Dronebillede af Svanemøllens Kaserne

Foto: Forsvarsakademiet

Som praktikant på Forsvarsakademiet vil du være en del af en arbejdsplads, hvor forskning, uddannelse og praktiske opgaver går hånd i hånd.

 

Vi tilbyder dig et inspirerende fagligt miljø, hvor militære og civile fagkundskaber mødes. Vores praktikforløb er designet til, at du kan udvikle dig fagligt, og det giver dig et bredt kendskab til institutternes opgaver samt Forsvarsakademiet som en politisk styret organisation.

 

Det er en fordel, at du har interesse for forsvars- og sikkerhedspolitik, forskning inden for det militære interessefelt og militære uddannelser.
Flere institutter og centre søger praktikanter, og det giver dig mulighed for at få indblik i et specifikt felt, som passer til dit studie og interesser. 

 

Her kan du komme i praktik ved Forsvarsakademiet

Følgende institutter og centre tilbyder praktikpladser i foråret 2021:

 

  • Institut for Militærhistorie, Kulturforståelse og Krigsteori søger initiativrige praktikanter med interesse for instituttets forskning, og som har evner til at kombinere selvstændig forsknings- og udredningsopgaver og teambaseret og praktisk arbejde.
    Læs mere her.
  • Institut for Strategi søger to praktikanter med interesse for sikkerhedspolitik, strategi, konflikter og folkeret. Samtidig er du er opsøgende og har lyst til at indgå i forskellige forskningsprojekter. Vores aktiviteter omfatter blandt andet arbejde på områder som hybrid krigsførelse, interstatslige konflikter og våbenkapløbet i cyberspace.
    Læs mere her.
  • Institut for Militære Operationer søger op til to praktikanter med interesse for militære operationer og moderne krigsførelse til Center for Maritime Operationer til at bistå med udvikling af scenarier for wargaming/krigsspil. Instituttet søger ligeledes en praktikant til Center for Værnsfælles Operationer.
    Læs mere her.
  • Institut for Militær Teknologi søger 2-3 praktikanter med interesse for fremtidens teknologiske muligheder og begrænsninger i forbindelse med løsning af militære opgaver i rammen af dansk sikkerhedspolitik. Måske er du jurastuderende med grundigt kendskab til folkeret og humanitær folkeret, eller måske studerer du antropologi eller teknoantropologi og interesserer du dig for fremtidens teknologiske muligheder.
    Læs mere her.
  • Center for Stabiliseringsindsatser søger en praktikant med interesse for sikkerhedspolitik og stabiliseringsindsatser i verdens brændpunkter, som skal assistere i projektimplementering, løse research- og planlægningsopgaver, undersøge et selvvalgt emne og på baggrund heraf skrive en kort selvstændig publikation.
    Læs mere her.
  • Kommunikationsteamet søger en skrivende praktikant med interesse for militære uddannelser, forskning om forsvars- og sikkerhedspolitik og kommunikation, hvor arbejdsopgaverne indebærer nyheds- og artikelproduktion, udvikling af strategi for sociale medier samt planlægning og udførsel af opslag og nyheder.
    Læs mere her.

 

Ansøgningsfristen er den 31. oktober 2020, og der afholdes samtaler løbende. Alle praktikforløb løber til og med 30. juni 2021.

 

Du ansøger her.