Overblik
Uddannelser
Efteruddannelse
Skoler
Forsvarsakademiet har igen fornøjelsen af at tilbyde pladser på vores Flex-moduler, der er en del af den akkrediterede Master i Militære Studier.
Nu kan du søge Flex-modulerne på Forsvarsakademiets Master i Militære Studier (MMS), der gennemføres i efteråret 2023. Foto: Forsvarsakademiet
Med Flex-modulerne har du mulighed for at opnå faglige og relevante kompetencer, færdigheder og viden, der er en del af MMS, uden at du behøver at være optaget på den samlede uddannelse.
Følgende MMS Flex-moduler bliver udbudt i foråret 2025
Du kan læse meget mere om indholdet, læringsudbyttet og praktisk information på det enkelte moduls side.
Master i Militære Studier er en uddannelse, der lægger særligt vægt på at udvikle den studerendes evne til at analysere, vurdere og træffe beslutninger, der omhandler operative, strategiske, ledelses- og styringsmæssige problemstillinger.
Du skal have en akademisk uddannelse på bachelor- eller diplomniveau samt relevant erhvervserfaring fra Forsvaret eller en anden organisation for at blive optaget på MMS Flex-moduler.
Hvis du er ansat i Forsvaret, skal din ansøgning godkendes af din nærmeste chef, som også tilkendegiver din studieegnethed. Godkendelsen er intern, og den skal ikke sendes med ansøgningen. I tilfælde af, at du har anden uddannelsesmæssig baggrund, kan Forsvarsakademiet vurdere din ansøgning og træffe en individuel afgørelse, der muligvis kan kompensere for dette.
Når du ansøger, skal du kort beskrive din motivation i tilmeldingsskemaet. Du bliver også bedt om at fremsende dit nyeste CV til studiekontor@fak.dk.
Hvis du ønsker at gennemføre flere moduler, skal du søge om optagelse på modulerne enkeltvist. Du har selv ansvaret for at sikre dig, at undervisningen på dine valgte moduler ikke falder samtidig. Du kan læse alt om de enkelte moduler i modulbeskrivelserne og på Uddannelsesskitsen. Hvis der ikke er ansøgere nok til et modul, forbeholder Forsvarsakademiet sig ret til at aflyse modulet.
MMS Flex-modulerne gennemføres som blended learning, og i tilstedeværelsesperioderne vil modulerne gennemføres på forskellige lokaliteter i Forsvaret. På alle Flex-moduler er der krav om tilstedeværelse i alle tilstedeværelsesperioder.
Hvis du er militært ansat, afholder du selv udgifterne til time-og dagpenge, indkvartering og transport til og fra tjenestestedet, når tilstedeværelsen finder sted på Forsvarsakademiet. På internatophold afholder Forsvarsakademiet udgifterne til kost og logi (bestilles af Forsvarsakademiet), hvortil du selv afholder udgifter til transport og eventuelt time- og dagpenge med fradrag af måltider. Deltagelse i Flex-modulerne er desuden arbejdstidsneutral.
Er du ikke ansat i Forsvarsministeriets koncern, skal du betale en kursusafgift – prisen står på de enkelte modulbeskrivelser. Er der en studierejse på Flex-modulet, skal du betale kursusafgiften og eventuelt andre rejseudgifter. Forsvarsakademiet betaler fly, hotel og enkelte måltider.
Du har mulighed for at overføre de gennemførte Flex-moduler ved optagelse på den samlede Master i Militære Studier.