Grønland i klemme i ny Taksøe-udredning?

[Oprindeligt publiceret af Forsvarsakademiet]

Ved at deltage i analysearbejdet kan Grønland nemlig få indflydelse på dansk udenrigspolitik og være med til at formulere de interesser der bærer denne, herunder rigsfællesskabet arktiske interesser.

Det skriver lektor Ellen Jans, lektor ved Forsvarsakademiet, forud for lanceringen af udredningen, og uddyber:

Samtidig er der i Grønland et ønske om større selvstændighed.  F.eks. har Alequa Hammond, tidl. formand for Naalakkersuisut nu  MF Siumut, foreslået at afløse selvstyreloven med en Free Association-aftale med Danmark .  Med en sådan aftale vil Grønland efter hendes mening blive formelt selvstændig. Hun mente dog,  at et selvstændig Grønland ikke ville kunne stå alene  uden partnere.  Grønland kunne indgå i NATO efter Islandsk model  eller Grønlands interesser kunne ivaretages af en større magt, f.eks. USA , hvis Danmark ikke kunne eller ville levere den vare, som hun mente Danmark burde. 

Det er ingen tvivl om, at man fra Danmarks side har en strategisk interesse i at fastholde Grønland i rigsfællesskabet.  Men spørgsmålet er, om Danmark kan levere varen på en for Grønland tilfredsstillende måde.

I et interview med Politiken  udtaler  Taksøe-Jensen:  ”Danmark er sammen med Grønland og rigsfællesskabet en arktisk stormagt. Vi skal bruge endnu flere kræfter på at sikre, at udviklingen i Arktis kommer til at stemme overens med danske interesser.”

Det centrale er så om der er interessesammenfald mellem Danmark og Grønlands udenrigspolitiske interesser.

Man sondrer ofte mellem tre typer af mål/interesser i en stats udenrigspolitik. De udenrigsøkonomiske, de sikkerhedspolitiske og de værdipolitiske . 
De udenrigsøkonomiske målsætninger sigter på, at staten gennem sin udenrigspolitik fremmer eksporten  via  gunstige handelsaftaler samt sikrer en hensigtsmæssig import , således at   befolkningernes   materielle velfærd  øges.
 Det er nok ingen tvivl om, at når det gælder de udenrigsøkonomiske  mål/ interesser, er  der et stort interessesammenfald mellem de  danske og grønlandske  beslutningstagere.

Værdipolitikken hviler også på et fælles grundlag: Kristendom, demokrati, menneskerettigheder er alle værdier som er fælles i Rigsfællesskabet.  Her vil der ikke være den store interessekonflikt, selv om  ulandsbistand nok ikke er den højst prioriterede blandt de grønlandske beslutningstagere.
 
Men hvad med de sikkerhedspolitiske?
En stats sikkerhedspolitik sigter i snæver forstand på  at  hindre militære angreb  og på  at sikre statens suverænitet og befolkningens integritet . Midlerne kan være militær tilstedeværelse og militær  afskrækkelsespolitik  herunder alliancepolitik , det er de hårde midler. Men  der er også de bløde midler   som samarbejde og tillidsskabende politikker  med henblik på  at hindre  oprustning,  fremme  nedrustning, afspænding .  Det er en stående diskussion  om hvorvidt de hårde eller de bløde midler skal prioriteres højest. Den foregår  løbende også er i Syddanmark.

Et kardinalspørgsmål kan blive, om de Grønlandske og Danske politikere  bliver enige om de midler der skal tages i anvendelse i Arktis. De hårde eller de bløde  og balancen mellem dem .

 Udfordringer er der nok af. Her skal blot nævnes spørgsmålet om, hvorledes man skal forholde sig til Rusland i forbindelse med de dansk russiske overlappende krav på Nordpolen, samt hvorledes man skal reagere på den øgende  Russiske militære tilstedeværelse i Arktis.

Helt aktuelt bliver spørgsmålet, hvorledes Grønland og Danmark vil reagere på  de kommende ugers Russiske militærøvelser  på Nordpolen , der ifølge The Independent Barents Observer 7 april samtidig  indebærer,  at russiske militærfly lander på Svalbard. Dette er i konflikt med Svalbardtraktaten som  stadfæster, at Svalbard er en demilitariseret zone.  Norge vil givetvis reagere skarpt, men hvorledes opfattes dette i Nuuk?

Et andet centralt spørgsmål er, hvorledes Grønland ser på ejerskabet til det grønlandske territorie. Er territoriet noget, der kan være fælles for alle inuitter uanset oprindeligt statsligt tilhørsforhold?

Det tyder på at nogle Grønlandske politikere har denne opfattelse.
Da en canadisk og en dansk forsker på en konference om Arktis i efteråret 2015 foreslog at gøre Hans Ø til fælleseje mellem Danmark/Grønland og Canada/Nunavut, udtalte Sara Olsvig (IA) , at Hans Ø burde være et land for inuit og ikke kategoriseres fra nationale grænser. Denne opfattelse af suverænitet deles nok ikke af beslutningstagerne på Asiatisk Plads.

Det er klogt, at Grønland har taget ja-hatten på og deltager i Taksø-udredningen. Det er klogt, at Taksøe-Jensen pointer, at Danmark og Grønland sammen kan spille en stormagtsrolle i Arktis. Men det er også klogt, at vi  sætter os ind i den Grønlandske sikkerhedsforståelse og deres verdensopfattelse, således at vi kan finde frem til  fælles forståelse  for  de  sikkerhedspolitiske udfordringer rigsfællesskabet står over for.

Holdningsindlæg af lektor Ellen Jans, Institut for Strategi  Forsvarsakademiet.
E-mail: IFS-19@fak.dk
Twitterhandle: @lektorjans