Analyse: I krig sender alle handlinger et budskab

Da Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij trak i den mørkegrønne t-shirt på krigens første dag i februar 2022, sendte det et budskab. Handlingen byggede på væsentlige elementer af strategisk kommunikation (StratCom).

 

Det samme skete, da et russisk krigsskib krænkede dansk farvand under Folkemødet 2022, og da Danmark godt en måned før testede HIMARS-missilsystem af på Bornholm sammen med amerikanske styrker. Strategisk kommunikation er med andre ord for alvor blevet en del af moderne krigsførelse. Ikke som et supplement til den fysiske krig, men som en integreret del af krigen.

 

NATO har arbejdet med StratCom i mere end ti år. Alligevel synes StratCom stadig at virke som en diffus størrelse, som mange har svært ved at adskille fra NATO’s øvrige informationsdiscipliner såsom informationsoperationer og public affairs. StratCom i en NATO-kontekst er mere og andet end det.

 

Informationsoperationer passede til et ekspeditionsforsvar, hvor vi var indsat i konflikter eller krige og ellers levede i fred på hjemlig grund. Denne konfliktopfattelse er i opbrud. Der er i stedet kommet en anerkendelsen af, at vi lever i en konstant tilstand af strategisk konkurrence. I den tilstand kan aktører samarbejde, konkurrere eller være i konflikt med hinanden – eller flere dele på samme tid. Den nye tilgang til konfliktspektrummet betyder nye udfordringer.

 

Det gælder især for, hvordan vi i rammen af NATO reagerer og imødegår modstandere, som udnytter den gråzone, hvor freden er ophørt, men krigen endnu ikke er begyndt. I modsætning til de væbnede konflikter, som – heldigvis – har været væk fra vores eget nærområde, kan gråzonekonflikter udspille sig allevegne, også på hjemlig grund og i informationsdomænet.

StratCom skal gennemsyre alle niveauer

StratCom foregår ikke kun på strategisk niveau, og det handler ikke kun om kommunikation. StratCom skal gennemsyre alle niveauer. NATO-doktrinen for StratCom, AJP-10 StratCom, taler også om ’et StratCom-mindset’. Det indikerer, at StratCom skal forstås som mere end noget, der alene hører hjemme i bilag. Alle handlinger sender et budskab, og alle handlinger kan have kognitive effekter.

 

 

Det betyder ikke, at ‘alt er StratCom’. Det betyder i stedet, at alle handlinger potentielt kan have intenderede eller uintenderede StratCom-effekter.

 

Konstant konkurrence i informationsmiljøet

Ifølge NATO’s definition af StratCom er der tale om en integration af informationsmæssige og andre militære aktiviteter. Definitionen taler også om at forstå og præge informationsmiljøet. Prægning af informationsmiljøet kan både være i form af kinetiske som nonkinetiske midler.

 

Af doktrinen fremgår det, at den strategiske konkurrence også foregår i informationsmiljøet, og at alliancen må stræbe efter informationsmæssig overlegenhed og prægning af informationsmiljøet til alle tider. Det betyder også, at StratCom ikke alene er knyttet til en specifik operationsplan.

 

Informationsmæssig overlegenhed handler om meget mere end strategiske budskaber og klassisk pressehåndtering.

 

Det gælder eksempelvis om kontrollen over den informationsmæssige infrastruktur i et område, evnen til at distribuere egne budskaber - uagtet om det er i rammen af oplysning eller gennemførelse af psykologiske operationer – og om at forhindre eller besværliggøre modstanderens mulighed for det samme. Vigtigst af alt handler det om at forstå og agere i det moderne informationsmiljø. Skal det lykkes, skal man have styr på målgrupper, platforme og sprog.

 

Ukraines kommunikationsindsats i lyset af NATO’s principper for StratCom

Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har Ukraine gentagne gange formidlet konsistente budskaber ud fra et strategisk narrativ.

 

Et strategisk narrativ handler om at forklare, hvad man gør, hvorfor man gør det, og hvad man ønsker at opnå – formidlet på tværs af alle statslige magtinstrumenter. Et bud på Ukraines strategiske narrativ kunne være: ’Hvis Rusland stopper med at kæmpe, stopper krigen. Hvis Ukraine stopper med at kæmpe, stopper Ukraine med at eksistere.’

 

Det budskab taler både til egen civilbefolkning, egne soldater samt beslutningstagere og civilbefolkninger internationalt. Igennem krigen er budskabet blevet versioneret til konkrete forhold på kamppladsen, diskussioner om våbenleverancer og andre aktuelle situationer.

 

Narrativet er blevet formidlet troværdigt gennem en mangfoldig symfoni af stemmer på forskellige platforme. Det er i overensstemmelse med et af de otte principper, som NATO StratCom er bygget op om, og hvor narrativet fylder en vigtig rolle.

'Activity is driven by objectives that are derived from policy, strategy and narrative, and issued within a framework of political-military direction,' lyder princippet.

 

Et andet og væsentligt princip handler om troværdighed.

 

Det nytter ikke at overbevise nogen i dag, som føler sig snydt i morgen. Jo, hvis man er et autokratisk styre uden fri presse eller civilsamfundsorganisationer til at holde staten ansvarlig.

 

Et af NATO’s principper for StratCom hedder således: 'Credibility and trust are vital attributes and must be protected.'

 

For Ukraine er det vigtigt i forhold til intern sammenhængskraft og ekstern støtte. Derfor hænger princippet også sammen et tredje, der handler om konstistens: 'Actions, images and words need to be aligned.'

 

Der skal være sammenhæng mellem det, vi hører fra præsident Zelenskij i taler, og det, vi ser fra soldaterne på slagmarken. Ud over, at det er et sundt princip i professionel kommunikation, er det ekstra vigtigt for Ukraine i forhold til at bevare international opbakning til våbenleverancer og sanktioner – og understøtte billedet af et land, der har valgt Europa.

 

Kend værdierne og forstå informationsmiljøet

Et fjerde princip omfatter, at alle aktiviteter skal være baseret på NATO’s værdier. Disse værdier er beskrevet i Atlantpagten fra 1949 og omfatter blandt andet demokrati, individuel frihed og retsstatsprincippet.

 

Det, man fra ukrainske side har forsøgt at kommunikere – i ord og handling – handler i høj grad om netop disse principper, hvilket selvfølgelig igen er konsistent med landets mål om et medlemskab af NATO og EU.

 

 

’The IE (Information Environment, red.) must be understood’ lyder et femte.

 

I det ligger, at man skal forstå det informationsmiljø, man opererer i, og kende sine målgrupper. Man skal forstå medielogikken og brugen af platforme.

 

Igen ikke noget, der kan overraske en kommunikationsprofessionel, men jeg mener godt, at man kan tage hatten af for den ukrainske indsats ved den måde, de har formået at gøre det på. Det er mange målgrupper, sprog, medier og platforme, man skal forstå at agere i.

 

Det gælder ikke kun i forhold til et vestligt publikum, men også til et russisk.

 

Da Rusland kort efter invasionen etablerede et skjold rundt om egen befolkning ved blandt andet at lukke for både sociale medier og indføre restriktioner for traditionelle medier, forsøgte Ukraine at penetrere dette informationsskjold – blandt andet ved at udgive videoer og billeder med krigsfanger og etablere en Telegram-kanal (og en hjemmeside og en telefonlinje), hvor pårørende til russiske soldater kunne få information. Man tilbød noget, som man vidste, at det officielle Rusland ikke ville levere, og som var vigtigt for russiske pårørende.

 

Kommunikation skal være integreret på alle niveauer

To andre principper kan hænge lidt sammen. Det gælder ‘Communication is the collective and integrated effect of our activities, images and words’ og ‘Focus is on achieving (a) desired effect(s) and outcome(s)’.

 

At kommunikation skal være integreret, er ikke noget nyt, men jeg har arbejdet med både Public Affairs og informationsoperationer i Forsvaret længe nok til at vide, at det ikke altid stemmer overens med virkeligheden. Når ukrainerne har været så overbevisende i deres kommunikationsindsats, er det netop, fordi de også har efterlevet dette princip.

 

StratCom er ikke tryllestøv, når planen er lavet, og eksekveringen har fejlet. Ligeledes er formålet med StratCom ikke at ’kommunikere for sin egen skyld’, men naturligvis et redskab til at opnå de definerede mål.

 

Det sidste princip lyder: ’Communication is empowered at all levels’.

 

Hvis ikke man følger krigen på tæt hold, er det måske svært at vurdere. Men når man følger den tæt, som jeg gør, træder dette princip tydeligt frem.

 

Fra den enkelt soldat over enheden til højere niveauer og i sidste ende regeringen. En aktiv kommunikationsindsats bidrager til befolkningens modstandskraft og fastholder omverdenens interesse.

 

Den indsats kan ikke kun leveres af ministre og generaler. Den kræver også inddragelse af soldaterne på jorden. Når de forsvarer sig, når de befrier byer, når de synger nationalsangen, mens de bliver evakueret, og når de viser, at Ukraine ikke stopper med at kæmpe, før hele Ukraine er befriet.

 

Det dokumenterer de i på daglig basis på sociale platforme i billeder og videoer, som igen bliver brugt og delt af både officielle kanaler og almindelige brugere.

 

Et effektivt redskab – hvis det anvendes ordentligt

StratCom er ikke bare er top-down-kommunikation, hvor højere niveauer sender talepunkter ned i systemet.

 

Én af grundene til, at Ukraine har gjort det så forbilledligt informationsmæssigt handler netop om forståelsen for vigtigheden af kommunikation. Det betyder også prioritering og allokering af ressourcer. Det gælder også forståelsen af ’et StratCom-mindset’, hvor et stærkt strategisk narrativ gerne skulle være ét, som alle niveauer kan spejle sig i og dermed versionere til konkrete budskaber til relevante målgrupper i den givne kontekst.

 

 

StratCom er et magtfuldt redskab i den kontinuerlige strategiske konkurrence i det internationale system. Hvis det forstås, prioriteres og integreres.

 

StratCom er ikke et supervåben, og det bliver ikke bedre end den dårlige operatør. StratCom er et redskab. Det skal ikke kun være StratCom-specialisten, der tænker i det – ligesom det heller ikke kun er ingeniørofficeren, der gør sig overvejelser om terrænet.

 

StratCom kræver en holistisk tilgang og forståelse i staben og hos chefen, når militære operationer skal planlægges og udføres. Ellers bliver narrativet ikke til mere end nogle ord på papir, der står i endnu et bilag til en operationsbefaling.

Jeanette Serritzlev er forfatter til bogen ’Informationskrig – påvirkning og propaganda i moderne krigsførelse’, som udkommer på Forlaget Samfundslitteratur 30. januar 2023. Du kan læse mere om bogen her.