Overblik
Uddannelser
Efteruddannelse
Skoler
Rapporten ”Exploring Gaps in Arctic Governance” fra den amerikanske tænketank RAND identificerer potentielle konfliktkatalysatorer, mangler og risici i arktisk ’governance’, og hvordan disse bør imødegås. Lektor Camilla T. N. Sørensen fra Center for Arktiske Sikkerhedsstudier har bidraget til rapporten.
Foto: Rune Dyrholm
I takt med at isen i Arktis smelter, åbner det for nye muligheder for at udvinde ressourcer, benytte sejlruterne og bedrive forskning i regionen. Det er medvirkende til, at stormagterne for alvor har rettet fokus mod regionen og øger deres diplomatiske, politiske og militære tilstedeværelse og aktiviteter i regionen.
Det øger behovet for at styrke viden og kompetencer hvad angår håndteringen af de ændrede sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis. Fokus skal særligt rettes mod at styrke eksisterende – eller at opbygge nye – samarbejder og andre konfliktforebyggende foranstaltninger i regionen.
Det er baggrund – og fokus – for rapporten, som er udarbejdet af et tværfagligt forskerteam bestående af forskere fra den anerkendte amerikanske tænketank RAND og lektor Camilla T. N. Sørensen fra Center for Arktiske Sikkerhedsstudier (CAS) på Forsvarsakademiet.
Udgangspunktet for rapporten var følgende tre forskningsspørgsmål: Hvor er de potentielle konflikter mellem interessenter i Arktis? Hvad er mangler i – og risici ved – det eksisterende samarbejdsregime i Arktis? Hvordan skal det arktiske samarbejdsregime udvikles for at imødegå de identificerede mangler og risici?
I rapporten er der identificeret seks kategorier for potentielle konfliktkatalysatorer i Arktis:
I arbejdet med rapporten er der foretaget interviews med civile og militære analytikere og praktikere fra alle de arktiske lande samt gennemført en stor ”table top excercise” (TTX). Tre mangler i det eksisterende samarbejdsregime i Arktis blev identificeret: begrænset dialog og gennemsigtighed vedrørende militære spørgsmål, begrænset evne til at eksekvere samarbejdsaftaler og spændinger mellem det voksende behov for inklusion og de arktiske staters særlige rettigheder.
For at imødegå disse mangler kommer rapportens forfattere med tre forslag: de arktiske interessenter bør forbedre deres dialog og gennemsigtighed vedrørende militære spørgsmål, opdatere og skabe nye muligheder for at implementere samarbejdsaftaler, og skabe en stærkere praksis for mere inklusion i beslutningsprocessen i Arktis uden at udfordre de arktiske staters særlige position.
RAND er en amerikansk tænketank, som har stærke vidensressourcer, netværk og kompetencer. Et samarbejde med RAND er af stor værdi for CAS, som til gengæld bidrager med unik viden og erfaring, hvad angår særligt den sikkerhedspolitiske situation omkring Grønland og grønlandsk politik samt Kinas strategi i regionen.
Camilla T. N. Sørensen udtaler:
”Når RAND efterspørger den viden, vi har på CAS, og søger et samarbejde med os, understreger det den stigende betydning, som Arktis generelt og mere specifikt Kongeriget Danmark med Grønland i spidsen tildeles i USA. Det er vigtigt at få introduceret danske, grønlandske og bredere nordiske perspektiver i den amerikanske debat om sikkerhedspolitik i Arktis, og her spiller CAS – trods centrets korte levetid – en meget vigtig rolle, hvilket samarbejdet med RAND understreger.”