Nyt baggrundspapir sætter fokus på folkeretlige muligheder og udfordringer ved ubemandede maritime systemer

Ubemandede maritime systemer (UMS) er ikke noget nyt fænomen. Betegnelsen anvendes om en lang række meget forskelligartede systemer, der varierer vidt i anvendelsesformål, fysisk udformning og styreform. UMS-betegnelsen rummer både bevæbnede og ubevæbnede systemer og systemer, der kan deployeres enten fra en anden platform, for eksempel et krigsskib, eller fra land. Den eneste nødvendige fællesnævner for disse systemer, er, at de er designet til at udføre funktioner på eller under havets overflade og kan operere uden en ombordværende kaptajn og besætning.

Store nationer som USA, Rusland og Kina investerer massivt i ubemandede maritime systemer og UMS forventes at spille en central rolle i fremtidens moderne, højteknologiske flådestrukturer og sømilitære operationer.

På trods af den øgede brug af systemerne er den folkeretlige ramme for militær anvendelse af UMS præget af uklarhed. Derfor er der tvivl, om i hvilket omfang UMS vil være omfattet af centrale regler FN’s Havretskonvention, der spiller en afgørende rolle for hvordan systemerne kan anvendes i praksis. Det gælder eksempelvis for reglerne om navigation og immunitet samt retten til at tage del i kamphandlinger under væbnet konflikt.

I den forbindelse har Iben Yde fra Center for Operativ Folkeret ved Forsvarsakademiet udgivet nyt baggrundspapir om anvendelsen af UMS i sømilitære operationer.

Danmark skal se nærmere på egen position

Gennem Rigsfællesskabet med Grønland og Færøerne har Danmark ansvaret for udførelse af myndighedsopgaver og varetagelse af den maritime sikkerhed i et enormt havområde. Så store områder er særdeles vanskelige at dække med konventionelle teknologier, særligt hvis man regner området under havets overflade med. UMS kan derfor vise sig også at blive en vigtig del af den fremtidige strategi for den sømilitære opgaveløsning for Danmark.

I baggrundspapiret skriver Iben Yde derfor både om den aktuelle retlige udvikling på området, herunder usikkerheden omkring UMS folkeretlige status, og diskuterer implikationerne for det danske forsvars brug af UMS i den sømilitære opgaveløsning.

”Så længe, der er uklarhed om UMS folkeretlige status, rettigheder og pligter, vil der være risiko for, at der opstår konflikt med andre stater, hvilket alt andet lige vil begrænse deres anvendelighed for Forsvaret, i hvert fald uden for områder med dansk jurisdiktion," konkluderer hun og tilføjer: "Hvis man ønsker at udnytte det fulde operative potentiale af UMS, er det derfor vigtigt at arbejde aktivt for skabe klarhed omkring de retlige rammer for deres anvendelse. Det kan Danmark og andre lande, der endnu ikke har taget officielt stilling til spørgsmålet, bidrage til gennem eksplicit stillingtagen til ubemandede maritime systemers status, rettigheder og pligter i officielle nationale dokumenter som eksempelvis militærmanualer.”

Baggrundspapiret er en del af projektet INTERMIL. Projektet omhandler forskningsbaserede myndighedsbetjening og sker i samarbejde med Forsvarsakademiet og Det Juridiske Fakultet efter aftale med Center for Militære Studier, Københavns Universitet. Projektet leverer viden til Forsvarsministeriet og de politiske partier bag forsvarsforliget.