[Oprindeligt publiceret af Forsvarsakademiet]

Forsvarsakademiet udbyder en række FLEX-moduler, som giver de studerende mulighed for at fordybe sig i særlige emneområder inden for de militære kernefag. FLEX-modulerne er en del af den akkrediterede Master i Militære Studier på kvalifikationsramme 7 (Master/Kandidat niveau).

Undervisningen finder sted fra marts 2016, og du kan vælge mellem fem forskellige emner. Læs mere om de enkelte moduler ved at klikke på nedenstående:

  • Joint Campaign Planning
  • Forsvarets styring - i teori og praksis
  • Værnsfælles Videregående efterretningsuddannelse
  • New Wars and Africa - theoretical implications and empirical foundation
  • Doktrinudvikling i værnsfælles kontekst


Optagelseskriterier

Har akademisk niveau svarende til bachelor/diplom-niveauet samt relevant erhvervserfaring fra Forsvaret eller anden institution/virksomhed. For ansatte i Forsvaret skal ansøgningen godkendes af nærmeste chef, som også tilkendegiver ansøgerens studieegnethed. I de tilfælde, hvor der er ansøgere med anden uddannelsesmæssig baggrund kan Forsvarsakademiet vurdere disse og træffe individuelle afgørelser, der muligvis kan kompensere for dette.

Praktisk information
Det er muligt at søge om merit for gennemførte Flex-moduler ved optagelse på Master i Militære studier.

FLEX-modulerne gennemføres som blended learning og på forskellige lokationer i tilstedeværelsesperioderne.

For militært ansatte gælder, at når tilstedeværelse finder sted på Svanemøllens Kaserne, afholder deltagerne selv udgifterne til time- og dagpenge, indkvartering og transport til og fra tjenestedet. På internatophold afholder Forsvarsakademiet udgifterne til kost og logi, deltageren afholder udgifter til transport samt evt. time- og dagpenge, med fradrag af måltider. Deltagelse i FLEX-modulerne er arbejdstidsneutral.

For ansøgere der ikke er ansat i Forsvarsministeriets koncern, skal der betales en kursusafgift på 5500 DKK, samt udgifter til transport, indkvartering ved Svanemøllen Kaserne mv., mens Forsvarsakademiet afholder udgifter til kost og logi på internatophold.

Det nærmere indhold af de enkelte FLEX-moduler fremgår af modulbeskrivelserne – se ovenfor.

Der er til alle FLEX-moduler krav om tilstedeværelse i alle tilstedeværelsesperioderne.

Vejledning til ansøgning
Når du ansøger, skal der vedhæftes en kort motiveret ansøgning til hvert af de moduler, du søger, dit CV samt for ansatte i Forsvaret en udfyldt godkendelse fra din chef. Skabelon til godkendelse finder du her og du skal uploade den under fanebladet ”Eventuelle øvrige dokumenter” i ansøgningsskemaet.

Skabelon til godkendelse finder du her.

Der kan angives flere 1. prioriteter og én 2. og én 3. prioritet. Dvs. du kan søge om optagelse på flere FLEX-moduler, som så skal gennemføres samtidig. Det påhviler ansøgeren at sikre sig, at der ikke er tilstedeværelse samtidigt på de ansøgte moduler. Du kan se tilstedeværelsesdage i modulbeskrivelserne.

Du kan forvente svar på din ansøgning primo februar 2016.

Hvis der ikke er ansøgere nok til et modul, forbeholder Forsvarsakademiet sig ret til at aflyse modulet.

Yderligere informationer
Kontaktinformation til de modulansvarlige fremgår af modulbeskrivelserne, og du er velkommen til at tage kontakt, hvis du har spørgsmål til modulet. Har du spørgsmål af praktisk eller generel karakter, kan du kontakte overassistent Sascha Hedberg på telefon 25 55 22 04, eller U-10@fak.dk.

Forsvarsakademiet opfordrer alle til at søge!