Overblik
Uddannelser
Efteruddannelse
Skoler
Uddannelsen giver officerer i hæren en uddannelse med henblik på at kunne bestride hæroperative stabsstillinger ved nationale og multinationale stabe på brigade-, divisions-, korps og Land Component niveauet (LCC).
Operations- og Føringsuddannelsen (OFU) består af kurserne Advanced Land Operations (ALO) og Master i Militære Studier (MMS) FLEX modul Component Campaign Planning (CCP).
Ved ansøgning om optagelse til MMS tilkendegiver ansøgeren, om han/hun ligeledes ønsker at gennemføre OFU. Ved optagelse på OFU gennemfører ansøgeren først Advanced Land Operations (ALO) og i umiddelbar forlængelse MMS FLEX modulet Component Campaign Planning (10 ECTS). De 10 ECTS point, som optjenes på MMS FLEX modul Component Campaign Planning, indgår som en del af de 60 ECTS point, der skal optjenes på MMS.
Som en konsekvens af justeringer på MMS, arbejdes der for nuværende i CLO med en justering af operations- og føringsuddannelsen. Derfor vil det endelige uddannelsesforløb og indhold for OFU 2024 forventeligt blive justeret frem mod uddannelsesstart i august 2024. Disse justeringer vil blive gennemført for at sikre sammenhæng i uddannelsen, der fremadrettet gennemføres uden det nuværende MSS FLEX modul Component Campaign Planning og derigennem optjening af 10 ECTS point. Det nye indhold vil stadigt rettes mod nedenstående uddannelsesformål samt blive tilført enkelte nye elementer, men det vil ikke indeholde optjeningen af ECTS point for et FLEX-modul.
Det er formålet, at give den studerende forståelse for doktrinen på division, korps og LCC-niveau samt de metodiske og analytiske færdigheder, der sætter vedkommende i stand til at kunne gennemføre analyse og vurdering af komplekse taktiske og operative problemstillinger i et multinationalt operationsmiljø. Det er endvidere formålet, at styrke de studerendes ledelsesmæssige kompetencer inden for føringsvirksomhed og føring af militære enheder på divisions-, korps- og LCC niveau.
OFU vil desuden give deltagerne øget baggrund for på længere sigt at kunne bestride stillinger på chefniveau.
Det forudsættes, at den studerende har interesse og evner in-den for landmilitære operationer på det taktiske og operative niveau. Endvidere er det et krav, at den studerende har gennemført og bestået VUT I/L eller Hærens bataljonskursus (VUK/BTN) og brigadekursus (VUK/BDE) eller Føringskursus (FØK). Udenlandske studerende optages efter særlige bestemmelser, og deres optagelse baseres på en konkret og individuel vurdering.
Efter modulets afslutning vil den studerende:
Viden
Færdigheder
Kompetencer
Skal på divisions-, korps- og LCC niveau individuelt og som stabsmedlem, herunder i en ledelsesfunktion, kunne gennemføre føringsvirksomhed inden for alle landmilitære indsættelseskategorier i komplekse og uforudsigelige situationer. Dette indbefatter, at den enkelte:
Der gennemføres undervisning i fagene taktik, efterretningstjeneste, ildstøttetjeneste, ingeniørtjeneste, logistik, føringsstøtte og informationsaktiviteter. Krigshistorie indgår i modulerne mhp. at anskue taktiske dilemmaer i en historisk ramme.
Der vil desuden, ifm. gennemførelse af stabsarbejder og taktiske udrykninger blive inddraget forhold omkring anvendelse af specialoperationsstyrker, stabiliseringsrådgivere, militærjurister og samvirke med andre værn ifm. gennemførelse af landmilitære operationer.
Undervisningen sammensættes gennem en kombination af fjernundervisning, tilstedeværelsesmoduler, stabsarbejder, situations- og føringsspil, gruppeopgaver og individuelle skriftlige opgaver. De individuelle skriftlige opgaver gennemføres enten på tid som en del af tilstedeværelsesmodulerne eller som en del af fjernundervisningen, hvor den studerende selvstændig planlægger tiden.
Tilstedeværelsesmoduler er obligatoriske og gennemføres som stabsarbejde, individuelle opgaver på tid og førings-/situationsspil samt taktiske udrykninger til bla. Jylland, Tyskland og Polen. Der er således krav om ca. 9 tilstedeværelsesuger på ALO og ca. 4 tilstedeværelsesuger på CCP i løbet af kursus. Resterende del af kursus gennemføres som fjernundervisning.
Der planlægges på en gennemsnitsbelastning på 10 timer pr. uge ifm. gennemførelse af fjernundervisning, samt ca. 50 timer pr. uge ifm. gennemførelse af tilstedeværelsesundervisning, herunder taktiske udrykninger.
ALO eksamensform: Individuel mundtlig eksamen på korpsniveau med baggrund i en af studiegruppen udarbejdet landmilitær operationsplan.
Bedømmelsesform: Karakter jf. 7-trinsskalaen.
Bedømmelse: Forsvarsakademiets censorkorps.
CCP eksamensform: Eksamen gennemføres som en mundtlig eksamen på baggrund af en synopsis. Den skriftlige synopsis skal tage udgangspunkt i en problemstilling i relation til modulets læringsmål.
Bedømmelsesform: Karakter jf. 7-trinsskalaen med en samlet karakter for den skriftlige og mundtlige præstation suppleret med mundtlig tilbagemelding.
Bedømmelse: Forsvarsakademiets censorkorps.
På uddannelsen optages officerer, der vurderes studieegnede, og som samtidigt har potentiale til chefniveauet. Udvælgelsen sker i dialog mellem FPS, FAK og HKO i overensstemmelse med gældende direktiv for styringsmekanisme til udvælgelse af ansøgere til videreuddannelse.
MAJ 2020
Officerer og studerende på BA-niveau eller lign.
ALO: min. 12 - max. 18
CCP: min. 12 - max. 24
ALO: Niveau 6
jf. kvalifikationsrammen for livslang læring.
CCP: Niveau 7 jf. kvalifikationsrammen for livslang læring.
CCP: Arbejdsbelastning svarende til 10 ECTS-point.
Uafklaret
Uafklaret
Forsvarsakademiet
Ryvangs Allé 1
2100 Købehavn Ø
Center for Landmilitære Operationer
Forsvarsakademiet
MJ Thorsten Hjerrild Jensen
E-mail:
thoj@fak.dk
FIIN: FAK-IMO-LO11@fiin.dk
Tlf.: +45 728 17440
MMS sektionen,
Forsvarsakademiet
FIIN: FAK-MMS01
Tlf.: +45 728 17060
03220905
VGOFVUKHALO