Organisatorisk effekt

Modulet ’Understanding Military Planning’ (UMP) har til formål at give den studerende øget forståelse for planlægning som aktivitet i rammen af landmilitære operationer på det højeste taktiske landmilitære niveau.

 

Formål

Formålet er at inspirere den studerende til at reflektere kritisk over metoder og processer i den militære planlægning, samt tage ejerskab for at tilpasse og optimere disse i forhold til de konkrete vilkår for planlægningsarbejdet. Derudover er formålet at øge den studerendes metodiske og analytiske færdigheder, der sætter den studerende i stand til at analysere og vurdere komplekse taktiske problemstillinger i en militærstrategisk kontekst i et multinationalt operationsmiljø på det højeste landtaktiske niveau. Viden om konteksten, samvirke med ikke-militære aktører og planlægningsarbejdet skabes gennem de studerendes arbejde med at udvikle, designe og eksperimentere med planlægningsmodeller på det højeste taktiske niveau. Derudover skaber dette forudsætninger for, at de studerende på sigt vil kunne indgå i højere taktiske nationale og multinationale militære stabe.

 

UMP bygger på allerede erhvervede kompetencer og gennemføres med fokus på kritisk refleksion og forståelse for egen praksis, hvilket sker gennem stabsarbejder på korpsniveau og gennem tanker omkring stabsarbejdet generelt. Slutteligt fokuseres der på meta-niveauet gennem syntese ved udarbejdelse af synopsis med fokus på muligheder og udfordringer for at optimere planlægning i forskellige organisationer og kontekster. Målet med syntesen er at skabe, konstruere og udvikle en udvidet forståelse for militær planlægning.

 

Der fokuseres under uddannelsen på fire områder:

  • Militære operationer på højere taktiske niveauer indeholdende planlægning. Herunder også samvirke med ikke-militære aktører.
    Dynamikken i militær planlægning og den deraf følgende evne til vurdering og evaluering af komplekse taktiske og operative problemstillinger i en militærstrategisk kontekst.
  • Under anvendelse af relevante NATO doktriner, individuelt samt under stabsarbejde kunne fungere tværfagligt med henblik på at udvikle planlægningsmodeller for komplekse problemstillinger. Herunder eksperimentering, vurdering og tilpasning i forhold til evt. ændrede vilkår.
  • Videnskabelig funderet kritisk tænkning om stabsarbejdet som koncept og metode, mhp. refleksiv og konstruktiv kritisk stillingtagen til at bringe planlægningsarbejder i anvendelse som del af den samlede militære opgaveløsning.

 

Forudsætninger

Det forudsættes, at den studerende har interesse og evner inden for planlægning af operationer på det taktiske og operative niveau. Det forudsættes endvidere, at studerende fra Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet har gennemført og bestået MMS modulet Militære Operationer. Studerende, som ikke har rette studiemæssige forudsætninger, men derimod har stor operativ erfaring kan søge om optagelse, vil blive vurderet efter en konkret og individuel vurdering.

 

Læringsmål

Efter modulets afslutning vil den studerende: 

 

Viden

  • Have viden om hvorledes militære taktiske løsningsforslag designes, udvikles og evalueres med henblik på at kunne foretage valg og/eller optimering af den samlede løsning.
  • Have viden om, hvorledes operationer i rammen af Comprehensive Approach koordineres og synkroniseres med andre aktører, herunder ikke-militære aktører.
  • Have viden om teoretiske perspektiver på militære operationer baseret på højeste international forskning. 
  • Kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere kritisk over dynamikken i metodisk operativ analyse og relatere denne til nutidige og fremtidige planlægningsarbejder inden for det fulde spektrum af operationer.
  • Kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere kritisk over doktriner, herunder metoder for planlægning af operationer i en Comprehensive Approach ramme.

 

Færdigheder

  • Kunne anvende de grundlæggende militærteoretiske analysebegreber i rammen af NATO’s doktringrundlag som led i operative overvejelser og planlægning, der knytter sig til taktisk taktiske planlægning på højeste taktiske niveau. 
  • Kunne reflektere over fundamentale elementer i operationer, herunder den manøvrebaserede tilgang, og begreber i relation til operativ analyse og planlægning og på denne baggrund vurdere og vælge deres anvendelse i analyse af en operativ problemstilling.
  • Kunne anvende dele af NATO’s doktriner med henblik på at kunne vurdere og vælge hensigtsmæssige fremgangsmåder for den operative problemløsning, samt i relation til dette, kunne styre hele eller dele af et stabsarbejde.
  • Med udgangspunkt i forsknings- og erfaringsbaseret viden kunne opstille, tilpasse og formidle nye analyse- og løsningsmodeller inden for fagområdet mhp. at drøfte disse med militære og ikke-militære specialister. 
  • Teoretisk funderet vurdering af stabsarbejdet som koncept og metode, mhp. refleksiv og konstruktiv kritisk stillingtagen til at bringe planlægningsarbejder i anvendelse som del af den samlede militære opgaveløsning.
     

Kompetencer

  • Selvstændigt samt tværfagligt kunne tage ansvar for at analysere problemstillinger, der har indflydelse på det taktiske og operative niveau. Herunder kunne opstille mulige planlægningsmodeller, samt fremkomme med bidrag til operative befalinger.
  • Selvstændigt påtage sig professionelt ansvar for at reflektere, udvikle eller tilpasse doktrinære eller metodiske fremgangsmåder inden for de berørte emneområder under kurset.
  • Løbende og efterfølgende kunne skabe rum for refleksion over egen læring og tage ansvar for egen faglig udvikling inden for de berørte emneområder under kurset.
     

Indhold

Undervisningen er opbygget af tre hovedelementer med følgende indhold:

 

Grundlæggende introduktion:

- Component i en Joint og strategisk ramme

- Knowledge Development og Comprehensive Approach

- Teoretiske perspektiver

- Perspektiver til krigshistoriske eksempler

 

Stabsarbejder:

- Campaign Planning

- Stabsarbejde på udvalgte dele af Campaign Planning

- Beslutningsoplæg

- Teoretiske perspektiver

 

Syntese:

- Symposium

- Synopsis skrivning med efterfølgende eksamen

- Afslutning og evaluering

 

Der gennemføres løbende fælles og individuel refleksion over egen praksis for herigennem at øge den studerendes evne til at analysere, vælge og opstille relevante analysemodeller mhp. at arbejde med komplekse militære problemstillinger.

 

Undervisnings- og studiemetoder

Undervisningen sammensættes gennem en kombination af fjernundervisning, tilstedeværelsesmoduler, stabsarbejder, gruppeopgaver og individuelle opgaver. Naturen i kurset er tilegnelse af teoretisk viden, det praktiske arbejde under tilstedeværelsesmodulerne i kombination med refleksion. Der vil være 18 dages tilstedeværelse samt eksamen. Refleksion er et centralt element, som løbende bringes i spil mhp. at øge den studerendes evne til at stoppe op og anskue problemstillinger fra andet perspektiv og herunder tænke kritisk omkring egen praksis. Undervisningen foregår primært på dansk, men med delelementer på engelsk, ligesom store dele af pensum er på engelsk.

 

Eksamen

Eksamensform: Mundtligt

Bedømmelsesform: Karakter jf. syvtrins skalaen

Bedømmelse: Ekstern

 

Eksamen gennemføres som en mundtlig eksamen på baggrund af en individuel udarbejdet synopsis. Den skriftlige synopsis skal tage udgangspunkt i en problemstilling i relation til modulets læringsmål. Den skal rumme en begrundet problemformulering som baggrund for undersøgelsesdesignet, herunder valg af empiri, teori og analysedesign. Analyse, diskussion, konklusion og perspektivering præsenteres til den mundtlige eksamen.

Uddannelses­skitse

I uddannelsesskitsen finder du datoer for tilstædeværelse for modulerne på Master i Militære Studier.

 

Tilmelding

Tilmeld dig FLEX-modulerne her

 

Tilmeldingsfrist: 4. december 2024

Moduloplysninger

November 2024

MMS studerende

Min. 12 – max. 24

Niveau 7 jf. kvalifikationsrammen for livslang læring

10 ECTS-point 

Kurset har en samlet varighed på 13 uger. Heraf ca. 18 dage som tilstedeværelse.

Modulet gennemføres som deltidsstudium.

Start 24. marts 2025 

Slut 24. juni 2025

Kursus start og slutdato samt datoer for tilstedeværelse fremgår af uddannelsesskitsen

04. december 2024

Eksterne deltagere: 7.000 kr.

Forsvarsakademiet

Ryvangs Allé 1

2100 København Ø

MJ Søren Henriksen

Center for Landmilitære Operationer

Forsvarsakademiet

E-mail: soju@fak.dk

FIIN: FAK-IMO-LO12

Tlf.: +45 2544 7361

MJ Kenneth Pors Straarup

MMS sektionen

Forsvarsakademiet

E-mail: kest@fak.dk

FIIN: FAK-MMS02

Tlf.: +45 728 17061

Studiekontoret

OASS Nesrine Dauti

Forsvarsakademiet

E-mail: neda@fak.dk   

FIIN: FAK-D-SER02

Tlf.: +45 728 17084

Sidst opdateret 4. november, 2024 - Kl. 14.35