[Oprindeligt publiceret af Forsvarsakademiet]

E-lærings kurset: "Den fællesstatslige it-projektmodel" lukkes.
Digitaliseringsstyrelsen kom d. 28. september med en ny udgave af deres projektmodel. Det nuværende e-læringskursus afviger så meget fra den nye model, at kurset vil være faktuelt forkert. Vi lukker derfor kurset, samt for de moduler der vedrører modellen som findes i projektlederens videnscenter i Campus. De kursister der allerede er tilmeldt kurset, vil kunne færdiggøre det.

Nyt/opdateret kursus
Den 18. september 2018 introduceres det nye kursus ”God adfærd i det offentlige”, som erstatter det gamle kursus af samme navn. Da der er sket ændringer og præciseringer i de respektive regelsæt, vil de der har gennemført det gamle kursus ikke automatisk få meritoverførsel til det nye. For at der ikke opstår forvirring mellem de to kurser påføres de begge et suffix svarende til deres produktionsår, nemlig 2011 og 2018.

Kurset benævnt ”God adfærd i det offentlige 2011” er nu blevet lukket for ny tilmelding, men åbent i 30 dage for alle der har en igangværende tilmelding. Afsluttes kurset indenfor 30 dage vil det blive overført til historikken, mens tilmeldingen vil blive slettet efter 30 dage såfremt det stadig har status som igangværende. Herefter vil dette kursus ikke længere være tilgængeligt.
Fremadrettet anbefales det nye kursus ”God adfærd i det offentlige 2018” som compliance kursus for alle nyasatte og som genopfriskning for de der har taget det gamle kursus i perioden 2011 – 2015. I bør derfor være opmærksomme på de steder hvor kurset indgår i onbording forløb, uddannelser, pakker etc., da det så vil skulle skiftes, ligesom evt. links til kurset vil skulle skiftes.
Det nye kursus vil blive præsenteret som enkelt moduler, dels som ”brush-up” for de der har taget kurset for nyligt, dvs. i perioden 2016 – 2018, dels til brug for lokale og mere specifikke indsatser.

Modulerne er som følger:

  • Modul 1: Grundlæggende værdier og pligter for offentligt ansatte
  • Modul 2: Instruktionsbeføjelse
  • Modul 3: Offentligt ansattes ytringsfrihed
  • Modul 4: Tavshedspligt:
  • Modul 5: Habilitet
  • Modul 6: Gaver og andre fordele
  • Modul 7: Bibeskæftigelse
  • Modul 8: Forsvarlig økonomisk forvaltning

God fornøjelse med de nye kurser.