[Oprindeligt publiceret af Forsvarsakademiet]

Nye trusler forbundet med organiseret kriminalitet og terrorisme har gjort byen til det primære rum for interventioner målrettet befolkningsgrupper, der er i – eller er i risiko for at blive mobiliseret til voldelige og/eller ekstremistiske netværk. Den tilsyneladende diffuse, hybride og komplekse natur af disse trusler har aktiveret frygt blandt byens borgere. Denne subjektive frygt er i stigende grad blevet genstand for bypolitisk styring.

Dette projekt undersøger, hvordan affektpolitik implementeres, forhandles og praktiseres i forebyggende indsatser målrettet ekstremisme og bandekriminalitet. Projektet udføres i samarbejde med lektor Mette-Louise Johansen og ph.d.-studerende Anna Bræmer Warburg ved Aarhus Universitet. Gennem etnografiske studier bidrager projektet med ny empirisk viden og teori om forholdet mellem affekt og nye sikkerhedspolitiske styreformer i byrum.

Yderlige informationer og kontakt

Projektleder, Lektor ved Institut for Militære Operationer, Maya Mynster Christensen via e-mail mmch@fak.dk.