Stemningsbillede fra Folkemøde 2023

På Folkemødet i Allinge kan du møde Forsvarsakademiet på to standpladser - Forsvarsministeriets standplads A11, og Skibet Hjortø, standplads H12 i Allinge Havn. Foto: Kamilla Elming Lausten

Krigen i Ukraine forsætter på tredje år og Ruslands indstilling på en langvarig konflikt med vesten påvirker stort set alle emner inden for dansk forsvars- og sikkerhedspolitk. Forsvarsakademiet inviterer dig til fem spændende paneldebatter der med hver deres udgangspunkt vil analysere og diskuttere den nuværende sikkerhedspolitiske situation og de udfordringer vi står overfor.

 

Som en del af årets program inviterer Forsvarsakademiet igen til dialog, hvor du hver dag kan møde Forsvarsakademiets faglige eksperter og spørge ind til aktuelle forsvars- og sikkerhedspolitiske emner.

 

Vanen tro byder Forsvarsakademiet også til paneldebatter på skibet HJORTØ, der ligger til i Allinge Havn på standplads H12.

 

Hvordan får vi hele samfundet med i samfundssikkerhed?

13. juni 2024 15:00 - 16:00

 

Halvdelen af danskerne udtrykker nervøsitet for egen sikkerhed som følge af krigen i Ukraine, og svenskerne bliver opfordret til at forberede sig på krig, mens den danske statsminister understreger, at hun ikke har konserves i kælderen. Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet søger svar på, hvad vi i Danmark kan gøre for at styrke robustheden og sammenhængskraften. Hør den svenske ambassadør fortælle om hjemmeberedskab og husstandsomdelte foldere, og mød præsidenten for Dansk Røde Kors, Helsingørs borgmester, Styrelsen for Forsyningssikkerhed og Bornholms beredskabschef i en debat om samfundssikkerhed og robusthed. Spørgsmålene stilles af faglig leder Rasmus Dahlberg.

 

Deltagere

  • Christian Friis BachMF (R), fhv. udviklingsminister mm., Folketinget
  • Rasmus DahlbergLektor, Faglig leder af Samfundssikkerhedsområdet, Forsvarsakademiet
  • Benedikte Kiær, Borgmester, Helsingør kommune
  • Jette Runchel, Præsident, Røde Kors i Danmark
  • Louise Lyng Bojesen, Beredskabschef, Bornholms Brandvæsen og Danske Beredskaber
  • Charlotte Wrangberg, Ambassador, Embassy of Sweden to Denmark
  • Henrik Brodersen, Fungerende direktør hos Styrelsen for Forsyningssikkerhed

 

Er Zilmer-rapporten forældet eller holder konklusionerne?

14. juni 2024 10:00 - 11:00

 

”Zilmer-rapporten” er grundlaget for det forsvarsforlig, men den sikkerhedspolitiske situation har udvikler sig dramatisk siden rapporten blev fremlagt i 2022. En voldsom krig raser i Mellemøsten, danske skibe angribes i Det Røde Hav og en dansk fregat er udsendt med skarpt mandat. Den ukrainske sommeroffensiv slog fejl, Wagner-gruppens oprør mislykkedes, Rusland er omstillet til krigsøkonomi og vinder frem på jorden. Finland og Sverige er optaget i NATO. I USA sidder hjælpepakken til Ukraine fast i kongressen, medens Trump fører stort i primærvalget og skaber tvivl om USA’s garanti til de andre NATO-lande. Er rapporten allerede forældet? Kom og hør Michael Zilmer-Johns diskutere det med Danmarks førende sikkerhedspolitiske eksperter.

 

Deltagere

  • Michael Zilmer-Johns, Tidl. ambassadør og leder af Regeringens sikkerhedspolitiske analysegruppe, Nato
  • Henrik Breitenbauch, Dekan, Forsvarsakademiet
  • Peter Viggo Jakobsen, Lektor, Forsvarsakademiet
  • Kristian Søby Kristensen, Centerleder, seniorforsker, Center for Militære Studier

 

Klar til fremtidskrig: Kampvogne eller kunstig intelligens?

14. juni 2024 15:00 - 16:00

 

Krigen i Ukraine er af mange blevet kaldt et vindue til fremtidens krig, hvor droner og kunstig intelligens spiller en stadigt større rolle. Men samtidig udkæmpes nutidens krige stadig med kampvogne og fra skyttegrave. Hvordan udnytter et lille land som Danmark bedst sine styrker, når fremtidens slagmarker indtages af droner og autonome våben? Hvad lover den teknologiske udvikling os, og hvordan forestiller vi os og forbereder os bedst til fremtidens krig? Hvilke etiske og retlige problemer rejser nye teknologier i forhold til krigens love og internationale konventioner? Kom til Forsvarsakademiets debat om fremtidens kampplad

 

Deltagere

  • Martin Teglgaard, Censec
  • Iben Yde, Adjunkt v. Institut for Militær Teknologi, Forsvarsakademiet
  • Andreas Graae, Adjunkt, Forsvarsakademiet
  • Anders Puck Nielsen, Militæranalytiker/Orlogskaptajn, Forsvarsakademiet
  • Nikolaj Bramsen, CEO, Systematic

 

Meet the ambassadors - Discussing the international situation - Standplads A11

14. juni 2024 16:00 - 16:45

 

Meet the ambassadors: Friends of Denmark from allied embassies in Copenhagen discuss the international situation in the period following Russia’s invasion of Ukraine. France: H.E. Ambassador Christophe Parisot Germany: H.E. Ambassador Pascal Hector Poland: H.E. Ambassador Antoni Falkowski United Kingdom: H.E. Ambassador Emma Hopkins Given Russia’s war on Ukraine and the extensive euro-Atlantic efforts to help Ukraine, how do Denmark’s friends and allies perceive the situation? How well will Western unity hold in the coming months and years? Looking at European security and transatlantic relations in a broad, global light, what are the major trends and concerns? How is the geopolitical weather forecast in the near to medium term? How can Western unity and cooperation be maintained? And what are the implications for the Baltic Sea area, and small allied nations like Denmark?

 

Deltagere

  • Henrik Breitenbauch, Dekan, Forsvarsakademiet
  • H.E. Ambassador Christophe Parisot, Ambassador, Embassy of France in Copenhagen
  • H.E. Ambassador Pascal Hector, Ambassador, Embassy of Germany in Copenhagen
  • H.E. Ambassador Antoni Falkowski, Ambassador, Embassy of Poland in Copenhagen
  • H.E. Ambassador Emma Hopkins, Ambassador, Embassy of the United Kingdom in Copenhagen

 

Ukrainekrigen 2.0 – Den aktuelle situation og vejen frem

15. juni 2024 11:30 - 12:30

 

Tre af Forsvarsakademiets førende eksperter på området giver deres besyv på den aktuelle situation i krigen mellem Rusland og Ukraine. Herunder hvordan NATO/USA forholder sig og hvad de afledte betydninger kan være for Danmarks sikkerhedspolitiske situation.

 

Deltagere

  • Claus Mathiesen, Studielektor, Forsvarsakademiet
  • Henrik Breitenbauch, Dekan, Forsvarsakademiet
  • Peter Viggo Jakobsen, Lektor, Forsvarsakademiet

 

Samtale med Forsvarets eksperter og militære medarbejdere

Sted: A11

 

Gå i dialog med Forsvarsakademiets faglige eksperter og militære medarbejdere om forsvars- og sikkerhedspolitik, herunder Forsvarets militære opgaver. Mød Forsvarsakademiets faglige eksperter, som har været førende inden for formidling af forsvars- og sikkerhedspolitiske emner. Efter et kort oplæg fra vores eksperter, er der lagt op til spørgsmål og dialog. Her kan du spørge ind til Ukrainekrigen, teknologien på den moderne kampplads, samfundssikkerhed og meget mere. Hvis du vil vide mere om Forsvarets uddannelser og de militære opgaver Forsvaret løser, er du også meget velkommen til at spørge ind til disse emner. Vi glæder os til at møde dig!

 

Tidspunkter

13. juni 2024 13:00 - 13:45

14. juni 2024 13:00 - 13:45

 

Mød os her

På Folkemødet i Allinge kan du møde Forsvarsakademiet på to standpladser:

 

  • Forsvarsministeriet, standplads A11
  • Skibet Hjortø, standplads H12 i Allinge Havn

 

På skibet Hjortø kan du deltage i en række paneldebatter om aktuelle forsvars- og sikkerhedspolitiske emner, mens du ved standplads A11 kan gå i dialog med Forsvarsakademiets faglige eksperter.

 

Folkemødets hjemmeside kan du finde alle arrangementer, hvor Forsvarsakademiet deltager.