Overblik
Uddannelser
Efteruddannelse
Skoler
Det Frie Forskningsråd tildeler ph.d.-stipendium på 2.3 mio. til Jakob Brink Rasmussen ved Forsvarsakademiet
Jakob Brink Rasmussen, Institut for Militærhistorie og Krigsteori ved Forsvarsakademiet, har modtaget et Ph.d.-stipendium på 2.3 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd (DFF).
18. oktober, 2016 - Kl. 12.31
[Oprindeligt publiceret af Forsvarsakademiet]
Jakobs ph.d-projekt har titlen The role of interactions between Nordic peacekeepers and local elites in implementing ”civil” peace in Bosnia and Herzegovina between 1995 and 2004. Det forankres på Institut for Militærhistorie og Krigsteori og påbegyndes i slutningen af 2016.
Det Frie Forskningsråd giver bevillinger til fri, forskerinitieret forskning herunder ph.d.-stipendier. Bevillingen til Jakob er et led i et ønske fra Det Frie Forskningsråd om, at forskeruddannelse uden for universiteterne kan startes op på nationale forskningsinstitutioner. Otte lovende ph.d.-studerende vil bl.a. inddrage den særlige videnskapacitet på Forsvarsakademiet, DIIS og KADK i deres forskningsprojekter.
Om sin ph.d. skriver Jakob selv: International forskning i Bosnien-Herzegovinas politiske problemer efter afslutningen på krigen i 1995 har primært koncentreret sig om de mange - og ofte små - internationale civile organisationers indflydelse på genopbygningen af freden. En vigtig observation er, at de internationale civile organisationer har påvirket freden forskelligt fra sted til sted. Forskningen har kun i mindre grad undersøgt fredsbevarende soldaters rolle i fredsbygningen, uanset at der var op til 60.000 NATO-ledede soldater tilstede i op til 10 år. Soldaternes opgave var ikke kun at forhindre en ny krig. Efterhånden blev de mere og mere inddraget i genobygningen af ’civil’ fred. Projektet undersøger de fredsbevarende soldater fra hhv. Danmark, Norge og Sverige, der var indsat i og omkring den politisk og etnisk komplekse by Doboj. Det analyserer, hvordan soldaterne reagerede på indsættelsesområdets særegenhed og undersøger derudover, hvilken rolle deres daglige interaktioner med lokale magteliter spillede for realiseringen af fred i netop dette område. Det gøres dels ved at analysere soldaternes egne arkiver og udsagn samt ved at trække på teorier om intervenerende styrkers påvirkning på og af deres missionsområde. Projektet afdækker således, hvordan og i hvilken grad der opstod en såkaldt ’hybrid’ form for fred i Doboj. Resultaterne gøres til genstand for en diskussion af hhv. NATO’s rolle i Bosnien-Herzegovina og den eksisterende teori.
Læs mere om bevillingen på De Frie Forskningsråds hjemmeside
Jakobs ph.d-projekt har titlen The role of interactions between Nordic peacekeepers and local elites in implementing ”civil” peace in Bosnia and Herzegovina between 1995 and 2004. Det forankres på Institut for Militærhistorie og Krigsteori og påbegyndes i slutningen af 2016.
Det Frie Forskningsråd giver bevillinger til fri, forskerinitieret forskning herunder ph.d.-stipendier. Bevillingen til Jakob er et led i et ønske fra Det Frie Forskningsråd om, at forskeruddannelse uden for universiteterne kan startes op på nationale forskningsinstitutioner. Otte lovende ph.d.-studerende vil bl.a. inddrage den særlige videnskapacitet på Forsvarsakademiet, DIIS og KADK i deres forskningsprojekter.
Om sin ph.d. skriver Jakob selv: International forskning i Bosnien-Herzegovinas politiske problemer efter afslutningen på krigen i 1995 har primært koncentreret sig om de mange - og ofte små - internationale civile organisationers indflydelse på genopbygningen af freden. En vigtig observation er, at de internationale civile organisationer har påvirket freden forskelligt fra sted til sted. Forskningen har kun i mindre grad undersøgt fredsbevarende soldaters rolle i fredsbygningen, uanset at der var op til 60.000 NATO-ledede soldater tilstede i op til 10 år. Soldaternes opgave var ikke kun at forhindre en ny krig. Efterhånden blev de mere og mere inddraget i genobygningen af ’civil’ fred. Projektet undersøger de fredsbevarende soldater fra hhv. Danmark, Norge og Sverige, der var indsat i og omkring den politisk og etnisk komplekse by Doboj. Det analyserer, hvordan soldaterne reagerede på indsættelsesområdets særegenhed og undersøger derudover, hvilken rolle deres daglige interaktioner med lokale magteliter spillede for realiseringen af fred i netop dette område. Det gøres dels ved at analysere soldaternes egne arkiver og udsagn samt ved at trække på teorier om intervenerende styrkers påvirkning på og af deres missionsområde. Projektet afdækker således, hvordan og i hvilken grad der opstod en såkaldt ’hybrid’ form for fred i Doboj. Resultaterne gøres til genstand for en diskussion af hhv. NATO’s rolle i Bosnien-Herzegovina og den eksisterende teori.
Læs mere om bevillingen på De Frie Forskningsråds hjemmeside