[Oprindeligt publiceret af Forsvarsakademiet]

Forsvarsakademiet deltager endnu en gang officielt i Copenhagen Pride Parade i København sammen med Forsvaret, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet og de øvrige styrelser. Vi går samlet i paraden med gruppen ”Blå Blink”, der også tæller uniformerede ansatte fra brandvæsnet og det præhospitale beredskab.

Vi deltager i paraden for at støtte op om Forsvaret som en mangfoldig og rummelig arbejdsplads med plads til alle - uanset social baggrund, køn, kultur, religion, seksualitet og etnicitet. Vi ønsker dermed at vise vores støtte til nuværende medarbejdere og fremtidige medarbejdere, der skal vide, de er velkomne i Forsvaret.

Vi håber, du vil gøre os selskab i paraden, hvor bl.a. chef for Forsvarsakademiet kontreadmiral Henrik Ryberg atter går med.

Dato og sted
Copenhagen Pride Parade finder sted lørdag den 17. august 2019 i København med start ved Frederiksberg Rådhus.

Tilmelding
Alle ansatte i Forsvaret er velkomne til at deltage. Af hensyn til Forsvarets planlægning, bedes du som ansat tilmelde dig paraden via Trippus.
Der er tilmeldingsfrist den 11. august 2019.

Se i øvrigt Forsvarets Facebook-begivenhed for sin deltagelse i paraden.

Program

12.00 Vi mødes på Frederiksberg Brandstation (Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg), hvor der vil være briefing og en let forfriskning.
12.45 Fælles afgang til Frederiksberg Rådhusplads/Smallegade.
13.00 Paraden sættes i gang.
ca. 16.00 Paraden ankommer til Københavns Rådhusplads. Vi samles til afslutning og fællesbillede på Hovedbrandstationen (H.C. Andersens Boulevard 25).


Yderligere information
Du kan se praktiske detaljer på tilmeldingssiden for ansatte i Forsvaret, og på Copenhagen Pride Parades egen hjemmeside.

Har du yderligere spørgsmål om Forsvarets deltagelse i Copenhagen Pride Parade, kan du rette henvendelse til chefsergent Inge Pejtersen, FPS-LE-CHPS, tlf.nr. 72819086 eller Meral Mian, FPS-LE-PERS2, tlf.nr. 72819591.

#værdatkæmpefor #servewithpride #dkforsvar