Småstaterne Georgien og Danmark deler erfaringer i en sikkerhedspolitisk brydningstid

I august 2008 invaderede Rusland det lille naboland, Georgien, i Sydkaukasus, og i løbet af blot fem dage mistede Georgien de to regioner, Abkhasien og Sydossetien (også kaldet Tskhinvali) til overmagten. I dag, halvandet årti senere, er en femtedel af landets territorium fortsat besat af russiske styrker og separatister.

 

Den igangværende krig i Ukraine har skærpet NATO’s interesse for Georgien, fordi forsvarsalliancen er optaget af at lære af Ruslands to invasioner af sine naboer, og fordi man gerne vil undgå, at noget lignende gentager sig.

 

NATO-landenes stigende interesse gælder også Danmark og ikke mindst Forsvarsakademiet, der tidligere i år søsatte Georgien-programmet anført af Center for Stabiliseringsindsatser.

 

”Vores program har til formål at understøtte georgierne med at udvikle og højne standarderne for deres uddannelse og forskning, så de i højere grad er kompatible med NATO-standarderne,” fortæller Rasmus Greffrath Damgaard Petersen, der, som fuldmægtig ved Center for Stabiliseringsindsatser ved Institut for Strategi og Krigsstudier, er ansvarlig for Forsvarsakademiets del af Freds- og Stabiliseringsfondens Georgien-program.

 

Han tilføjer: ”Samtidig sikrer programmet, at Forsvarsakademiet og det danske forsvar opbygger en unik indsigt i georgiernes erfaringer med Rusland samt en generel viden om dynamikkerne i Kaukasus-regionen.”

 

Konferencer, workshops og seminarer styrker samarbejde

Det sidste halve år har Rasmus Greffrath Damgaard Petersen derfor haft travlt med at koordinere og afholde seminarer og konferencer med Forsvarsakademiets samarbejdspartnere, Georgiens National Defence Academy (NDA) og Defence Institution Building School (DIBS).

Ifølge Rasmus Greffrath Damgaard Petersen har Georgien-programmet til hensigt at styrke Georgiernes evner udi forskning og undervisning gennem en kontinuerlig strøm af fælles aktiviteter:

 

”Mit arbejde afhænger af at have en konstant dialog med vores georgiske samarbejdspartnere samt hyppige rejser til Georgien, som blandt andet fører til konkrete seminarer og konferencer.”

 

For eksempel besøgte en georgisk delegation fra både NDA og DIBS Danmark i august, hvor de henover en uge gennemgik et tætpakket program med oplæg og debatter om akademisk arbejde og den sikkerhedspolitiske situation i Sydkaukasus. Rasmus var tovholder på arrangementet og ansvarlig for at sammensætte kursusindholdet:

 

”Kursets mål var at skabe et forum for læring af emner af gensidig interesse og relevans inden for den akademiske og forskningsmæssige sfære. Derudover ønskede vi at facilitere erfaringsudveksling og styrke samarbejdet mellem de tre institutioner.” 

 

I slutningen af september var Rasmus ligeledes i Georgien for at gennemføre to arrangementer. Den første fælles begivenhed mellem Forsvarsakademiet og NDA fandt sted i Gori i Georgien i form af et seminar med fokus på aktuelle sikkerhedsspørgsmål i lyset af krigen i Ukraine:

 

”Seminaret fokuserede på relevante sikkerhedsudfordringer i lyset af Ruslands krig i Ukraine, og hvordan disse har haft indvirkning på sikkerhedssituationen i Sydkaukasus i almindelighed og Georgien i særdeleshed. Vi diskuterede blandt andet den tiltagende multipolære verdensorden, uddannelsen af officerer, den teknologiske udvikling inden for krigsførelse og ikke mindst de regionale sikkerhedsdilemmaer.”

 

Det næste fælles engagement var en konference mellem Forsvarsakademiet og DIBS, som fandt sted i starten af oktober i Georgiens hovedstad, Tbilisi. Under titlen "Georgia & Denmark: Two Small States in a Changing World" fokuserede konferencen på landenes bilaterale forhold og de fælles sikkerhedsudfordringer, de to småstater står over for:

 

”Konferencen stillede skarpt på de sikkerhedsudfordringer, som Georgien og Danmark oplever som småstater indlejret i to væsensforskellige geografiske og geopolitiske arenaer. Derudover var Georgiens Euro-Atlantiske aspirationer også på programmet,” fortæller han.

 

På konferencen deltog georgiske repræsentanter fra det politiske niveau samt den danske ambassadør i Georgien, Anne Toft Sørensen, der også holdt oplæg. 

 

Fra universitetsstuderende til programansvarlig på få år

Rasmus Greffrath Damgaard Petersen er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet med særlig fokus på international politik. Siden foråret 2022 har han været ansat som praktikant og sidenhen studentermedhjælper ved Center for Stabiliseringsindsatser på Forsvarsakademiet, og undervejs har han indgået i samtlige af centrets stabiliseringsprogrammer, herunder Guineabugten, Irak-Syrien og Afghanistan-Pakistan.

 

Da Georgien-programmet blev annonceret, og en projektansvarlig skulle ansættes, søgte han stillingen. Siden da har Georgien-programmet været hans primære fokus.

 

Rasmus mener selv, at hans uddannelsesbaggrund har givet ham en generel værktøjskasse af teoretiske og analytiske redskaber til at forstå Georgiens sikkerhedspolitiske situation og til at sammensætte konkrete initiativer med georgiske samarbejdspartnere. Og selvom Georgiens sikkerhedspolitiske situation og kultur er meget anderledes end for eksempel Iraks eller Afghanistans, har Rasmus alligevel kunnet trække på sine erfaringer fra centrets andre programmer:

 

"Succes i mit arbejde handler om projektimplementering og kulturforståelse, hvilket mit arbejde med centrets andre programmer har givet rigtig meget erfaring med."

Den helt store indsigt i Georgien havde Rasmus dog ikke på forhånd, da han takkede ja til stillingen på Forsvarsakademiet, og en af de første opgaver lød på at suge så meget viden til sig som muligt om landets historie, politik og kultur:

 

"Man kommer ikke uden om at skulle læse rigtig meget op, men jeg har også kunnet trække på mine kolleger på Forsvarsakademiet, som ved enormt meget om Georgien, Rusland og forholdet mellem dem. Men den helt store forståelse kommer først i mødet med georgierne."

 

Tillid til at styrke samarbejdet

Ud over en række overordnede målsætninger for samarbejdet er Georgien-programmet i høj grad efterspørgselsdrevet. Det er georgierne, der byder ind med, hvilke konkrete initiativer der giver mest værdi for dem. Men det sker selvfølgelig også, at idéer til fælles aktiviteter, der kan bidrage til at styrke georgiernes undervisning og forskning, fødes på initiativ af Forsvarsakademiet.

 

Selvom ikke alle georgiernes ønsker kan imødekommes af Forsvarsakademiet, arbejder Rasmus hårdt på at iværksætte initiativer, der leverer værdi for alle parter. Georgierne efterspørger blandt meget andet hjælp til undervisning på deres uddannelser og kurser, fælles forskningsprojekter samt deltagelse på Forsvarsakademiets kurser og uddannelser:

 

”Samarbejdet er nu nået et niveau, hvor der er tillid til hinanden, og alle parter arbejder for det bedste for hinanden, hvilket åbner endnu mere for georgiernes ønsker for Danmarks bistand til deres forskning og uddannelse. Jeg ser personligt frem til et givtigt fremtidigt samarbejde med vores georgiske partnerinstitutioner.”