Ny doktrin skal sikre fælles indsats mod uønskede droner

En drone var i september 2022 skyld i, at en redningshelikopter hverken kunne lande eller lette omkring Flyvestation Aalborg. Lignende problem har tidligere lammet flytrafikken i de engelske lufthavne Heathrow og Gatwick. I løbet af de seneste år er droner desuden blevet brugt til kamphandlinger, overvågning og sabotage blandt andet i Syrien, Nagorno-Karabakh og senest i Ukraine.

 

Derfor har Danmark nu sagt ja til at deltage i udviklingen af ny NATO-doktrin om forsvar mod droner. Manden, der sendte det afgørende svar afsted, var major Jakob Clod Asmund fra Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet.

 

”Hvis man i dag spotter en drone eksempelvis over en lufthavn, kan man i fredstid ikke gøre meget andet end at konstatere, at den er til stede. Vi har teknologien til at gøre noget ved det, men vi har ikke retningslinjerne for det. Derfor skal vi have en doktrin,” forklarer han.

 

 

Arbejdet er endnu i den spæde start, og det er derfor ikke fastlagt, om doktrinen kun vil fokusere på militære operationer eller også inddrage de civile aspekter.

 

Men ifølge major Jakob Clod Asmund har den teknologiske udvikling af droner betydet, at droner er blevet allemandseje, og i fremtiden forventer han, at man både i den civile og militære hverdag skal håndtere truslen fra droner på daglig basis.

 

”Derfor har vi brug for en fællesindsat og et fælles sprog,” understreger han.

 

Forsvarsakademiet er i kernen af doktrinudvikling

Jakob Clod Asmund har som major i Flyvevåbnet og underviser ved Forsvarsakademiet både undervist i og udviklet viden om militære luftoperationer og heriblandt brugen af droner, også kaldet UAS, Unmanned Aircraft Systems. Blandt andet derfor skal han nu med inddragelse fra alle værn og myndigheder i Forsvaret stå i spidsen for Danmarks bidrag til den nye doktrin.

 

 

Ifølge major Karsten Marrup, chef for Center for Luftoperationer, vil den nye NATO-doktrin især fokusere på, hvordan myndigheder skal håndtere droner, frem for hvornår de skal håndteres.

 

”Man skelner ikke mellem, om droner er militære eller civile. Det er et spørgsmål, om hvad de bliver brugt til,” siger han og fortsætter:

 

”Hvis vi tager udgangspunkt i, om nogen vil os det ondt, er droner den største trussel her og nu. For droner er forholdsvist nemme at bruge, de kan nemt komme ind i landet, og de kan forholdsvist nemt udnyttes til at skabe stor irritation,” siger han.

 

 

Derfor mener både Karsten Marrup og Jakob Clod Asmund, at NATO-landene bør tage risikoen for, at civile utilsigtet kan påvirke militære enheders arbejde, med i udviklingen af den nye doktrin.

 

”Forsvar mod droner skal ikke kun handle om forsvar mod dem, der vil os det ondt. Den skal også være rettet mod folk, der utilsigtet kommer til at forstyrre vores operationer ved eksempelvis at flyve i nærheden af en lufthavn eller andre områder, hvor droneflyvning ikke er tilladt,” siger Jakob Clod Asmund og refererer til redningshelikopteren i Aalborg, der hverken kunne lette eller lande i godt 10 minutter, fordi en drone i nærheden fløj højere, end loven tillader.

 

Doktriner former soldatens hverdag

Doktriner beskriver principperne for, hvordan eksempelvis luftoperationer skal udføres. Da Danmark ofte er indsat i internationale luftoperationer i samarbejde med andre nationer, retter Flyvevåbnet typisk indsatsen efter NATO-doktriner.

 

På den måde skaber doktriner en fælles forståelse for bestemte operationer eksempelvis på tværs af værn eller NATO’s medlemslande. Derfor er doktriner også med til at forme danske soldaters hverdag. 

 

Derudover er NATO-doktriner inden for luftoperationer værnsfælles. For i modsætning til Søværnet og Hæren krydser Flyvevåbnets domæne, luftrummet, konstant med andre domæner. Derfor vil doktrin om forsvar mod droner også få indflydelse på, hvordan Søværnet og Hæren skal forholde sig til droner.

 

”Du skal benytte de samme principper, uanset om du skal beskytte en flyvestation eller en flådestation. Opgaven kan variere i forhold til, om du i stedet skal forsvare et skib på åbent hav, men truslen vil stadigvæk komme fra luften,” pointerer Karsten Marrup og understreger, at forsvar mod droner er på linje med luftoperationer, som i sidste ende handler om at have magten over luftrummet.

 

 

Lignende behov går på tværs af alle NATO’s medlemslande, og derfor forventer både Jakob Clod Asmund og Karsten Marrup, at landene forholdstvist hurtigt når til enighed.

 

”Situationen og udviklingen af droner har fået alle i NATO til at erkende, at vi har brug for en doktrin om forsvar mod droner. Så det hjælper ikke, hvis nogen stirrer sig blind på en fodnote,” siger Karsten Marrup.

 

Teknologien dikterer begrænsninger og muligheder

Senest i krigen mellem Ukraine og Rusland er droner gentagne gange blevet brugt. Den 10. oktober 2022 blev de såkaldte kamikaze-droner eksempelvis brugt under angreb på Kiyv og andre større byer i Ukraine.

 

Kamikaze-droner findes i forskellige størrelser og vægtklasser, men de er alle selvflyvende enheder med sprænghoved. Tidligere er droner med improviserede granater blevet brugt af Islamisk Stat under Borgerkrigen i Syrien.

 

 

Efter planen skal doktrinen om forsvar mod droner blandt andet derfor indeholde beskrivelser af, hvordan den type af droner skal håndteres.

 

”Doktriner bygger generelt på en kombination af eksisterende teknologi, organisationens evner og erfaringer. Hvis der sker en ændring inden for nogen af de tre dele, skal det afspejles i doktrinen. Særligt i løbet af de seneste fem år er udviklingen og brugen af droner i konflikter eksploderet, og da vi kun vil se mere af det, har vi behov for en doktrin, som direkte forholder sig til udviklingen,” forklarer Karsten Marrup og pointerer, at man allerede arbejder på at skabe mere viden om forsvar mod droner både i Danmark og internationalt.

 

 

På grund af den stigende brug af droner mener Jakob Clod Asmund, at danske tropper fremover vil skulle løse flere opgaver med droner og derfor også vil skulle have den nødvendige indsigt. Den endelige doktrin vil derfor blandt andet blive brugt til undervisning på Flyvevåbnets Officersskole og ved udsendelser.

 

”Det vil være utænkeligt at sende danske styrker på mission uden at have givet dem viden om forsvar mod droner, fordi soldaterne med meget stor sandsynlighed vil skulle forholde sig til droner på den ene eller den anden måde,” siger han og fortsætter:

 

”Til dagligt vil det i Forsvaret særligt være personel, som yder Force Protection, der vil have berøring med forsvar mod droner. Men afhængig af, om NATO-doktrinen også vil inddrage civile myndigheder, kan opgaven også ligge hos Politiet. I fredstid er det som udgangspunkt deres opgave at passe på danskernes sikkerhed, men med forsvar mod droner kan det meget muligt blive en fælles indsats,” afslutter han.