Frederiksberg Slot

Foto: Forsvarsakademiet

I en tid med stadigt foranderlige trusler og teknologiske fremskridt står vi over for en række udfordringer, der kræver en langsigtet strategisk tilgang til at udvikle og fastholde officerernes kompetencer. Seminaret vil undersøge disse udfordringer gennem fem perspektiver, som danner rammen for diskussionen om de krav, vi skal tage højde for, når vi uddanner fremtidens hærofficerer.

 

De fem perspektiver er:

  1. Opgaveperspektiv: Krav til hærofficerens kompetencer til at planlægge og gennemføre operationer i det fulde spektrum, herunder offensive, defensive, stabiliseringsoperationer og nationale operationer.
  2. Enhedsperspektiv: Krav til hærofficerens kompetencer til at udfolde operative færdigheder og kompetencer på forskellige organisatoriske niveauer fra deling til korps.
  3. Combined arms og specialeperspektiv: Krav til hærofficerens kompetencer til at håndtere de særlige operative udfordringer og muligheder, som forskellige våbenarter tilbyder.
  4. Koncernperspektiv: Krav til hærofficerens kompetencer til at balancere koncernens behov for ledelse og forvaltning uden for den operative ramme.
  5. Domæneperspektiv: Krav til hærofficerens kompetencer til at operere på tværs af land, maritim, luft, cyber og rum-domæner, hvor krigens kompleksitet vokser.

 

Seminaret sigter mod at skabe en åben dialog og refleksion over, hvordan vi kan skabe de bedste forudsætninger for hærofficerens udvikling til fremtidens opgaver. I fællesskab vil vi drøfte, hvordan Hæren og CLO bedst kan støtte op om officerens forberedelse til sit virke i en stadig mere kompleks sikkerhedspolitisk virkelighed.

 

Programmet for dagen

0900 - 1200

  • Velkomst og introduktion
  • Opgaveperspektiv: OL Peter Seemholt
  • Enhedsperspektiv: GM Brian Nissen
  • Combined Arms: BG Henrik Lyhne
  • Specialeperspektiv: OB Susanne Lund

Frokostpause

 

1240-1500

  • Domæneperspektiv: Thomas Crosbie, Ph.D.
  • Koncernperspektiv: OB Michael Thøgersen
  • Diskussion og opsamling
  • Afrunding

Pauser og frokost

  • 1030-1045 – Refleksion og pause
  • 1200-1240 – Frokost
  • 1330-1345 – Refleksion og pause

 

Praktisk information

Seminaret gennemføres d. 10. december 2024 09.00-15.00 i Rosen på Frederiksberg Slot med mulighed for deltagelse via VTC.

 

Tilmelding ikke senere end den 1. december kl. 12.00.

 

Henset til den begrænsede plads i Rosen forbeholder CLO sig retten til at prioritere blandt tilmeldte.

 

Seminaret er rettet mod tjenestegørende officerer i Hæren.

 

CLO ser frem til at byde velkommen til en konstruktiv og inspirerende dag fyldt med indsigt, refleksion og vigtig dialog.

  • Lokation

    Rosen på Frederiksberg Slot med mulighed for deltagelse via VTC

  • Hvornår

    Start: 10. december, 2024 - Kl. 09.00

    Slut: 10. december, 2024 - Kl. 15.00

  • Tilmeld