. Derfor gennemføres uddannelser og kurser med øget brug af tidssvarende digitale læringsteknologier.
De militære grunduddannelser giver adgang til relevant funktionsniveau på hvert hovedniveau (manuelt niveau, mellemlederniveau, lederniveau).
Grunduddannelsernes formål er at udvikle de kompetencer, som er nødvendige for at fungere i operative enheder på det pågældende funktionsniveau. Militære grunduddannelser til manuelt niveau er for eksempel Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse.
Grunduddannelse til mellemlederniveauet er sergentuddannelserne og grunduddannelse til lederniveauet er løjtnantsuddannelsen og/eller officersuddannelsen.
De militære videreuddannelser har til formål at videreudvikle personellets militære og generelle kompetencer på mellemleder- og lederniveau. Videreuddannelser udgøres for mellemledere af den Militære Akademiuddannelse og for ledere af Master i Militære Studier.
For at videreuddannelserne kan sikre helhedsforståelse af Forsvarets kerneopgaver, er det en forudsætning, at de studerende på videreuddannelserne har tilstrækkelig forudgående erfaring fra tjeneste på lavere funktionsniveauer. Tidspunktet for gennemførsel skal tilrettelægges, så den studerende kan opretholde balance mellem studier, job og privatliv, snarere end at videreuddannelserne ses som en forudsætning for udnævnelse til et højere funktionsniveau.
Videreuddannelserne gennemføres i tæt samspil med berørte enheder i Forsvaret, så studiebetingelser og gennemførelse bedst muligt harmonerer med enhedens opgaveløsning og den studerendes muligheder. Heri indgår lokale chefers anvendelse af uddannelseskontrakter og vigtigheden af realkompetenceafklaringer.
Alle øvrige uddannelser er efteruddannelser, der har til formål at udvikle personellets militære kompetencer tilpasset enhedens og den enkeltes behov for kompetenceudvikling.
Et pejlemærke for Forsvarsakademiets udddannelsesudbud er, at uddannelse skal være ’til tiden’. Det vil sige, at eksempelvis grunduddannelserne skal fokuseres mod det, som kadetterne eller de studerende har behov for, når de skal ud at virke i en given funktion. Viden, der først finder anvendelse senere i karriere skal så vidt muligt indtænkes som efter- eller videreuddannelse.
Tilstrækkelighedsprincippet indebærer, at der anvendes de nødvendige ressourcer, hverken mere eller mindre for at opnå et ønsket uddannelsesmål.
En hensigtsmæssig anvendelse af tilstrækkelighedsprincippet vil samlet set give mest effekt af læringsaktiviteterne.
For at kunne gennemføre uddannelse og kompetenceudvikling efter tilstrækkelighedsprincippet skal der være fokus på den studerende (versus eksempelvis undervisernes interesse eller hvad der er mest praktisk for læreren).