[Oprindeligt publiceret af Forsvarsakademiet]

Det danske forsvar skal koste mindst muligt, for småstaten Danmark kan alligevel ikke gøre en betydelig forskel. Sådan har den danske selvopfattelse i grove træk været siden 1864, og den opfattelse har smittet af på den førte forsvarspolitik siden indtrædelsen i NATO i 1949.

Det er et af de væsentligste argumenter i den nye bog ’Frihedens pris: så lav som mulig,’ der har Jens Ringsmose, institutchef på Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet, som hovedforfatter.

- Der har været en klar tendens til, at danske politikere har forsøgt at slippe så billigt som muligt, når det er kommet til at afsætte penge til det danske forsvar, også selvom NATO har presset for et mere solidarisk bidrag, fortæller han.

En bog, der kickstarter debatten

Ringsmoses bog gennemtrawler dansk forsvarspolitik siden indtrædelsen i NATO i 1949 og frem til i dag, hvor Donald Trumps krav om forsvarsbudgetter på to procent af BNP har skabt usikkerhed i NATO-alliancen. 

- Mit ønske med bogen er at bidrage til en større forståelse for den aktuelle debat om, hvad det danske forsvar kan og skal, og om det hensigtsmæssige i hele tiden at have det mindst mulige danske bidrag til NATO-samarbejdet - i en økonomiske henseende -  for øje, siger Jens Ringsmose.

Han mener, at negligeringen af egne evner kan gå for vidt. For Danmark kan gøre en forskel i verden, slår han fast og nævner indsatser i Libyen og Østersøen som eksempler på, at Danmark trods sin størrelse kan bidrage markant. 

- Jeg kunne godt tænke mig, at der kom en generel forståelse for, at det kræver styrke – også militær styrke – at videreføre den vestlige samfundsorden og vores frihed, tilføjer han.

’Frihedens pris: så lav som mulig’ udkommer den 4. september på Syddansk Universitetsforlag.