Person i uniform foran tavle.

Foto: Forsvarsakademiet

Formål

Militær doktrinudvikling sker i krydsfeltet mellem en række faktorer, hvoraf nogle af de vigtigste er: historiske erfaringer og strategisk/militær kultur, vurderingen af den til rådighed stående teknologis muligheder og begrænsninger, organisationsformer, fremtidsforventninger, ressourceovervejelser, samt politiske hensyn og enkeltpersoner, grupper og institutioners ønsker om profilering og fremme af deres egeninteresser. Doktrinudvikling er dermed en blanding af en søgen efter den ”ideelle” militære løsning og mere pragmatisk proces, hvor en lang række ”uvedkommende” forhold bidrager til valget.

 

Valget af doktrin og det dermed forbundne valg af teknologi og organisation baserer sig på forestillinger om fremtidige konflikters karakter og ”testen” af doktrin sker i krig. Historisk set har omsættelsen af doktriner i operationsplaner og militære kampagner hyppigt voldt betydelige vanskeligheder – både i konceptualiseringen af planen og i den løbende justering af den. Dertil kommer tilbageløbet fra erfaringer i felten og til den oprindelige doktrin. Er de gjorte erfaringer tilstrækkeligt almene til at de giver grundlag for justering af doktrinen og i givet fald i hvilken retning?

 

Flexmodulet har som målsætning at gøre den studerende i stand til at deltage i doktrinudvikling og operationsplanlægning både på værns- og værnsfælles niveau ud fra en erkendelse af de mange faktorer, som influerer doktrinudvikling, anvendelsen af doktrinen i kamp og justeringen eller ligefrem forkastelsen af den på grundlag af de indvundne erfaringer. Faget skal - på baggrund af militærhistoriske og krigsteoretiske færdigheder - give de studerende kompetencer til analysere, rådgive om og debatterer eget værns- og det værnsfælles niveaus praksis inden for doktrinudvikling og operationsplanlægning. Derigennem øges evnen til at gennemskue de – ofte uudtalte – forudsætninger, antagelser, politiske magtkampe og interesser, der i væsentlig grad præger doktrinudvikling og operationsplanlægning, og som, hvis de er uerkendte, bidrager til at hæmme omsættelsen til praksis.

 

Forudsætninger

Målgruppen er studerende på MMS eller officerer som tidligere har gennemført MMS/stabskursus og særligt de som skal varetage doktrinudvikling på værns- og værnsfælles niveau. Kurset kan endvidere søges af civile, som skal deltage i tilsvarende doktrinudvikling.
 

Læringsudbytte
Efter afslutningen af fleksmodulet vil den studerende have opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer:

 

Viden

  • Viden om udvikling af strategi og doktriner i Vesteuropa i perioden 1870-1945.
  • Viden om NATOs doktrinære udvikling efter afslutningen af den kolde krig, herunder forståelse for sammenhængen udfordringerne med at omstille sig fra konventionel krig og deterence til new wars, og en blanding af fredsbevarelse, COIN og stabiliseringsoperationer, samt nu svinge tilbage igen.
  • Viden om den historiske udvikling af værnfælles operationer fra 1914 og frem, herunder forståelse for sammenhængen mellem doktriner og operationsplanlægning, og de ”eksterne” faktorer og dynamikker, som skabte det konkrete udfald i de studerede slag og kampagner.
  • Viden om en række grundlæggende teoretiske betragtninger til belysning og forklaring af den doktrinære udvikling.

 

Færdigheder

  • Med udgangspunkt i den analyserede empiri, relevante teorier og forklaringsmodeller at kunne reflektere over doktrinudvikling og operationsplanlægning og på baggrund af dette identificere de parametre der påvirker doktrinudvikling, operationsplanlægning og operationers.
  • Kunne analysere og fremsætte anbefalinger, inkl. risikovurdering, inden for doktrinudvikling og operationsplanlægning.

 

Kompetencer

  • Kan indgå i nationale og internationale stabe og her rådgive beslutningstagere og chefer på op til og med det strategiske og operative niveau.
  • Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre et fagligt og tværfagligt analysearbejde på doktrinudvikling og operationsplanlægning, herunder at vurdere og inddrage nye teorier og fortolkninger, samt indsamle, behandle og analysere ny empiri.
  • Kan indgå i en professionel debat omkring doktrinudvikling og operationsplanlægning og berige denne med historisk og teoretisk indsigt.

 

Indhold

Undervisningen startes op med en e-læringsperiode, hvor kursets metode og grundlæggende teori præsenteres. Samtidig tildeles de studerende eksamensopgave og et med denne forbundet oplæg. Frem til studieturen arbejdes med den grundlæggende teori og baggrundslitteratur, samt forberedes oplæg, som skal afholdes på studieturen, og med de individuelle eksamensopgaver.

Studieturen, som går til Frankrig og Balkan, vil bestå i en række casestudier, som foregår i form af besøg på relevante slagmarker og andre historiske lokationer. Her drøftes den doktrin og operationsplanlægning som prægede kampene i den enkelte case, samt den doktrinudvikling som skete under og efter kampene. Det sker ud fra en blanding af lærerforedrag, rundvisning på lokaliteten og oplæg ved de studerende.

Undervisning bygges op omkring to historiske perioder (1870-1945 og 1989-) der begge har haft afgørende betydning for det nuværende doktrinære grundlag for Danmark og NATO. Der ses her både på udvikling i det enkelte værn og udvikling for værnsfælles operationer.

 

Nedslagspunkter vil være:

  • Fransk og tysk læring af krigen 1870-71 og den vestlige doktrinudvikling op til 1. verdenskrig med fokus på manøvren. Sømilitær tænkning op til 1. verdenskrig.
  • Den teknologiske udviklings betydning for udvikling af doktriner under og efter 1. verdenskrig med særlig vægt på udfordringerne i at favne nye, svagt udviklede teknologier og skabe doktrin, der udnyttede dem.
  • Udvikling af doktriner og strategi til og under 2. verdenskrig.
  • Udvikling af NATOs strategi og doktriner efter den kolde krig og betydningen af erfaringerne fra Balkan samt udfordringerne fra Afghanistan/Irak samt senest omstillingen til mulig krig mod en ligeværdig konventionel modstander.
  • Militær ledelse og føring med udgangspunkt i begrebet Auftragstaktik.
     

Under og efter studieturen inddrager den studerende de relevante udsagn, overvejelser og drøftelser, som er fremkommet der, i sin eksamensopgave og efter hjemkomsten skrives opgaven færdigt og afleveres til bedømmelse.

 

Læringsaktiviteter (Undervisnings- og studiemetoder)

Faget består af fjernundervisning, en tilstedeværelsesdag og en ugelang studietur. I perioden fra fagets opstart og til studieturen skal de studerende individuelt identificere og læse relevant litteratur, der kan berige dem i deres arbejde med den problemstilling, som de har fået udstukket. Der vil frem til studierejsen blive givet vejledning i form af vejledersamtaler enten over nettet eller ved fysisk fremmøde på Forsvarsakademiet. Studieturen skal skabe en syntese, hvor den enkelte studerendes viden bringes i spil med de øvriges viden, og dermed både sikrer forståelse for de enkelte værns fagligheder og for det værnsfælles niveau. Under studieturen vil der tillige blive leveret et antal læreroplæg, og foregå påvisninger på slagmarker, samt blive afgivet vurderinger og perspektiveringer af de enkelte elevoplæg fra lærersiden.
Flexmodulet er tværvidenskabeligt og inddrager undervisere og teorier fra flere af Forsvarsakademiets fagmiljøer. På tilsvarende vis vil pensum dække forskellige fagligheder og tillige hovedsageligt være på engelsk.

Undervisningen vil basere sig på sammenhængen mellem slagmarkens og krigens fysiske realiteter (som illustreres gennem besøg på relevante slagmarker) og den subjektive fortolkning af disse realiteter, som sker i forbindelse med erfaringsuddragelsen og doktrinudviklingen.

Det vægtes, at den enkelte studerende er aktiv og engageret samt kan og vil bidrage med egne og værnsspecifikke erfaringer og betragtninger i forbindelse med studieturen.

 

Tilstedeværelsesundervisning
Der gennemføres tilstedeværelsesundervisning i form af en studierejse på cirka en uges varighed. 

 

Prøveform
Den studerende skal ud fra en af underviserne udstukket emne og et med dem aftalt problemformulering aflevere en skriftlig analyseopgave på 24.000 anslag.
 
Bedømmelsesform: Karakter jf. syvtrins skalaen.
 
Bedømmelse: Ekstern.
 

Bemærkninger
Der kan optages op til 18 studerende. Faget gennemføres ikke, hvis der er mindre end 12 tilmeldte.

Foruden studerende på MMS og tilsvarende, der har fortrinsret, kan der optages civile studerende, eksempelvis fra universiteternes kandidatuddannelser eller fra relevante dele af Forsvaret. Disse optages med baggrund i interesse, studieegnethed, akademiske formåen og erhvervsbaggrund.

Studierejsen påbegyndes og afsluttes i Kastrup Lufthavn, hvorfor egen MYN ordrenummer anvendes til udgifter, som måtte ligger herudover.

Kursister medbringer under rejsen egen internet-bærbar computer, som skal kunne kobles op på Forsvarsakademiets undervisningsplatform Moodle.

Vær endvidere opmærksom på, at studieturen er at betragte som arbejdstidsneutral for studerende, selvom der gennemføres tjeneste i weekenderne. 

Moduloplysninger

November 2023

Studerende på MMS.
Officerer fra Forsvaret på niveauet M321 og M331 eller tilsvarende civile

Min. 12 - Max. 18

Niveau 7 jf. kvalifikationsrammen for livslang læring

5 ECTS-point
(Obligatorisk for videregående uddannelser, niveau 5-8)

19 uger i alt, deltidsstudium herunder 8 dages studietur.

Kursus start og slutdato samt datoer for tilstedeværelse fremgår af uddannelsesskitsen

https://karriere.forsvaret.dk

03. december 2023

Eksterne deltagere: 24.000 DKK

Forsvarsakademiet
Ryvangs Allé 1
2100 Kbh. Ø

MJ Claudia Læssøe Pedersen

Institut for Strategi og Krigsstudier

Tlf.: +45 72 81 76 93


Jesper Sahl Nielsen

Institut for Strategi og Krigsstudier

E-mail: jeni@fak.dk

Tlf.: +45 40 48 31 69

Major
Kenneth Pors Straarup 
Forsvarsakademiet 
MMS-sektionen
E-mail: kest@fak.dk
FIIN: fak-mms02@mil.dk
Telefon: +45 72 81 70 61 

Studiekontoret

OASS Nesrine Dauti

E-mail: neda@fak.dk

FIIN: FAK-SAB-13

Tlf.: +45 728 17084

Sidst opdateret 15. januar, 2024 - Kl. 15.06