[Oprindeligt publiceret af Forsvarsakademiet]

Nyt brief stiller skarpt på det bilaterale forhold mellem Afghanistan og Pakistan samt præmisserne for eventuelle fredsforhandlinger med Taliban. Endvidere er der udformet en række anbefalinger for hvad Afghanistan, Pakistan og det internationale samfund bør prioritere i en fremadrettet regional forankret proces mod stabilisering.

Der er ingen nemme løsninger på den regionale konflikt mellem Afghanistan og Pakistan og de vil næppe opstå i den nærmeste fremtid gennem en topstyret proces. Forsvarsakademiet og det pakistanske Regional Peace Institute har derfor sammen udviklet et dialog-projekt, der har udmøntet sig i to seminarer i henholdsvis Kabul og Islamabad. Begge seminarer har behandlet en række forskellige områder med henblik på at identificere muligheder for at forbedre landenes relationer ved at påvirke det politiske establishment nedefra.

Den 12.-13. september 2017 blev anden runde i projektet afviklet i Islamabad med delegerede fra de to lande suppleret med internationale forskere. Fra Forsvarsakademiet deltog Liselotte Odgaard med et oplæg om Kinas rolle generelt i regionen samt specifikt i Pakistan og David Vestenskov, der har udviklet og koordineret projektet.

I dette policy brief giver Forsvarsakademiet et overblik over specifikke policy anbefalinger til Afghanistan, Pakistan og det internationale samfund baseret på seminaret i Islamabad, hvilket indbefatter det internationale samfunds engagement i Afghanistan, Kinas rolle i regionen, større fokus på uddannelsesreformer samt vejen frem i fredsforhandlingerne mellem Afghanistans regering og Taliban. Der vil senere på året blive udgivet en samlet forskningspublikation på baggrund af begge seminarer.

Læs briefet her.