Analyse: Nancy Pelosi’s besøg ryster forhold mellem USA og Kina

Nancy Pelosi’s besøg til Taiwan er en voldsom provokation set fra Kina. Her ses besøget ikke som en enkeltstående begivenhed, men som endnu et led i underminering af USA’s ”Et Kina” politik og dermed af fundamentet for diplomatiske relationer mellem Kina og USA.

For Beijing er det afgørende at få sat en stopper for, hvad der ses som en faretruende glidebane, hvor såvel Biden-administrationen som Kongressen i stigende grad både omtaler og behandler Taiwan som en selvstændig stat. I kinesisk optik opmuntrer det pro-selvstændighedskræfter på Taiwan.

Kina er ikke ved at gøre sig klar til en snarlig militær invasion af Taiwan, og Xi Jinping er ikke ved at miste tålmodigheden. Der er heller ikke tale om, at Xi Jinping er villig til at starte en militær konfrontation i Taiwanstrædet for at mobilisere partiet og den kinesiske befolkning bag sig og aflede opmærksomheden fra voksende økonomiske problemer i Kina og dermed forsøge at stå stærkere frem mod den vigtige partikongres i efteråret.

Kernen set fra Beijing er i stedet at understrege, at formel taiwansk selvstændighed – og ekstern støtte til formel taiwansk selvstændighed – er helt uacceptabelt. Det, at Nancy Pelosi trods stærke kinesiske advarsler, valgte at gennemføre besøget, har overbevist Beijing om, at der er behov for en stærk demonstration af kinesisk beslutsomhed.

Washington ser konflikten som en styrkeprøve

Ingen – hverken Kina, USA eller Taiwan mindst af alle – søger militær konfrontation, men bundlinjen er, at Kina ikke vil tillade et formelt selvstændigt Taiwan, mens Taiwan – hvor især de yngre generationer ikke føler nogen tilknytning til Kina – ikke vil være en del af Kina. Taiwan har snarere fokus på at søge stærkere international anerkendelse af taiwansk særegenhed. På samme tid går Washington i stigende grad til konflikten i Taiwanstrædet som er det en overordnet styrkeprøve med Kina.

Blandt støtterne til Nancy Pelosi’s besøg til Taiwan er hovedargumentet, at hun ikke skulle aflyse eller udskyde besøget, fordi det ville blive set som et svaghedstegn, hvor hun bøjede af for kinesisk pres. Som bemærkelsesværdigt i den ellers nuværende yderst polariserede debat i USA kommer støtterne både fra demokrater og republikaner.

Fokus i USA har således især været på, hvilket signal, det vil sende til Kina. Der har været meget lidt fokus på omkostninger og risici for Taiwan – dvs. på hvorvidt og hvordan besøget gavner Taiwans sikkerhed og styrker den taiwanske modstandsdygtighed i forhold til det kinesiske økonomiske, politiske og militære pres, som øen længe har været under, og som nu kun yderligere øges efter besøget.

Kinesiske modsvar vil ramme Taiwan

I disse dage umiddelbart efter besøget udfører kineserne, som varslet, omfattende militære øvelser i og omkring Taiwanstrædet. Set fra Beijing har Washington og Taipei skruet op for provokationerne med Nancy Pelosi’s besøg. Hun er den mest højtstående amerikanske politiker, der besøger Taiwan i 25 år og pt. nummer tre i det amerikanske politiske system. Derfor skruer Beijing også op for det militære modsvar med øvelser nærmest hele vejen rundt om Taiwan og hidtil usete flyvninger ind over Taiwan med såvel kinesiske fly som missiler.

Kina supplerer det militære modsvar med økonomiske og politiske foranstaltninger, hvor eksport af taiwanske varer, især fødevare- og landbrugsprodukter, til Kina begrænses. Det sker mens kinesisk eksport eksempelvis sand til den taiwanske bygningsindustri, begrænses.

Det er sandsynligvis kun starten på Kinas økonomiske modsvar, som vil ramme dele af den taiwanske økonomi hårdt. Det er bemærkelsesværdigt, at kineserne især er gået efter taiwansk produktion og industri koncentreret i områder med stærk støtte til det regerende parti DPP og til præsident Tsai Ing-wen.

Kinas politiske modsvar rettes især mod andre lande med forsøg på at placere ansvaret for den nuværende krise hos USA og Taiwan og med klare advarsler om store konsekvenser, hvis andre lande skulle finde på at gøre noget lignede.

Budskabet fra Beijing er, at USA’s og Taiwans ”legen med ilden” har ført til den nuværende krise med en understregning af, at Kina aldrig vil tillade et selvstændigt Taiwan og derfor, hvis andre lande vil have fred og stabilitet i Taiwanstrædet og bredere i regionen og vil sikre fortsat gode relationer til Kina, så skal de holde sig til deres ”et Kina” politik.

I de kommende måneder vil vi sandsynligvis se en intensiveret kinesisk kampagne rettet mod at mindske taiwansk repræsentation i internationale institutioner og til internationale begivenheder. Det gælder om at de-legitimere den taiwanske regering og særligt præsident Tsai Ing-wen.

En tøvende omverden – særligt uden for ’Vesten’  

EU, G7 og adskillige amerikanske allierede i Europa og i Asien har hurtigt været ude og fordømme Kinas handlinger. ASEAN – sammenslutningen af sydøstasiatiske stater –opmuntrer forsigtigt til tilbageholdenhed fra alle sider og har altså ikke placerer et ansvar. Det giver en antydning af, hvordan lande, som er tæt bundet op på Kina økonomisk og i nogle tilfælde deler den kinesiske analyse af et konfronterende og svækket USA, vil stille sig. De fleste tøver og forsøger at holde lav profil. 

En af mange vigtige forskelle på situationen i Taiwanstrædet og i Ukraine er, at Taiwan af langt størstedelen af verdens lande, inkl. Danmark, ikke formelt anerkendes som et selvstændigt land, og det vil bidrage til at begrænse internationale reaktioner og opbakning til Taiwan samt villighed til at fordømme Kina uden for ’Vesten’.

Selv den tætte amerikanske allierede Sydkorea, hvor Nancy Pelosi rejste videre til, har været ude med ASEAN-lignende forsigtig opmuntring til alle parter om dialog og samarbejde. Som det gælder for adskillige af ASEAN-landene er Kina også Sydkoreas vigtigste økonomiske handelspartner, og Sydkorea er generelt gennem de senere år blevet mere usikker på, hvorvidt de kan regne med USA som landets ’sikkerhedsgarant’.

Kinesiske modsvar vil fortsætte

Den igangværende krise i Taiwanstrædet vil fortsætte i mange måneder frem. De kinesiske militære øvelser, som vi ser i disse dage, vil med tiden standse, men de vil givet blive gentaget snart. Det bliver etableret ’en ny normal’ med et markant højere spændingsniveau og større militær tilstedeværelse fra alle parter i Taiwanstrædet.

Overordnet søger kineserne nu at flytte de militære ’realiteter’ i og omkring Taiwanstrædet til Kinas fordel. Det betyder, at fremtidige kinesiske militære øvelser, som altså vil blive afholdt hyppigere, også vil være hele vejen rundt om og tættere på Taiwan og vil involvere flyvninger af kinesiske fly og missiler ind over Taiwan og kinesiske skibe ind i taiwansk territorial farvand.

Kineserne vil ikke længere respektere den hidtil fælles forståelse om diverse konfliktdæmpende foranstaltninger som eksempelvis den såkaldte medianlinje, der deler Taiwanstrædet mellem Kina og Taiwan. Kina vil nu demonstrere, at de flyver og sejler, hvor det passer dem – at Taiwan er kinesisk, og at det derfor ikke giver mening at tale om taiwansk luftrum, territorial farvand eller en medianlinje.

Det bliver en stor udfordring for det taiwanske – og amerikanske – militær at håndtere.

Det taiwanske flyvevåben har eksempelvis ikke kapacitet til at sende afvisningsberedskab op, hvis kineserne begynder at sende kinesiske fly ind over Taiwan hyppigt og fra alle sider. Det kan betyde, at kinesiske fly flyver ind over Taiwan uden at blive mødt og afvist af taiwanske fly. Sker det, har kineserne fået etableret et nyt normalbillede og fået demonstreret, hvordan den militære balance i og omkring Taiwanstrædet er skubbet til Kinas fordel. Dermed demonstrerer Kina også, hvordan det kinesiske militær er et helt andet sted i dag, end da vi havde den seneste store krise i Taiwanstrædet i 1995-96. Som bekendt endte det dengang med, at den amerikanske flåde sendte to hangarskibsenheder igennem strædet for at demonstrere overlegenhed.

Det er yderst tvivlsomt, om den amerikanske flåde vil turde gøre det i dag.

Øget risiko for misforståelser og overreaktioner

Taiwan kommer uden tvivl til at betale en høj pris for besøget. Der er ikke tale om nye kinesiske pres – Taiwan har i adskillige år været under et stigende økonomisk, politisk og militært pres fra Kina - men presset får nu et ordentligt nøk op.

Også forholdet mellem Kina og USA er yderligere forværret. De små positive elementer af samtalen mellem præsident Biden og præsident Xi sidst i juli, hvor de udtrykte enighed om at igangsætte arbejdet for at etablere dialogmekanismer, bliver svær at føre ud i livet. Det er også dårligt nyt for Taiwan.

Der har aldrig været et stabilt status quo i Taiwanstrædet – det har altid været i bevægelse drevet af indenrigspolitiske skift og ændrede dynamikker i stormagtspolitikken. Der har igennem årene været op- og nedture i spændingsniveauet med adskillige kriser undervejs. Det afgørende har imidlertid altid været, at Kina og USA har kunne fastholde et vis samarbejde fokuseret på at undgå udvikling af militær konfrontation.

Med det aktuelle historisk dårlige forhold mellem Kina og USA, som er præget af høj mistillid og gensidig fjendtlighed, er dette samarbejde mere eller mindre ophørt og erstattet af politisk og militær demonstrationer og signalgivning. Når USA og Kina nærmest ikke taler sammen, er det meget svært for begge parter at gennemskue modpartens bevæggrunde. Begge sider forbereder sig på at håndtere det værst tænkelige.

Set fra USA er det, at Kina gør klar til at gennemtvinge forening med Taiwan militært. Set fra Beijing er det omvendt, at USA er på vej til formelt at anerkende Taiwan som en selvstændig stat.

Der er ingen krise- og konflikthåndteringsmekanismer på plads. Derfor er der stor risiko for misforståelser og overreaktioner, som hurtigt vil kunne eskalere.

Camilla Tenna Nørup Sørensen er Ph.d. og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier. Foto: Kamilla Elming Lausten, Forsvarsakademiet