[Oprindeligt publiceret af Forsvarsakademiet]

Ny bog om den internationale indsats mod Islamisk Stat er den første brede forskningsbaserede udgivelse om terrororganisationen på dansk. Forsvarsakademiet er stolte af at kunne invitere til boglanceringen:
 
ET FARVEL TIL TERROR? Krigen mod ISIS 2014-2015
Torsdag den 3. september kl. 15.00-17.00
Sted: Bageriet, Kastellet, København

 OBS: Arrangementet er fuldt booket, så der er lukket for tilmelding.
Men Arrangementet vil blive live-streamet og kan ses på forsvaret.tv på dagen. Efterfølgende er det tilgængeligt på Forsvarsakademiets YouTube-kanal.


Arrangementet omfatter korte oplæg samt efterfølgende snak med en række af forfatterne.

Oplægsholdere er:  
Naser Khader, Udenrigsordfører, Det Konservative Folkeparti
Steffen Gram, International korrespondent, DR
Charlotte Flindt Pedersen, Direktør, Det Udenrigspolitiske Selskab
Deniz Serinci, Journalist, historiker og forfatter
 
Islamisk Stat (IS, ISIL eller ISIS) har en lang historie. Det er dog især siden foråret 2014, at terror-bevægelsen har fået global opmærksomhed. I det seneste år har en koalition af stater under ledelse af USA gennemført militære operationer i Irak og Syrien under navnet Operation Inherent Resolve for at bekæmpe den.
 
Et Farvel til Terror? Krigen mod ISIS 2014-2015 udgives som et led i samarbejdsprojektet COMER (Copenhagen Middle East Research Programme), der inddrager Forsvarsakademiet og Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Bogen er redigeret af Carsten Jensen og David Vestenskov og behandler en vifte af problemstillinger omkring krigen mod IS. Den er baseret på en konference, der blev afholdt på Svanemøllen Kaserne i februar 2015. Oplæg herfra kan ses på Forsvarsakademiets Youtube-kanal .

Bogens kapitler er forfattet af: Lars Erslev Andersen, Pernille Bramming, Lars Cramer-Larsen, Birthe Hansen, Bertel Heurlin, Rolf Holmboe, Carsten Jensen, Torben Mikkelsen, Thomas E. Nissen, Rasmus Tantholdt og David Vestenskov. 
  
Tilmelding: Arrangementet er fuldt booket, men vil blive live-streamet og kan ses på forsvaret.tv på dagen.
 
Spørgsmål i forbindelse med tilmelding kan rettes til Tina Sørensen, pd-a07@fak.dk