Medarbejdere i samtale

Foto: Forsvarsakademiet

Formål

Den studerende skal kunne analysere betingelser og muligheder for realisering af Forsvarets styringsambitioner med henblik på, at kunne håndtere styring i relation til egen ledelsesnære praksis.

 

Modulets formål er at give den studerende viden om effekterne af realiseringen af Forsvarets styringsmålsætninger, herunder hvilke forhold som influerer på realiseringen og hvilke tiltag, der kan fremme opnåelsen af ambitionerne. Temaerne retter sig mod den militære organisations realisering af styringsambitioner/-målsætninger.

 

Forudsætninger

Optaget på Master i Militære Studier, bachelor/professions-bachelor, officersuddannelse på tilsvarende niveau eller anden tilsvarende uddannelse.

 

Læringsmål

Efter gennemførelsen af modulet vil den studerende have opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer:

 

Viden

  • Har forskningsbaseret viden på højeste internationale niveau om

- baggrundene for formulering og opstilling af styringsmålsætninger,

- betingelser for realiseringen af disse i praksis, herunder

- forståelse for samt kunne forholde sig til de mulige betydninger af dette for organisationen.

  • Kan med videnskabelige perspektiver reflektere over udfordringen i at opnå sine styringsmål og ambitioner samt identificere potentielle problemstillinger på et videnskabeligt grundlag.

 

Færdigheder

  • Kan anvende forskningsbaserede videnskabelige teorier til at forholde sig analytisk til tilblivelsen af styringsmålsætninger for Forsvaret.
  • Kan anvende videnskabelige teorier til at analysere og anvise konstruktive tiltag til at indgå i såvel udformningen som i omsætningen af styringsmålsætninger.
  • Kan med videnskabelige teorier vurdere, vælge samt opstille alternative muligheder for at påvirke opnåelsen af de tiltænkte styringsambitioner.
  • Kan anvise og formidle de alternative muligheder til interessenterne.

 

Kompetencer

  • Kan indgå i analyser af styringsudfordringer og stille forslag til udformning og realisering af styringsambitioner/strategier.
  • Kan med afsæt i ovenstående viden og færdigheder anvende disse til at fortsætte egen faglig praksisnær ledelsesudvikling.

 

Indhold

På modulet arbejdes der med grundlæggende teoretiske perspektiver på:

FSV styringsambitioner:

  • Hvilke styringsforståelser kan der ligge til grund for Forsvarets styringsambitioner?

FSV styring i praksis:

  • Hvad er med til at påvirke styrings ambitioner/målsætninger gennem den organisatoriske omsætning, hvilke muligheder og begrænsninger kan det give os indsigt i, i forhold til at lykkes med styringsmålsætningerne?

FSV styringslegitimitet:

  • Hvilke betydninger kan realiseringen af styringsambitionerne have for opfattelsen af organisationen som styringsaktør og dertil hørende konsekvenser? Og hvilke muligheder er der for at håndtere og påvirke opfattelsen af organisationen i retning af at være en legitim og troværdig styringsaktør?

Styringslaboratorium:

  • Med baggrund i de foregående temaer, ses på muligheder for at skabe større sammenhæng imellem ambitioner og eksekvering. Hvorledes kan der skabes større sammenhænge i mellem det vi vil, det som sker og det som vi får ud af det?

 

Undervisnings- og studiemetoder

Modulet gennemføres som en blanding af selvstudie baseret på læsning af pensum, arbejde med dette på internettet og gennemførelse af asynkrone forelæsninger på internettet som forberedelse til tilstedeværelsesdelen.
Undervisningen gennemføres med anvendelse af forskellige undervisningsformer med fokus på former, som styrker den studerendes evne til at analysere, formidle, arbejde tværfagligt og udvikle nye løsningsmodeller inden for fagets problemstillinger og i forhold til egen faglig udvikling.
Der vil blive inddraget studieaktiviteter som dialogbaseret undervisning, teoretiske og casebaserede drøftelser, gruppearbejde, diskussioner, mundtlige oplæg og vejledt selvstudie.

 

Viden bibringes primært på dansk, men der kan forventes delelementer på engelsk, ligesom dele af pensum vil være på engelsk.

 

Modulet gennemføres i 3 faser:

1. Forberedelsesfase:

a. Starter 1. marts – 12. maj 2024 og omfatter

  • Læsning og behandling af temalitteratur, op til ca.500 sider.
  • Forberedelse af en praksisnær problemstilling til behandling på tilstedeværelsesdelen.

- Perioden gennemføres med vekslende asyn krone undervisningsaktiviteter

 

Selvstudie – forberedelses fasen

Periode 1. marts – 12. maj 2024.
Denne fase vil være baseret på selvstudie, og her vil den studerende gå i dybden med litteraturen til det aktuelle tema. 

Der vil være indlagt e-forelæsninger med henblik på at nedbryde læringsobjekterne i de delmål, som leder til det overordnede mål for modulet. E-forelæsninger vil være en kombination af flere visuelle og auditive midler, således vil der være tekst, speak, film, indlagte spørgsmål, elementer, der gensidigt støtter forståelse af og refleksioner over emnerne, således at den studerende får forståelse for de forskellige perspektivers betydning for temaerne i praksis.

 

Den studerende vil i selvstudieperioderne indgå i en studiegruppe, der skal diskutere det aktuelle tema og indgår her i et asynkront læringsforløb, hvor studiegruppen uafhængige af mødepligt vil være obligatorisk skriftlig refleksion over og perspektivering over modulets skiftende tematikker. Det asynkrone forløb vil give mere tidsmæssig fleksibilitet for de studerende i forhold til deres arbejde og vil give dem tid til at reflektere over emnerne. 

Under hele forløbet vil der være et online debatforum, hvor de studerende har mulighed for at drøfte spørgsmål og problemstillinger. Den undervisningsansvarlige vil efter behov bidrage, men målet er, at de studerende supplerer hinanden. 

 

2. Tilstedeværelsesfase:

Periode: 13. – 17. maj 2024 på Flyvestation Skalstrup.

Gennemføres i forlængelse af forberedelsesfasen og udgør af 5 dages internat. Indeholdende de 4 temaer som afvikles som en kombination af GRP arbejder og en forelæsning pr. tema. Hver dag vil der være afsat tid til synops skrivning kombineret med mulighed for vejledning

Dag 5 afholdes synops workshop hvor den studerende fremlægger udkastet til sin synops for resten af gruppen, og den øvrige gruppe kommenterer denne. Workshoppen faciliteres af en facilitator fra ILO.

I tilstedeværelsesperioderne vil der være fokus på oplæg fra forskere inden for det givne tema og mulighed for at debattere temaet med forskeren. De studerende vil gennem hele modulet være tilknyttet studiegrupper, som diskussionerne inden for de forskellige temaer vil tage udgangspunkt i. Der vil ligeledes i disse grupper være casearbejde og et afsluttende mundtligt oplæg, hvor grupperne skal præsentere deres arbejde for underviser og øvrige grupper med henblik på diskussion i plenum.

De studerende kommer med forskellig faglig og praktisk erfaring, og det udnyttes særligt i tilstedeværelsesperioden. 

I tilstedeværelsesperioderne vil der desuden på daglig basis ske en brobygning imellem temaerne under inddragelse af læringsmålene.

 

3. Eksamens fase:

a. Færdiggørelse og aflevering af synopsis 31. maj 2024

b. Mundlig eksamen pba. synopsis 10. eller 11. juni 2024, SVM KAS., varighed incl. votering 30 min.

 

Prøvebestemmelser / Certificering / Kontrol

Prøveform: Individuel mundtlig eksamen på baggrund af udarbejdet synopsis.

Varighed: 30 minutter inkl. votering.

Bedømmelsesform: Karakter jf. 7-trinsskalaen.

Censur: Ekstern.

 

Krav til modulet

Der kræves fremmøde i tilstedeværelsesperioden for at bestå modulet.

Der forudsættes en aktiv, selvstændig, nysgerrig og kritisk refleksiv tilgang til faget. Den studerende skal deltage aktivt i online diskussioner og overvejelser og have læst pensum samt deltage i tilstedeværelsen

Tilmelding

Tilmeld dig FLEX-modulerne her

 

Tilmeldingsfrist: 4. december 2024

Moduloplysninger

Tilmeld dig FLEX-modulerne her

 

Tilmeldingsfristen er 4. december 2024

November 2023

Studerende på MMS.
Officerer fra Forsvaret på niveauet M321 og M331 eller tilsvarende civile

Niveau 7 jf. kvalifikationsrammen for livslang læring

5 ECTS-point
(Obligatorisk for videregående uddannelser, niveau 5-8)

XX uger i alt, deltidsstudium herunder 5 dags tilstedeværelse.

Kursus start og slutdato samt datoer for tilstedeværelse fremgår af uddannelsesskitsen

 

 

Eksterne deltagere: 4.800 DKK

03. december 2023

Forsvarsakademiet
Ryvangs Allé 1
2100 Kbh. Ø

 

MJ Stig Brynel

Institut for Ledelse og organisation

Tlf.: +45 728 17526

Major
Kenneth Pors Straarup 
Forsvarsakademiet 
MMS-sektionen
E-mail: kest@fak.dk
FIIN: fak-mms02@mil.dk
Telefon: +45 72 81 70 61 

Studiekontoret

OASS Nesrine Dauti

E-mail: neda@fak.dk

FIIN: FAK-SAB-13

Tlf.: +45 728 17084

03360213

VOFMMSFLEX06

Sidst opdateret 4. november, 2024 - Kl. 14.35