Kollage af billeder fra Forsvarsakademiet

Foto: Forsvarsakademiet

190 år. Så længe har Forsvarsakademiet eksisteret. Dyk med ned i historien, og bliv klogere på udviklingen fra Militær Høiskole til Forsvarsakademi.

 

Mangt og meget er blevet ændret siden grundlæggelsen af Den Kongelige Militaire Høiskole i 1830 til Forsvarsakademiet anno 2020 – både i form af navn, opgaver og beliggenhed. Forsvarsakademiet er i dag Forsvarets centrale uddannelsesinstitution og bidrager til at løse Forsvarets unikke militære opgaver, der kræver unikke kompetencer. Det gør vi med fokus på faglighed, relevans og tilgængelighed i vores uddannelser, forskning og udvikling.

 

Det hele startede med Den Kongelige Militaire Høiskole

Forsvarsakademiet blev oprettet den 3. maj 1830 af Frederik VI. Dengang blev det, som vi i dag kender som Forsvarsakademiet, døbt Den Kongelige Militaire Høiskole. Formålet var ”at give en passende udvidelse af den Dannelse, som Officerer i Armeen modtager i almindelighed, til de Personer, som maatte have viist en særegen Modtagelighed for Dannelse, saa at med dem de Pladser i Armeen senere kunne besættes, hvortil en meer end almindelig Dannelse behøves.”.

Frederik 6. med dronning Marie og døtrene Vilhelmine og Caroline, malet af C.W. Eckersberg 1821.

Frederik 6. med dronning Marie og døtrene Vilhelmine og Caroline, malet af C.W. Eckersberg 1821. Foto: kongernessamling.dk

 

Høiskolens elever kom de første mange år hovedsageligt fra borgerskabet og adelen. Blandt andet fik en del af kongehusets mandlige medlemmer en del af deres uddannelse på Den Kongelige Militaire Høiskole. I løbet af det 20. århundrede kom skolens elever dog i stadig stigende grad til at afspejle resten af det danske samfunds sammensætning.

 

De første spadestik

Efter Anden Verdenskrig blev de første spadestik taget til Forsvarsakademiet, som vi kender det i dag. Det skete, da der i 1946 blev nedsat en kommission til undersøgelse og overvejelse af forsvarets fremtidige ordning. I 1948 kom der en udarbejdelse efter et direktiv fra daværende forsvarsminister Rasmus Hansen til Hærens og Søværnets værnschefer, hvori Den Kongelige Militaire Høiskole blev introduceret og beskrevet.

 

Her blev det nævnt, at der på skolen skulle kunne optages kadetter, der kunne uddannes til fremtidige officerer på tværs af både Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet.

 

I 1951 blev højskolen udskilt fra Hærens Officersskole og fik status om en selvstændig myndighed. Den Kongelige Militaire Høiskole skiftede samtidig navn til Forsvarsakademiet. Det var også samme år, at de første år officerer fra det nyoprettede Flyvevåben blev optaget på skolen.

 

En værnfælles tænkning

Ønsket med Forsvarsakademiet var at give dets elever en videnskabelig funderet videregående uddannelse. Samtidig var den værnfælles tænkning og det taktiske samarbejde mellem de tre værn også en tankegang, som blev tildelt større betydning på det nye Forsvarsakademiet.

 

I udarbejdelsen fra 1948 blev der lagt vægt på, at det var af fundamental betydning for samarbejdet, at enhver højtstående officer i det danske forsvar havde kendskab til og forståelse for de andre forsvarsgenres evner og muligheder. Søværnskommandoen udtalte om de tre værn og deres taktiske samvirke, at” vejen til samvirke går over gensidig viden om mål og midler”. Netop det samvirke og en fælles officersuddannelse på tværs af de respektive værn var et aspekt, som det nye Forsvarsakademi skulle stræbe efter.

 

Den værnfælles tankegang og vigtigheden af en fælles uddannelsesinstitution blev også understreget i 1950:

”At lade eleverne, der skal uddannes som officerer af linien, undervise på samme læreanstalt, vil være af stor betydning for deres senere virksomhed såvel i faglig og psykologisk som i kollegial henseende. […] Endvidere vil man ved at etablere en fælles skoleledelse have den bedste garanti for, at udviklingen af officersuddannelsen inden for det samlede forsvar sker efter parallelle retningslinjer.”.

 

Dén tankegang og vigtigheden af samvirke har bidraget til, at vi på Forsvarsakademiet i dag uddanner kadetter på tværs af de tre værn.

 

Vejen til Forsvarsakademiet anno 2020

I de senere år har Forsvarsakademiet igen ændret udseende og opgaver.

 

I Forsvarsforliget fra 1999 blev Forsvarets Forvaltningsskole, Forsvarets Center for Lederskab med Psykologisk Afdeling og Ledelsesudviklingsafdelingen fra Forsvarets Center for Lederskab og Forsvarets Forskningstjeneste integreret i Forsvarsakademiet og bidrog til at styrke Forsvarsakademiets position inden for viden og fremsyn. Det betød, at Forsvarsakademiet fik tilført ekspertise inden for forskellige fagområder – fra statskundskab, strategi, militære operationer, ledelse, uddannelse, psykologi, teknologi, forvaltning, sprog og idræt.

 

Ved Forsvarsforliget 2005-2009 overtog Forsvarsakademiet også ansvaret for Forsvarets Sundhedstjeneste. Derudover blev de tre værns biblioteker i 2010 lagt sammen under Forsvarsakademiet under navnet Forsvarets Bibliotek.

 

I Forsvarsforliget 2009-2013 blev Forsvarets psykologer tilknyttet Veterancenteret. Derudover foretog Forsvarsakademiet en omorganisering der betød, at de syv institutter nu skulle referere direkte til chefen for Forsvarsakademiet.

 

Som en del af Forsvarsforliget fra 2013-2017 overgik de tre værns officersskoler til Forsvarsakademiet. Det resulterede i, at man i 2015 fysisk flyttede Flyvevåbnets Officersskole og i 2018 Søværnets Officersskole til Svanemøllen Kaserne. I 2013 blev ansvaret for officersskolernes engelskundervisning også samlet under Forsvarsakademiets Institut for Sprog og Kultur, som i 2018 blev lavet om til Forsvarets Sprogskole.

 

I det seneste Forsvarsforlig 2018-2023 blev sergentskolerne en del af Forsvarsakademiet. Ændringerne samler uddannelsessystemet for officerer og sergenter og skaber et større værnfælles fokus.

 

Derudover varetager Forsvarsakademiet også den Militære Diplomuddannelse, den Militære Akademiuddannelse (MAU), Master i Militære Studier (MMS) samt forskellige efteruddannelseskurser, foruden de tre officersskoler og sergentskoler og Forsvarets Sprogskole.

 

I dag er Forsvarsakademiet placeret flere steder i landet: Svanemøllens Kaserne, Frederiksberg Slot, Varde (Hærens Sergentskole), Karup (Flyvevåbnets Sergentskole) og Frederikshavn (Søværnets Sergentskole).

 

Ændringerne har betydet, at Forsvarsakademiet i dag er Forsvarets centrale uddannelsesinstitution, og med dets fokus på livslang læring og konstant kompetenceudvikling vil akademiet forblive centralt for Forsvarets udvikling i de kommende mange år.

Historisk beliggenhed

1830-1867 - Det Kongelige Gjethus

1868-1951 - Frederiksberg Slot

1951-1958 - Frederiksberg Tekniske Skole

1958-1992 - Østerbro Kaserne

1992 - Svanemøllens Kaserne