Kontaktfærdigheder

”Kontaktfærdigheder er selvfølgelig vigtigt, især i forhold til udseende, opførsel og kropssprog. Hvad angår kontaktfærdigheder i forskellige kulturer, så skal man forberede sig, man lærer hele tiden, og man skal bruge forskellige ledelsesværktøjer.”

Generalmajor Michael Lollesgaard, tidl. styrkechef/MINUSMA

I Forsvarsavisen fra juni 2017 kan man bl.a. læse følgende overskrifter1: ”Søværnet deltog med to flagskibe på Baltops”, ”Fregatten Peter Willemoes er ude med de store”, ”Øvelse af gigantiske dimensioner gennemført i Estland”, ”Danske flyvere med i operationernes inderkreds”, ”Afghanerne vil have uddannelse, materiel og støtte fra luften”4 og ”Lasse holder styr på 32 nationaliteter”5. Overskrifter af denne art tyder på at internationalt engagement og samarbejde fylder meget for Forsvaret og vil blive ved med at fylde meget fremover, og derfor er et begreb som kontaktfærdigheder meget aktuelt.

Det er ikke kun Danmark, der har fokus på kontaktfærdigheder. I en artikel i Small Wars Journal fra juni 2017 skriver en amerikansk og en australsk general om støtten til de irakiske styrkers kamp mod ISIL, at ”menneskelige relationer mellem koalitionsstyrkerne og de irakiske sikkerhedsstyrker (ISF) er altafgørende for missionens succes”. Senere i artiklen skriver de, at der helt klart er brug for ”resiliente, kritiske tænkere, som er gode sammen med andre mennesker, og som er selvbevidste, beslutsomme og resultatorienterede”.

Med afslutningen af den kolde krig ændrede forudsætningerne for Forsvaret sig, og man gik sikkerhedspolitisk fra et konventionelt, statisk trusselsbillede til nye dynamiske, asymmetriske og uforudsigelige trusler og samtidig fra et nationalt og territorialt defineret sikkerhedsbegreb til et transnationalt og værdiorienteret sikkerhedsbegreb.

Denne overgang har stillet store krav til Forsvaret, der ikke længere kun har skullet fokusere ensidigt på kampfærdigheder, men ligeledes på kontaktfærdigheder.

Kontaktfærdigheder er evnen til at møde og interagere med andre mennesker, at kunne analysere situationen og vælge den mest hensigtsmæssige adfærd til at opnå det ønskede mål, hvad enten det er at få nogle brugbare oplysninger, undgå en konflikt eller opbygge en relation.

Kontaktfærdigheder kommer i spil inden for ens egen kultur, men især i forhold til andre kulturer kan det kræve et større analysearbejde at vælge den mest hensigtsmæssige adfærd.

Kontaktfærdigheder er denne bogs overordnede tema og betragtes som et paraplybegreb hvorunder en række begreber og emner som relationsopbygning, kommunikation, konflikthåndtering/forhandling og kulturforståelse kan samles. Disse begreber og emner vil blive gennemgået i løbet af bogen for at give en bedre forståelse for kontaktfærdigheders mange aspekter og udfolde selve begrebet. 

Der er sket et skift i opfattelsen af befolkningens rolle i de lande, hvor danske soldater er blevet indsat. Hos US Marine Corps beskrives det således: “Vore krige vil være krige blandt befolkningen - ikke mod befolkningen og ikke krige, der glemmer befolkningen”.

Evnen til at vinde befolkningens sympati og opbakning er af afgørende betydning forat få succes i stabiliseringsoperationer. Engagementerne i bl.a. Irak og Afghanistan har derfor betydet, at kontaktfærdigheder er blevet tillagt stadig større betydning blandt soldaterne i Danmark og i de fleste af de øvrige lande, der har deltaget i disse operationer. Med general Stanley McChrystals ord: “Vi er taktisk og strategisk ineffektive, når vi forventer at vinde befolkninger uden at prøve at forstå dem”11. Kontaktfærdigheder handler i høj grad om at forstå andre og at forholde sig til deres situation.