Hvordan udvikler Ukrainekrigen sig?

I dette afsnit, der oprindeligt blev afholdt som en paneldebat på Folkemødet 15. juni, diskuterer Peter Viggo Jakobsen og Claus Mathiesen, hvordan krigen i Ukraine kan udvikle sig de kommende måneder og år. Debatten er moderet af Forsvarsakademiets dekan, Henrik Breitenbauch.

De vigtigste pointer fra Peter Viggo Jakobsen og Claus Mathiesen:

Et spørgsmål om tålmodighed

Trods Ruslands seneste offensiv, der har kastet 200 kvadratkilometer land af sig til russerne, har fronten reelt været fastlåst siden december 2022. Begge parter har stærke forsvarsværker, og ingen har opnået luftherredømme. Det vil de donerede F-16-fly eller andre våben fra Vesten til Ukraine ikke lave radikalt om på. Dog kan vestlige våben frigøre andre våbensystemer, som kan flyttes tættere på fronten, ligesom angreb inde på russisk territorium og store russiske tab er Ukraines eneste mulighed for at få Rusland til at trække sig. Dybest set handler det om, hvem af parterne der har den største vilje og tålmodighed til at fortsætte.

Ukraine mangler soldater

“Unge mænd, der tror, de ikke kan dø, er ret gode soldater – især når man kæmper for sit lands eksistens,” lød det fra Peter Viggo Jakobsen. Derfor undrede det ham, at præsident Zelenskij har undladt en fuld mobilisering med det argument at skåne de yngre generationer, der skal bygge Ukraine op igen, når krigen engang er slut. Men faktum er, Rusland i dag har fire til fem gange så mange potentielle soldater som Ukraine at sende til fronten.

Lyt på Apple Podcast

Lyt på Spotify

Røde linjer
Ifølge Claus Mathiesen har Putin to røde linjer (strategiske tærskler, som Rusland ikke kan acceptere ude et voldsomt modsvar). Det ene er, hvis Putins egen plads i det interne magthierarki vakler, eller hvis ukrainerne får held med at skubbe russiske styrker bort fra Krim-halvøen. Faktisk mente Peter Viggo Jakobsen, at tabet af Krim kunne føre til Putins fald fra magten. Og er det ved at ske, kan den russiske præsident måske finde på at bruge atomvåben over Ukraine.

Brugen af atomvåben

Der skelnes mellem brugen og størrelsen på atomvåben: Taktiske a-våben bruges mod militære mål, mens strategiske atombomber jævner hele byer med jorden. Men selvom taktiske atomvåben lyder som et begrænset angreb, har de samme voldsomhed som atombomberne, der ramte Hiroshima og Nagasaki under Anden Verdenskrig. Selvom risikoen for brugen af atomvåben i Ukrainekrigen er lille – og USA gør alt, hvad de kan, for at undgå det – har Putin talt om ”prøvesprængninger”, og det i sig  selv er et skridt i den forkerte retning.

Henover sommeren udgiver Krigsskolen alle Forsvarsakademiets paneldebatter, så hold øje med dit feed og abonner på Krigsskolen-podcast.