[Oprindeligt publiceret af Forsvarsakademiet]

I moderne samfund er stort set alle mennesker på en eller anden måde afhængige af informationer og transaktioner i cyberspace. Med en sådan afhængighed følger også en væsentlig sikkerhedsrisiko, og vi er i stigende grad blevet sårbare overfor angreb fra dette virtuelle kampdomæne.
 

Forsvarsakademiet udbyder i 2015 to millioner til forskning i cybersikkerhed og IKT-infrastruktur, som understøtter samfundsvigtige funktioner. Forskningsmidlerne kommer fra en bevilling på finansloven for 2015 og udbydes af Forsvarsakademiets Forskningsråd efter forskningsfaglig rådgivning af Danmarks Innovationsfond. 
  
Formålet med forskningsprojektet er at indhente viden og få belyst problemstillinger omkring cyberoperationer, cyberangreb og cyberforsvar, med henblik på at styrke beredskabet i Danmark. Projektet skal desuden levere resultater, der kan fungere som vejledende grundlag for myndigheder med beslutningsansvar inden for cybersikkerhedsområdet og har derfor et anvendelsesorienteret sigte.
 
Temaerne i forskningsprojektet skal ligge inden for følgende emner:
1) Kortlægning af IKT-infrastruktur, som understøtter samfundsvigtige funktioner i Danmark
2) Omkostninger ved cyberangreb
3) Sikring af udbredelsen af sikre produkter
4) Cybersikkerhed i private virksomheder


Læs mere om opslaget her