[Oprindeligt publiceret af Forsvarsakademiet]

På stadeplads B11 på Nordlandspladsen kan du gennem hele Folkemødet besøge vores og Forsvarets lidt utraditionelle stadeplads, lastbilen Check Point One, der huser en masse information om Forsvaret - og vores spændende arrangementer!

Hent hele vores program som PDF her

Vores program strækker sig over alt fra Arktis til Artificial Intelligence, og vi tør godt love, at det ikke bliver kedeligt! Hent hele vores program ovenfor, eller læs med her...


TORSDAG D. 15. JUNI


Forsvarsbattle – gæt et forsvarsforlig og form det næste

Kl. 13.30 - 14.30, B11, Nordlandspladsen

Ny kampfly, nye kampvogne, nyt missilforsvar osv. Forsvaret handler stort ind og der er fortsat flere mulige materielinvesteringer på vej. Men hvor mange penge skal Danmark overhovedet bruge på Forsvaret? Hvad skal det danske forsvar kunne? Hvad vil og kan vi levere til vores alliancepartnerskaber såsom NATO? Dette er blandt de centrale temaer, der vil blive adresseret, når Forsvarsakademiet inviterer til ”Forsvarsbattle” om det nuværende og kommende forsvarsforlig.

Mød: Konservativ Ungdom. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Dansk Folkepartis Ungdom. Socialistisk Folkepartis Ungdom. Venstres Ungdom. Radikal Ungdom. Ole Kværnø, Dekan, Forsvarsakademiet.


Specialoperationsstyrker – en militær schweizerkniv
Kl. 17.45 - 18.45, B11, Nordlandspladsen

”De er nok bedst til at sparke døre ind” – sådan tænker mange sikkert om jægersoldater og frømænd. Og det kan de bestemt. Men ikke kun det. Danske specialstyrker har f.eks. været med til at sikre kemiske våben fra det syriske og libyske regime, der ellers kunne være faldet i hænderne på terrorgrupper. De har en hånd i ryggen på lokale irakiske styrker, der bekæmper islamisk stat. De bidrager til at stabilisere skrøbelige demokratier i Afrika ved at træne lokale sikkerhedsstyrker. Og de bistår Dansk Politi med en række opgaver i en tid, hvor terrorbevogtning og grænsekontrol har medført betydelige overarbejdspukler. Men skønt Hollywood til tider tegner et andet billede af specialoperatørerne, så er de kun mennesker og Danmarks kapacitet – Specialoperationsstyrkekommandoen, Jægerkorp-set og Frømandskorpset – er begrænset. Hvilke opgaver skal vi prioritere og hvordan bruger vi bedst danske specialoperationsstyrker til at fremme Danmarks sikkerhed og danske interesser?

Mød: Anja Dalgaard-Nielsen, Chef for Institut for Strategi, Forsvarsakademiet. BS Christiansen, forfatter og tidligere jægersoldat. Rasmus Jarlov, Forsvarsordfører for Konservativt Folkeparti, Folketinget. Holger K. Nielsen, Forsvarsordfører for Socialistisk Folkeparti, Folketinget. Henrik Dam Kristensen, Forsvarsordfører for Socialdemokratiet, Folketinget.


Mød også Forsvarsakademiet her

Digital infrastruktur til Grønland 
Kl. 14.30 – 15.00, Stade-plads E5 Medieteltet - Radio Folkemødet – Kampeløkke Havn.

Mød: Nils Christian Wang, Kontreadmiral og chef for Forsvarsakademiet. Martin Løbe, CEO, Teracom. Michael Linden-Vørnle, Astrofysiker og chefkonsulent, DTU SPACE. Aaja Chemnitz Larsen, Folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit.

Danmarks NATO-forpligtelser i lyset af det kommende topmøde
kl. 15.50 - 16.35, stadeplads: L8 Tænketanken – Kirkepladsen.

Mød: Michael Zilmer-Johns, ambassadør, Danmarks Faste Repræsentation ved NATO. Jens Ringsmose, Chef for Institut for Militære Operationer, Forsvarsakademiet. Michael Lollesgaard, Generalløjtnant, NATO. Laura Lochman, Chargé d’Affaires, den amerikanske ambassade i Danmark. Henrik Breitenbauch, Centerleder og seniorforsker ved Center for Militære Studier, KU.

Det lange lys på Danmark v. lektor Peter Viggo Jakobsen
kl. 16.30 - 17.30, stadeplads: C10 Grundtvigs telt – Cirkuspladsen.

Mød: Peter Viggo Jakobsen, forsker, Forsvarsakademiet. Holger K. Nielsen, Folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti, Folketinget. Mikkel Aastrup Jensen, Folketingsmedlem for Venstre, Folketinget.

Dannelse og uddannelse: Et globalt generationsperspektiv
Kl. 16.30 - 17.30, stadeplads: L5 Akademikernes Hus – Kirkepladsen.

Mød: Stefan Hermann, Rektor, Metropol. Nils Christian Wang, Kontreadmiral og chef for Forsvarsakademiet. Lisa Herold Ferbing, Formand, Djøf. Lars Kirdan, Director, Deloitte. Lone Lyrskov, Kommunaldirektør, Silkeborg Kommune.

Rigsfællesskab vs. Selvstændighed – følelser eller politik?
Kl. 20.00 – 21.00, stadeplads: H13 Hjemmeværnet – MHV903 HJORTØ - Allinge Havn.

Mød: Nils Christian Wang, Kontreadmiral og chef for Forsvarsakademiet. Martin Breum, Journalist og forfatter.


FREDAG D. 16. JUNI
 

Soldater og krig
Kl. 09.00 – 10.00, B11, Nordlandspladsen

Veterancenteret inviterer til et arrangement om, hvorfor soldater går i krig og hvordan det påvirker deres pårørende på familiefronten. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til to veteraner og en hustru.

Mød: Jette Albinus, Oberst og chef for Veterancenteret, Forsvaret. Nicky Thyboe, Veteran, Forsvaret og hustru.   

Fake News og dets betydning for sikkerhed
Kl. 10.30 – 11.30, B11, Nordlandspladsen

Fænomenet Fake News arbejder bedst i skyggerne og på kanten af fakta.
Særligt internettet og sociale medier anvendes til dette formål, hvor de traditionelle nyhedsmedier i stigende grad henter deres historier fra de sociale medier. Nu bare med det tvist, at de er kildeakkrediteret til et ’troværdigt’ medie. Dette gør nyhedshistorier hentet fra sociale medier og blogs til en kildekritisk udfordring på steroider for de traditionelle medier og deres læsere.
Problemet er, at så snart misinformation, fordrejninger og uigennemsigtige kilder bliver introduceret, kortslutter det den offentlige demokratiske debat.
Men der er også en række andre udfordringer. Der bliver tænkt i markedsføring – kliks er penge, og Fake News kan tiltrække kliks! Hvilken rolle og hvilket ansvar har firmaerne bag de sociale medier platforme? Hvordan forholder medierne sig til problemet og er de måske en del af det, frem for en del af løsningen? Det er alle relevante spørgsmål, som der ingen nemme svar er til! 

Mød: Thorsten Jansen, Partner, LeadAgency. Lars Bangert-Struwe, Gene-ralsekretær, Atlantsammenslutningen. Thomas Elkjer Nissen, specialkon-sulent, Forsvarsakademiet. Ole Kværnø, Dekan, Forsvarsakademiet. 

Ulven kommer: Kognitive systemer og dit job
kl. 13.30 – 14.30, B11, Nordlandspladsen

Vi har hørt kaldet. Igen og igen: AI og disruptive teknologier kommer. Vil det føre til ny, teknologisk arbejdsløshed? Kommer ulven faktisk denne gang? Politikere, forskere, forretningsudviklere og ikke mindst kæmpestore IT-udviklingsmiljøer beskæftiger sig alle intensivt med forholdet mellem ny teknologi og samfundets vante rammer. Der foregår et globalt kapløb om at omstille sig og komme først med nye løsninger. Vær med på Folkemødet, når Tænketanken DEA, Deloitte og Forsvarsakademiet inviterer til debat om, hvor de nye teknologier efterlader lille Danmark. Vi bringer store ord og dystre udsigter ned på jorden og beskæftiger os konkret med fremtidens arbejdsmarked. Hvordan skal mennesker arbejde sammen med kognitive systemer på fremtidens arbejdsmarked, og hvordan skal vi som samfund og som enkeltpersoner omstille os?

Mød: Jens Ringsmose, Chef Institut for Militære Operationer, Forsvarsakademiet. Lars Kirdan, Director, Deloitte. Ingo Østerskov, Rektor, Københavns Erhvervsakademi. Tomas Therkildsen, Administrerende Direktør, Djøf. Finn Borch Andersen, Chef, PET. 

Nyt Forsvar? Forsvarsforlig 2018-XX
Kl. 16.30 – 17.30, B11, Nordlandspladsen

Nye kampfly og måske nyt missilforsvar. Forsvaret står overfor dyre materielinvesteringer, der kan mærkes på den økonomiske bundlinje. Men hvor mange penge skal Danmark overhovedet bruge på Forsvaret? Hvad skal det danske forsvar kunne? Hvad kan det danske forsvar? Hvad vil og kan vi levere til vores alliancepartnerskaber såsom NATO? Hvad betyder den nye verdensorden med Rusland i Øst og Trump i Vest – og et Europa i en politisk brydningstid?
Dette er blandt de centrale spørgsmål, der vil blive adresseret, når Forsvarsakademiet inviterer til debat om det kommende forsvarsforlig.

Mød: Bjørn Bisserup, General og Forsvarschef, Forsvaret. Peter Viggo Jakobsen, forsker, Forsvarsakademiet. Henrik Dam Kristensen, Forsvarsordfører for Socialdemokratiet, Folketinget. Christian Brøndum, Journalist, DefenceWatch. Peter Juel Jensen, Forsvarsordfører for Venstre, Folketin-get. Marie Krarup, Forsvarsordfører for Dansk Folkeparti, Folketinget. Ole Kværnø, Dekan, Forsvarsakademiet.


Mød også Forsvarsakademiet her

Alliancer i forandring – muligheder og udfordringer for Danmark

Kl. 11.30 – 12.30, stadeplads: G23 MeningsMinisteriet – Allinge Havn, inder- og ydermole.

Mød: Jørn-Henrik Levy Rasmussen, SVP, Terma. Claus Hjort Frederiksen, Forsvarsminister (V), Folketinget. Lykke Friis, Prorektor, KU. Søren Espersen, Forsvarsordfører for Dansk Folkeparti, Folketinget. Morten Bødskov, Formand for Erhvervs- og Vækstudvalget (S), Folketinget. Sofie Carsten Nielsen, Beskæftigelsesordfører for Radikale Venstre, Folketinget. Peter Taksøe-Jensen, dansk ambassadør, Den Indiske Ambassade. Nils Christi-an Wang, Kontreadmiral og chef for Forsvarsakademiet. Henrik Dam Kri-stensen, forsvarsordfører for Socialdemokratiet, Folketinget.

Norden & Verden – hvad nu?
Kl. 12.00 – 13.00, stadeplads: C2 Nordens Telt – Cirkuspladsen.

Mød: Ingvard Havnen, Ambassadør, den norske ambassade i Danmark. Fredrik Jörgensen, Ambassadør, den svenske ambassade i Danmark. Kaspers Ozolins, Ambassadør, den lettiske ambassade i Danmark. Emi Furuya, Ambassadør, den canadiske ambassade i Danmark. Hans Wall-mark, Medlem af Sveriges Riksdag og Nordisk Råd. Ole Kværnø, Dekan, Forsvarsakademiet. Lene Johansen, Journalist. 

Pax Americana anno 2017
Kl. 12.15-13.00, stadeplads: H11 Liberal Alliance – Allinge Havn, Bådpladser.

Mød: Henrik Dahl, Folketingsmedlem, Liberal Alliance. Peter Viggo Jakobsen, Forsker, Forsvarsakademiet. Helle Malmvig, faglig koordinator og seniorforsker, DIIS.

Kan vi stole på mediernes dækning af konflikten i Syrien?
Kl. 15.00 – 16.00, stadeplads: F12 Dansk Jounalistforbund – Ved Allinge Røgeri / Bibliotek.

Mød: Thomas Elkjer Nissen, Specialkonsulent, Forsvarsakademiet. Henrik Grunnet, Programme Manager, IMS. Rasmus Tantholdt, Journalist, TV2. Tine Johansen, Formand, Dansk Journalistforbund. 


LØRDAG D. 17. JUNI


Arktis i en ny verdensorden: roller, interesser og ansvar
kl. 10.30 – 11.30, B11, Nordlandspladsen

Verdensordenen er under forandring og klimaforandringerne er blevet en klar realitet i det arktiske område, der dækker ca. 11 % af jordklodens overflade. Disse forhold i Arktis åbner op for nye muligheder og handelsveje., men det skaber også en række udfordringer - Kom med til en spændende paneldebat, når de arktiske lande mødes for bl.a. at debattere kontinentalsokkel, retten til havbunden og militarisering af Arktis.

Mød: Emi Furuya, Ambassadør, den canadiske ambassade i Danmark. Ingvard Havnen, Ambassadør, den norske ambassade i Danmark. Laura Lochman, Chargé d’Affaires, den amerikanske ambassade i Danmark. Aaja Chemnitz Larsen, Folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit. Nils Wang, Kontreadmiral og chef, Forsvarsakademiet. Martin Breum, journalist og forfatter. 

Fra krig tilbage til hverdagen – gennem idræt
Kl. 12.00 – 13.00, B11, Nordlandspladsen

For nogle soldater sidder krigen i kroppen. De har svært ved at finde hjem igen, og for dem kan idræt være vejen tilbage til hverdagen. I dette arrangement taler Veterancenteret med to veteraner og en militærpsykolog om idrættens betydning for nogle af de hjemvendte soldater.

Mød: Jette Albinus, Oberst og chef for Veterancenteret, Forsvaret. Rune Oland, Veteran, DIF soldaterprojekt. Mette Petri, Militærpsykolog.

Det koster at gå i krig
Kl. 16.30 – 17.30, B11, Nordlandspladsen

Kom til oplæg ved Veterancenteret, hvor der stilles skarpt på, hvilke konsekvenser der kan være forbundet med Danmarks engagement i internationale operationer.

Mød: Rasmus Worvolff, Veteran, Forsvaret. Jette Albinus, Oberst og chef for Veterancenteret, Forsvaret.


Mød også Forsvarsakademiet her

Flygtninge-udfordringen på Folkemødet
Kl. 10.30 – 13.00, stadeplads: C9 Europa i bevægelse – Cirkuspladsen.
Forsvarsakademiet bidrager med en post ved Forsvarets stadeplads (B11 Nordlandspladsen) til Flygtningeudfordringen. 

Hvad skal vi med forsvaret?
Kl. 14.00 – 14.30, stadeplads: F18 Informations Græsplet – Ved Allinge Røgeri / Bibliotek.

Mød: Claus Hjort Frederiksen, Forsvarsminister (V), Folketinget. Liselotte Odgaard, Forsker, Forsvarsakademiet. Bertel Heurlin, Professor i europæisk sikkerhed og integration, Institut for Statskundskab, KU. Charlotte Aagaard, Journalist, Dagbladet Information.

Make Human Rights Great Again.
Kl. 15.00 – 15.50, stade-plads: J38 Institut for Menneskerettigheder – Kæmpestranden.

Mød: Jonas Christoffersen, Direktør, Institut for Menneskerettigheder. Trine Christensen, Generalsekretær, Amnesty International. Christian Friis Bach, tidligere Undergeneralsekretær, FN. Rasmus Helveg Petersen, Direktør, DIPD. Peter Viggo Jakobsen, Forsker, Forsvarsakademiet. Birgitte Bang Nielsen, Sustainability Director, Investeringsfonden for udviklings-lande. Stine Bosse, Erhvervsleder.  

Hvad skal vi med EU, hvis det ikke skaber vækst?

Kl. 16.30 – 17.30, stadeplads: F23 Det lille Røgeri – Ved Allinge Røgeri / Bibliotek Resumé.

Mød: Peter Viggo Jakobsen, lektor, Forsvarsakademiet. Dannie Kjeldgaard, professor, Syddansk Universitet. Thomas Barnebeck Andersen, professor, Syddansk Universitet. Sten Schaumburg-Müller, professor, Syddansk Universitet. Niels Vestergaard, professor, Syddansk Universitet. Bassah Khalaf, adjunkt,Syddansk Universitet. Mikkel Barslund, research fellow, Centre for European Studies.  

Mennesker på flugt
Kl. 16.30-18.00, Stadeplads: C9 Europa i bevægelse – Cirkuspladsen.

Mød: Andreas Kamm, generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp. Trine Chri-stensen, generalsekretær, Amnesty International. Pia Prytz, Regional Re-presentative, UNHCR. Stine Bosse, formand, Europabevægelsen. Mina Jaf, formand, Women Refugee Route. Simon Rueskov, sprogofficer, Forsvars-akademiet. Silas Mørch, politisk næstformand, DFUNK. Ulla Sandbæk, medlem, Bedsteforældre for Asyl. Stina Soewarta, repræsentationschef, Europa-Kommissionen. Martin Breum, forfatter og journalist.


SØNDAG D. 18. JUNI

Samtaler med en sprogofficer
Kl. 12.00 – 13.00, B11, Nordlandspladsen

Det danske forsvar har udsendte soldater til mange dele af verden, og sprogofficererne er helt centrale for Forsvarets internationale virke. Den rutinerede arabiske sprogofficer Simon har været udsendt flere gange, og er kendt for sin evne til at tage bestik af situationen før han handler – og deraf til at lytte og få mennesker i tale. I dette arrangement bliver Simon interviewet om sine oplevelser og erfaringer. Der vil desuden være rig mulighed for publikum til at stille spørgsmål.

Mød: Simon, Sprogofficer i arabisk, Forsvarsakademiet. Lisa Lorentzen, Fuldmægtig og kommunikationsmedarbejder, Forsvarsakademiet.