Overblik
Uddannelser
Efteruddannelse
Skoler
Center for Stabiliseringsindsatser overordnede formål er at undervise og forske i emner, der relaterer sig til Danmarks militære stabiliseringsindsatser i verdens brændpunkter. Centeret udgør et unikt krydsfelt mellem forskning, undervisning og stabiliseringsindsatser i praksis gennem dets bidrag til Danmarks samtænkte internationale stabiliseringsindsatser i rammen af Freds- og Stabiliseringsfonden.
Foto: Forsvaret
Center for Stabiliseringsindsatser (CFS) er en del af Institut for Strategi og Krigsstudier (ISK) på Forsvarsakademiet (FAK). Centerets kerneopgave er forskning og undervisning inden for stabilisering - i teori og praksis – herunder relevante områdestudier, der er blevet særlige relevante i takt med, at det sikkerhedspolitiske landskab i det globale syd er under hastig forandring. CFS bidrager desuden til flere af Forsvarets engagementer i rammen af Freds- og Stabiliseringsfondens programmer. Denne eksternt finansierede myndighedsbetjening kombineret med undervisnings-, forsknings- og udviklingsopgaver gør CFS til et unikt samlingspunkt, hvor praksis, forskning og uddannelse inden for militære stabiliseringsindsatser går hånd i hånd.
Center for Stabiliseringsindsatsers eksternt-drevne opgaver omfatter udvikling og implementering af stabiliseringsprojekter i konfliktområder. På bagrund af denne videns tilførsel kombineret med den primære forskning og uddannelsesvirksomhed agerer centeret som uddannelses- og kompetencecenter for stabiliseringsindsatser i områder, hvor Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet enten har eller ønsker at iværksætte eller styrke dansk stabiliseringsengagement. Projekterne finansieres gennem Forsvarsministeriets Freds- og Stabiliseringsfond i rammen af de større regionale programmer.
Center for Stabiliseringsindsatser fungerer som samlingspunkt for Forsvarsakademiets engagement i danske Freds- og Stabiliseringsprogrammer. Dette for at sikre koblingen mellem danske stabiliseringsprioriteter og Forsvarsakademiets mulighed for at iværksætte og drive eksternt finansieret tværinstitutionel forskning i skarpe missioner, og/eller bidrage til igangværende stabiliseringsengagementer.
Center for Stabiliseringsindsatser har igangværende aktiviteter inden for følgende stabiliseringsprogrammer og -projekter: Guineabugten (2019-2026), Irak-Syrien (2021-2025), Afghanistan-Pakistan (2022-2025), og Georgien (2023-2026). Dertil er centeret involveret i udviklingen af mulige programmer i Vestafrika, Moldova og Ukraine.
Her kan du læse mere om centerets aktiviteter og arbejdsgange:
Center for Stabiliseringsindsatser har siden 2019 bidraget til en styrkelse af den maritime sikkerhed i Guineabugten, som følge af den drastiske udvikling i antallet af pirateriangreb i 2020. Formålet med tredje fase af programmet, som løber frem 2026, er at forbedre det regionale samarbejde på tværs af ikke-statslige og statslige aktører. Projekterne sker i tæt samarbejde med regionale partnere.
Kontakt fuldmægtig Mikkel Ørum Andersen (mian@fak.dk) for henvendelser angående centerets arbejde i Guineabugten.
01 Februar 2020 - RDDC-KAIPTC conference - Communiqué
02 Marts 2021 - Maritime Dialogue Platform II - Communiqué
03 Januar 2022 - Maritime Dialogue Platform III - Communiqué
04 Maj 2022 - Maritime Dialogue Platform IV - Communiqué
05 November 2022 - RDDC-KAIPTC-Stellenbosch conference - Communiqué
06 Juni 2023 - Maritime Dialogue Platform V - Communiqué
07 August 2023 – MarSec Conference – Communiqué
08 April 2024 – Maritime Action Platform I – Communiqué
09 - September 2024 - MarSec Conference - Executive Summary
10 - September 2024 - MarSec Conference - Communiqué
Center for Stabiliseringsindsatsers bidrag til Irak-Syrien programmet begyndte i 2021 og kører nu som en del af Danmarks samlede militære stabiliseringsindsats frem til og med 2025. Dets overordnede formål er primært at understøtte kapacitetsopbygning af uddannelsen af irakiske sikkerhedsstyrker, sekundært at indhente viden samt indlede samarbejder, der kan bidrage til reforminitiativer af den irakiske sikkerhedssektor. Alle aktiviteter gennemføres i tæt samarbejde med NATO’s uddannelse og træningsprogram (DEEP) samt NATO’s mission i Irak (NMI). Endvidere har CFS en udsendt medarbejder til NMI som en del af programmet.
Kontakt centerchef David Vestenskov (dave@fak.dk) for henvendelser angående centerets arbejde i Irak og Syrien.
01 June 2021 - Policy Brief - Enabling Military to Military Cooperation
02 December 2021 - Policy Brief - Strategic Field of National Security
03 April 2022 - Policy Brief - Danske engagementer i Irak
04 May 2022 - Policy Brief - CT and CIMIC
05 December 2022 - Policy Brief - War in Ukraine & Great power security balance
06 February 2023 - Policy Brief - climate change and security
07 May 2023 - Policy Brief - Strategic Thinking in Security Studies
08 May 2023 - Policy Brief - International Relations after the Russian-Ukraine War
Center for Stabiliseringsindsatser bidrager til Freds- og Stabiliseringsfondens Pakistan-projekt, som løber fra 2022-2024. Formålet med projektet er, at samarbejde og vidensdele med det Pakistanske forsvarsakademi, National Defence University (NDU), samt opnå aktuel indsigt i den sikkerhedspolitiske situation i Afghanistan efter Talibans magtovertagelse i august 2021.
Kontakt specialkonsulent Jens Vesterlund Mathiesen (jema@fak.dk) for henvendelser angående centerets arbejde i Afghanistan og Pakistan.
07 June 2024 - RDDC-NDU Post-Conference Report
05 October 2023 - RDDC-NDU Post-Seminar Report
04 November 2023 - ARC II Policy Brief
03 Juni 2023 - RDDC-NDU Post-Conference Report
CFS bidrager fra 2023 til Freds- og Stabiliseringsfondens program i Georgien, som har til hensigt at styrke Georgiens forsvar i overensstemmelse med NATO-standarder, og dermed gøre Georgien i stand til at reagere effektivt mod potentielle trusler. Det gør CFS ved at samarbejde med National Defense Academy (NDA) og Defence Institution Building School (DIBS). Programmet skal ligeledes bidrage til forståelse af udviklingen i det postsovjetiske rum og sortehavsområdet, samt hvordan stabiliseringsindsatser fungerer i rammen af stormagtskonkurrence.
Kontakt fuldmægtig Rasmus Greffrath Damgaard Petersen (ragr@fak.dk) for henvendelser angående centerets arbejde i Georgien.
I Forsvarets Forskningsdatabase finder du publikationer, aktiviteter, presseklip og forskningsprojekter fra Center for Stabiliseringsindsatser.