Det vil gøre den studerende i stand til at analysere og forstå den strategiske sammenhæng mellem mål, metoder og midler, forstå den politiske kontekst som danner baggrunden for planlægning og udførelse af militære operationer samt bidrage til og omsætte politiske direktiver til planlægning og udførelse af militære operationer.

 

Forudsætninger

Studerende skal have gennemført og bestået en af Forsvarets grundlæggende officersuddannelser: Officersgrunduddannelsen (OGU), Grundofficersuddannelsen (GRO) eller Forsvarets Diplomuddannelse. Studerende uden en officersuddannelse skal have bestået en uddannelse på kvalifikationsrammens niveau 6 med minimum 30 ECTS point inden for samfundsfaglige studier. Studerende på Master i Militære studier skal desuden have bestået Introduktionsmodulet inden opstart på dette modul.

 

Læringsmål

Efter gennemførelsen af modulet vil den studerende have opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer:

Viden

Har forskningsbaseret viden om:

  • teorier og perspektiver på den militære strategis formål, egenskaber og komponenter.
  • staters forskellige kendetegn og institutionelle struktur samt forskellige tilgange til interessevaretagelse i internationale og intra-statslige konflikter.
  • væsentlige karakteristika og dynamikker i relationer mellem internationale og/eller intra-statslige aktører, der kan føre til væbnet konflikt.
  • staters anvendelse af civile og militære magtmidler til direkte og indirekte sikkerhedsskabelse i rammen af folkeretten.

Færdigheder

Kan på baggrund af teori, videnskabelig metode og empiri:

  • analysere og evaluere en given strategisk problemstilling, herunder afdække militære valgmuligheder under hensyntagen til folkeretten.
  • formidle viden om civile og militære magtmidler, samt militær strategis rolle i relation til væbnede aktørers overordnede strategier.
  • reflektere kritisk over det militære magtmiddels muligheder og begrænsninger i forhold til folkeretten og andre politiske, diplomatiske og økonomiske magtmidlers anvendelse i internationale og intra-statslige konflikter.
  • vurdere bevæggrundene for statslige og ikke-statslige aktørers ageren i konflikter samt deres brug af forskellige virkemidler i forhold til den strategiske kontekst.

 

Kompetencer

Kan med udgangspunkt i konkrete væbnede konflikter:

  • deltage i og bidrage til strategiske overvejelser, herunder strategiudvikling og -formulering i relation til overvejelser om anvendelse af det militære magtmiddel under hensyntagen til folkeretten.
  • opstille forslag til analytisk baserede løsningsmodeller som en del af den politiske og militærfaglige rådgivning.
  • bidrage til udarbejdelsen af skriftligt grundlag for politiske beslutninger om anvendelse af militære magtmidler til konfliktløsning i en international ramme samtænkt med staters øvrige magtmidler.

Indhold

Modulet sætter militærmagt ind i en strategisk ramme, hvor strategi er læren om, hvordan staten skaber sammenhæng mellem politiske målsætninger og de metoder og magtmidler, som den anvender for at nå disse.

 

Modulet gør de studerende i stand til at forstå, hvordan stater formulerer og implementerer strategier, der involverer brugen af militærmagt. De studerende lærer, hvordan strategi bliver til og får indsigt i beslutningsprocesserne bag de mandater, militære styrker får af deres politiske ledere. Det understreges endvidere, at anvendelse af militærmagt i reglen sker i samspil med statens øvrige magtmidler, og at det er afgørende at forstå det politiske mål, som brugen af militær magt skal fremme.

 

Dette indhold vil være fokus for kurset og bliver udmøntet i nedenstående undervisningstemaer:

  • Strategi som teoretisk begreb og analyseværktøj – staters udvikling og anvendelse af militær strategi til at fremme egne interesser og værdier internationalt.
  • Aktør perspektiv og aktørforståelse – statsteori og udenrigspolitisk beslutningsanalyse.Strategiske rammebetingelser – f.eks. geostrategi, internationale organisationer, folkeret og strategisk kultur.
  • Det strategiske miljø - International Politikteori, konflikttyper og krigstyper.
  • Konkret anvendelse af militærmagt – hvordan brugen af militærmagt spiller sammen med statens øvrige magtmidler under fx afskrækkelse, alliancedannelse eller oprørsbekæmpelse.
  • Skriftlig strategisk analyse som gennemgående metode og prøveform.

 

Undervisnings- og studiemetoder

Undervisningen er tilrettelagt som blended learning med en vekselvirkning mellem teori og cases. Undervisningen gennemføres med anvendelse gruppearbejde, individuelle skriftlige opgaver, workshops og dagseminarer.

 

Læringsaktiviteterne tilrettelægges så de styrker den studerendes evne til at analysere, formidle og arbejde tværfagligt med fagets centrale problemstillinger mundtligt og skriftligt. Der er fokus på skriftlige afleveringsopgaver med skriftlig feedback fra undervisere samt online feedback i grupperegi. Herigennem vil den studerende blive i stand til at udvikle nye løsningsmodeller inden for fagets problemstillinger og i forhold til egen faglig udvikling.

 

Modulet gennemføres med to tilstedeværelsesperioder af fem dages varighed, to skriftlige bundne opgaver og tre selvstudieperioder af tre til fire ugers varighed. Modulet afsluttes med en individuel skriftlig opgave.

 

Tilstedeværelsesperioderne

Forud for modulets to tilstedeværelsesperioder gennemføres et kort introduktionsseminar (12/12 seminar), hvor strategi som begreb relateres til små-stater og den militære profession. De to tilstedeværelsesperioder gennemføres som adskilte temaer omhandlende militær strategi under internationale konflikter og militær strategi i forbindelse med intra-statslige konflikter. Under perioderne vil interne såvel som eksterne oplægsholdere veksle mellem at sætte den faglige ramme og debattere temaet med de studerende. Gennem hele modulet vil arbejdet i studiegrupper udgøre rammen for læringen.

 

Der vil i de enkelte tilstedeværelsesperioder blive gennemført casearbejde med afsluttende mundtligt oplæg. Gruppernes præsentation af deres arbejde skaber grundlaget for den videre diskussion i plenum. I tilstedeværelsesperioderne vil der ligeledes blive lagt en linje for, hvad de studerende skal opnå i selvstudieperioderne med faglig fordybning og elektroniske læringsaktiviteter (e-tivities).

 

Selvstudieperioderne

Størstedelen af modulet vil være baseret på selvstudie og her vil den studerende gå i dybden med litteraturen inden for de aktuelle temaer. Selvstudieperioderne er bygget op omkring to skriftlige bundne opgaver der fører den studerende frem mod den afsluttende prøve. Underviserne vil i perioderne udlevere læsespørgsmål, der målretter den studerendes læsning og sikrer det faglige niveau. Den studerende vil i selvstudieperioderne indgå i en studiegruppe, der skal diskutere det aktuelle tema samt arbejde med de bundne opgaver og de tilrettelagte e-tivities. De studerende indgår her i et asynkront læringsforløb, hvor studiegruppen over en længere periode vil få mulighed for at reflektere over og perspektivere modulets skiftende tematikker og dermed forstå dem i en større sammenhæng.

 

Under hele forløbet vil der være en online debatplatform, hvor de studerende har mulighed for at drøfte spørgsmål og problemstillinger. Den undervisningsansvarlige vil efter behov bidrage, men målet er, at de studerende supplerer hinanden.

 

Underviserens og de studerendes roller

Modulet stiller krav til, at såvel underviser som studerende er i stand til at veksle mellem forskellige roller. Underviserrollen spænder over lærerstyret undervisning, skriftlig og mundtlig feedback samt understøttelse af de studerendes gruppediskussioner. Tilsvarende spænder den studerendes rolle over aktiv deltagelse i lærerstyret undervisning og selvstudie samt selvstændig tilrettelæggelse af gruppe- og casearbejde i forbindelse med de asynkrone læringsforløb og online diskussioner i selvstudieperioderne. Modulet stiller store krav til den studerendes evne til skriftlig analyse, fremstilling og formidling.

 

Prøvebestemmelser / Certificering / Kontrol

Prøveform: Individuel skriftlig prøve

Bedømmelsesform: Karakter jf. 7-trinsskalaen.

Eksamenssprog: Dansk (skandinavisk) eller engelsk.

Censur: Ekstern.

 

Krav til modulet

Tilstedeværelsesperioderne gennemføres primært på dansk, men der kan forventes delelementer på engelsk. Litteraturen er på højeste internationale niveau og derfor primært på engelsk. De studerende forventes herudover at have læst pensum, deltage aktivt i undervisningen, spille ind med og relatere deres egne praktiske erfaringer til det gennemgåede samt udarbejde skriftlige studieprodukter på baggrund af gruppearbejdet som udgangspunkt til mundtligt oplæg. Tilfredsstillende læring i de bundne skriftlige opgaver samt aktiv deltagelse i selvstudiums- og tilstedeværelsesperioderne er en forudsætning for at kunne aflægge prøve.

Moduloplysninger

April 2020

Officerer fra Forsvaret på niveauet M321 og M331 eller tilsvarende civile. Se også pkt. forudsætninger.

Niveau 7 jf. kvalifikationsrammen for livslang læring.

10 ECTS-point

20 uger. Deltidsstudium.

Fremgår af uddannelses-skitsen på www.fak.dk

Via læringsplatform, når studiekontoret uploader det.

Eksterne kursister: 7.000 kr.

Forsvarsakademiet
Ryvangs Allé 1
2100 København Ø

Lektor, ph.d.
Peter Viggo Jakobsen
Institut for Strategi
Forsvarsakademiet
E-mail: peja@fak.dk

Major
Allan Therkelsen
MMS sektionen,
Forsvarsakademiet,
E-mail: alth@fak.dk
FIIN: FAK-MMS02
Telefon: +45 72 81 70 61

Forsvarsakademiet
KTFM Sascha Hedberg
E-mail: studiekontor@fak.dk
FIIN: fak-sab-11
Telefon: +45 2555 2204

Sidst opdateret 9. juli, 2020 - Kl. 15.15

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google