[Oprindeligt publiceret af Forsvarsakademiet]

Dette og mange andre spørgsmål vedr. Rusland i Arktis blev drøftet ved en konference i januar på Forsvarsakademiet. Panelet bestod af eksperter fra flere lande: Katarzyna Zysk, Forsvarets Høgskole(Oslo), Geir Hønneland, Fridtjof Nansen instituttet(Oslo) og Jørgen Staun, Forsvarsakademiet(København). Konferencen blev overværet af gæster fra politi, forsvar, forskningsinstitutioner, grønlandske medier, samt repræsentanter fra Canada og Ruslands Ambassader. I forbindelse med konferencen (se optagelse) udkom Jørgen Staun, med en ny rapport om Rusland i Arktis – Læs rapporten her.

Under konferencen var det værd at bide mærke i følgende 3 faktorer, der kan have indflydelse for en mulig konflikt i Arktis.

Oliepriser. Det er på nuværende tidspunkt ikke rentabelt at påbegynde off-shore industri i Arktis. Dette skyldes utilstrækkelig teknologi på området, men også prisen spiller ind. Med dagens teknologi vil det kræve en pris på 120 dollar pr tønde før det er rentabelt, at påbegynde industrien. Men med dagens oliepriser, 45 dollar pr tønde, vil off-shore industrien næppe være en kilde til konflikt, fortæller Jørgen Staun.

Læs også: Till Kingdom Come?

Oprustning er der ingen der ønsker i området, hvilket også er påstanden fra Moskva. Alligevel har Rusland omfattende planer for oprustning i området og de er allerede begyndt. Det er målet at mange militærbaser rykkes længere mod nord og der skal investeres massivt i opgradering og indkøb af materiel. Farten på oprustningen går dog ikke som planlag, lyder det fra Katarzyna Zysk.
I følge Jørgen Stauns rapport er afsat 22 billioner rubler (ca. 730 milliarder dollars), som skal styrke Ruslands forsvar frem mod 2020. Planen er at disse penge skal gå til 100 nye flådefartøjer, 600 fly, opgradering af luftforsvarsprogrammet, 80 nye overfladefartøjer og 1000 nye helikoptere. Det forventes at størstedelen af disse midler vil gå til oprustning af forsvaret i nord.

Læs også: Greenland and the New Arctic

Russisk identitet og selvforståelse spiller i høj grad ind når man forhandler om opdelingen. Rusland er en stor og stolt nation med en lang historie og traditioner der grundfæster sig dybt i hver enkelt russer. Deres selvforståelse bunder i en tro på Rusland som højborgen for etik og moral. Derfor ser man i Rusland, Vesten som en dementral modsætning, der har ladet kapitalismen og de frie markedskræfter korrumpere alle etiske og moralske værdier.
I den russiske historie ser vi også en traditionel interesse for ekspansion. Realiteten er dog den at man, siden Sovjetunionens fald, kun har indskrænket sine grænser. Derfor vil en aftale i Ruslands favør, være med til at give oprejsning til en nation, der de sidste 20 år ikke har kunnet stille denne ekspansionstrang, udtrykte Geir Hønneland og forsatte:

- Den godmodige Muzjik, der blev narret af den snu viking. Det var øjensynligt sådan Rusland så sig selv efter grænsen i Barentshavet blev færdigforhandlet med Norge i 2010. Aftalen faldt ud til Norges fordel og blev i Rusland opfattet som et stort nederlag. Derfor er der grund til at tro at dette tilfælde ikke vil danne præcedens for de kommende forhandlinger, hvilket også skal ses i lyset af annekteringen