Undervisningssituation.

Foto: Forsvarsakademie

For at understøtte den fortsatte udvikling, samt for at sikre at Forsvarets uddannelser og kurser skaber værdi for Forsvaret, skal Forsvarsakademiet kontinuerligt opretholde en tæt dialog på flere niveauer:

 

  1. Mellem lærer/underviser og elev/studerende;
  2. mellem studieledelsen og enhederne i værnene i bred forstand;
  3. mellem studiecheferne på skolerne eller MMS og Niveau III; samt
  4. mellem Forsvarsakademiets stab og Niveau I og II.

 

Sidstnævnte formelt gennem Aftagerpanelet og koordinationsgrupperne i Forsvarschefens Uddannelsesforum. Derved sikres, at nye observationer, udviklingsperspektiver og behov fra aftagerne bliver en del af vidensgrundlaget.

 

Dialogen mellem uddannelsesudbydere og aftagere, herunder de militære personelfaglige organisationer, er samtidig en vigtig del af grundlaget for implementering af uddannelsesstrategien og den løbende udvikling af strategien.

 

Konstabeluddannelse

Der vil i strategiperioden blive arbejdet for at omlægge og tilrettelægge det faglige indhold af konstabeluddannelsen i retning af, at uddannelserne løbende tilpasses behovet for en høj grad af professionalisering målrettet den øgede kompleksitet og uforudsigelighed i opgaveløsningen. For at styrke anerkendelsen af konstabeluddannelsen i og udenfor Forsvaret vil dette arbejde i størst muligt omfang blive udmøntet i rammen af de anerkendte erhvervsrettede uddannelser.

 

Sergentuddannelse

Sergentuddannelserne omlægges, som det fremgår af Aftale på Forsvarsområdet 2018-2023.

 

Sergentuddannelser for erfarent stampersonel forkortes, modulariseres og gennemføres som blended learning. Sergentuddannelsernes stærke fokus på grundlæggende ledelsespraksis og evnen til at omsætte idé til handling udgør kerneelementer i uddannelsen, og skal derfor fastholdes. Desuden arbejdes der i perioden frem mod 2023 for en løbende udvikling af sergentuddannelserne for derigennem at styrke kvaliteten og anerkendelse i og udenfor Forsvaret.

 

Sergentuddannelser målrettet nyansat stampersonel og tidligere værnepligtige gennemføres uændret som fuld tilstedeværelsesuddannelse. 

 

Løjtnantsuddannelse

Løjtnantsuddannelserne udvikles i alle værn til at udgøre integrerede dele af officersuddannelsernes funktionsuddannelser. Uddannelsernes potentiale til at supplere rekrutteringsbehovet i den stående styrke og bidrag til opstilling af krigsstyrken samt lette stampersonellets adgang til officersuddannelserne ved at give adgang til Forsvarets ledelsesniveau for ansøgere med en gymnasial eller teknisk baggrund undersøges og udvikles yderligere. Som led i dette arbejde revideres rammestudieordningen for officersuddannelsen.

 

Officersuddannelse

Officersuddannelserne består fremadrettet af løjtnantsuddannelserne, som forbereder militære ledere til at løse basale ledelsesopgaver i rammen af krigsstyrken, og den militære diplomuddannelse, som gennem styrkelse af løjtnantens førings- og ledelseskompetencer og udvikling af helhedsforståelse for militærets rolle og ansvar i fred, krise og krig skaber forudsætninger for linjeofficerens øgede ansvar og videre karriere som militær leder og embedsmand.

 

Den Militære Akademiuddannelse og Master i Militære Studier

Den Militære Akademiuddannelse og Master i Militære Studier tilrettelægges, så de kvalificerer erfarne militære mellemledere og militære ledere til den militære opgaveløsning på et højere analyse- og abstraktionsniveau og med øget helhedsforståelse for Forsvarets opgaver og rolle i samfundet. En forudsætning herfor er, at de studerende forud for optagelsen - gennem egne erfaringer - har erhvervet tilstrækkelige kompetencer som leder eller mellemleder til at nyttiggøre uddannelsernes læringsudbytte i en overordnet militær sammenhæng.

 

Den Militære Akademiuddannelse iværksættes som et kompetenceløft for militære mellemledere, der stiler mod opgaver og funktioner med øgede krav til helhedsforståelse af den militære mellemleders praksis og rolle. For at skabe mulighed for individuel tilpasning udvikles flex-moduler til uddannelsen i det omfang, dialogen med aftagerne og udviklingen i det militære vidensgrundlag viser behov herfor.

 

Studieordningen for Master i Militære Studier revideres, så den afspejler ønsker fremsat af aftagere og studerende i forhold til fleksibilitet i gennemførelse af uddannelsen og mulighederne for en optimeret work-life balance. Uddannelsen fastholdes som en deltidsuddannelse under anvendelse af blended learning, men tilstedeværelsesperiodernes mængde og længde justeres på baggrund af indvundne erfaringer. Erfaringerne herfra overføres til Den Militære Akademiuddannelse.

 

Kvalitetssikring

For at sikre en løbende professionalisering og kvalitetssikring af Forsvarets uddannelser samt bred anerkendelse i og udenfor Forsvaret arbejdes der på alle Forsvarets uddannelser og kurser inden for kvalifikationsrammen for livslang læring. Akkrediteringen af den Militære Akademiuddannelse, den Militære Diplomuddannelse og Master i Militære Studier fastholdes.

 

Ny uddannelsesplatform

I perioden frem mod 2021 udvikler og implementerer Forsvaret gennem Forsvarsakademiet, herunder Koncernfælles Kursusadministration, en tidssvarende, interaktiv uddannelsesplatform, hvor alle medarbejdere ”on-demand”, enkelt og intuitivt via internettet opnår adgang til et koncernfælles uddannelse- og kursusudbud samt fremtidens administrations- og læringssystemer, og hvor chefer på sigt kan skaffe sig overblik over kompetenceudviklingsaktiviteter og status for medarbejdernes kompetenceudvikling samt planlægge enhedens kompetenceudvikling.

 

Nyt videnscenter til understøttelse af uddannelse i værnene

Som led i det lokale kendskab til og forståelse for digitalt understøttet undervisning samt som forudsætning for den øgede brug af læring ved enhederne skal Forsvarets enheder opbygge og opretholde de nødvendige lærerkompetencer til faglig understøttelse af indsatsen. Forsvarsakademiet rådgiver og støtter enhederne i denne indsats.

 

Netværksgrupper

Forsvarsakademiet vil i samarbejde med værnene udvikle og afprøve nye koncepter for netværksdannelse for udvalgte officersgrupper, et såkaldt alumnenetværk, med det formål at understøtte løbende erfaringsudveksling og kompetenceudvikling mellem værnet, de studerende og dimittender, samt for at identificere kompetencebehov, der kræver understøttelse udenfor netværkene – fx gennem uddannelse og kurser. Fra 2019 igangsættes indledningsvis en forsøgsordning i Flyvevåbnet, MMS og Forsvarets Chefkursus.

 

Se også Forsvarsakademiets Vidennetværk

 

Fremtidig uddannelsesmodel og kursusstruktur

Der udvikles frem mod 2023 en uddannelsesmodel og kursusstruktur – Den røde tråd - som i større omfang understøtter soldatens og den militære lederes livslange og varierende behov for kompetenceudvikling. Modellen skal ”on-demand” supplere de eksisterende militære uddannelser gennem korte, målrettede kursusforløb.

 

Modellen skal gøre det muligt at skræddersy kompetenceudviklingsforløb med udgangspunkt i soldatens, den militære lederes og myndigheders individuelle behov og specifikke praksis, og under anvendelse af tidssvarende undervisningsmetoder. Dette bevirker, at uddannelsesmodellen er et kontinuum af uddannelsesaktiviteter, hvor der er sammenhæng og livslang såvel som livsbred læring.

Centrale begreber

Som en del af implementeringen af kvalifikationsrammen for livslang læring i Danmark, er uddannelserne på videre- og efteruddannelsesområdet blevet akkrediteret. Dette er også tilfældet i Forsvaret.

 

Uddannelsesakkrediteringer udføres af Danmarks Akkrediteringsinstitution, der er myndigheden på området. De beskriver selv akkreditering på denne måde: ”Akkreditering er en evalueringsmetode, der afgør om en uddannelse eller en uddannelsesinstitution kan sikre kvalitet og relevans i forhold til samfundets behov.”

 

For at blive akkrediteret skal uddannelsesinstitutionen vise, at man har dialog med aftagerne, og at underviserne har tæt kontakt med relevante forsknings- eller udviklingsmiljøer. Man skal også vise, at der er sammenhæng og progression i uddannelsen, og at de studerende kan nå det rette niveau. Endelig skal man vise, at man har et internt kvalitetssikringssystem, hvor man løbende evaluerer og følger op på de problemer, man identificerer på uddannelserne.

 

En akkreditering er med andre ord den eksterne myndigheds ord for, at uddannelserne har høj kvalitet og er relevante i forhold til samfundets og Forsvarets behov. Akkrediteringssystemet bidrager også til et mere sammenhængende og gennemsigtigt udbud af uddannelser. Det er alt sammen til fordel for de studerende, arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne

 

For Forsvarets uddannelser gør akkrediteringens krav sig gældende for den militære diplomuddannelse (kvalifikationsramme niveau 6) og masteruddannelsen i militære studier (kvalifikationsramme niveau 7). De to uddannelser blev første gang akkrediteret i 2014. 

 

Danmarks Akkrediteringsinstitution er en offentlig, uafhængig institution. Det er Akkrediteringsrådet der foretager den endelige afgørelse om en akkreditering, men Danmarks Akkrediteringsinstitution forbereder rådets beslutningsgrundlag i en akkrediteringsrapport. Yderligere information kan findes på www.akkr.dk.

 

Du kan under “Kan man bruge akademiuddannelsen uden for Forsvaret?” se hvad akkrediteringen betyder for dig.

Blended Learning er et af de centrale begreber, der er direkte nævnt i forbindelse med Forsvarsforliget 2018-23. Her bliver det beskrevet, hvordan en større del af Forsvarets uddannelser skal udbydes som Blended Learning, hvilket kan være med til at sikre større fleksibilitet for såvel medarbejder som arbejdsgiver.

 

Blended Learning er beskrevet således i Forsvarsakademiets publikation ”Blended Learning med succes”: Et undervisningsforløb der gennemføres som en kombination af fjernundervisnings- og tilstedeværelsesperioder. (Kilde: Blended Learning med succes)

 

Der er mange forskellige definitioner på Blended Learning, men i Forsvaret har vi valgt at tage udgangspunkt i ovenstående simple definition. Det skal forstås sådan, at der er perioder med traditionel tilstedeværelsesundervisning, hvor der gennemføres læringsaktiviteter fastlagt i tid og rum, og fjernundervisningsperioder hvor der gennemføres læringsaktiviteter uafhængig af tid og rum.

 

Fjernundervisningen vil i videst mulig omfang være støttet af digitale læringsteknologier og en læringsplatform. På læringsplatformen via internettet vil man kunne arbejde alene som traditionel e-læring eller man vil kunne arbejde og f.eks. drøfte i grupper eller med en lærer. Man vil kunne arbejde asynkront, hvor der ikke er krav om, at man er til stede på nettet på samme tidspunkt (som vi kender det f.eks. fra Facebook) eller synkront, hvor alle er til stede samtidigt.

 

Det er vigtigt, at der er en sammenhæng mellem de aktiviteter, der gennemføres i tilstedeværelsesundervisningen og de aktiviteter, der gennemføres i fjernundervisningsperioderne. Dette skal også ses i sammenhæng med vigtigheden af, at der skal være sammenhæng mellem læringsmål, læringsaktiviteter og eksamen (constructive alignment).

Selvinstruerende undervisningsmetode, hvor computeren anvendes til at formidle viden. Principperne i dataformidlet undervisning og elektronisk programmeret undervisning ligner hinanden, men dataformidlet undervisning er en mere avanceret undervisningsform. Den primære forskel er, at elektronisk programmeret undervisning alene er tænkt som et lineært forløb af elementer, hvor dataformidlet undervisning både kan være lineær og med forgreninger og "krumspring", som sprænger det lineære forløb.

 

Viden og adfærd opbygges gradvist under stadig kontrol ved indbyggede opgaver, som skal løses undervejs. Efter hver opgave præsenteres eleven for det rigtige svar og får derved tilbagemelding på sin egen viden. På den måde holdes eleven hele tiden ajour med egne fremkridt i undervisningen.

 

Ved dataformidlet undervisning bliver eleven introduceret til en viden eller en færdighed ved en kombination af tekst, billeder, grafik, tegneserier, piktogrammer.

 

Ganske som pædagogikken er didaktikken omgærdet med mange fordomme og associationer. Helt grundlæggende er Didaktik er en underdisciplin der udspringer af pædagogikken. Ifølge Psykologisk Pædagogisk ordbog kan didaktik kan beskrives som teorien om undervisningens indhold, mål og begrundelse. Didaktikken kan på den måde hjælpe underviseren med at finde vejen frem mod læringsmålene.

 

I en tid hvor Forsvaret og Forsvarets uddannelser gennemgår store forandringer bliver didaktik derfor ekstremt vigtigt i forhold til at skabe den optimale læring under hensyntagen til de rådige rammer og ressourcer.

 

Didaktikbegrebet er et begreb med mange facetter, som kan forstås på forskellige måder alt efter hvilken sammenhæng, det ses i. En bred definition af didaktikbegreber er: “Didaktik er undervisningens og læringens teori og praksis” (Jank & Meyer, 2012: 17). Didaktikkens opgave er: “støtte undervisere og lærende i undervisning og læring” (Ibid.: 18). Inden for det didaktiske område eksisterer flere didaktiske modeller, der kan inspirere til, hvilke konkrete elementer i undervisningen der har didaktisk betydning og dermed altså betydning for at undervisningen berettiget kan siges at være tilrettelagt med sammenhæng og (lærings-)målet for øje.

 

Konkrete elementer af didaktisk betydning kan være: Fysiske rammer, deltagerforudsætninger- og deltagerperspektiver, læringsaktiviteter, læringsmål og kompetencer, indhold, evaluering og vurdering, ressourcer og lignende. I forsvaret refererer ordet didaktik ofte til planlægningen og designet af et læringsforløb med særligt fokus på sammenhængen mellem de førnævnte forskellige didaktiske elementer som læringsmål, læringsaktiviteter, læringsmaterialet, deltagernes forudsætninger og evaluering. Med andre ord er didaktikken et redskab, der støtter instruktøren/underviseren med at beskrive vejen mod (lærings-)målet.

Fjernundervisning er også én af de undervisningsmetoder, der er blevet nævnt i Forsvarsforliget. Allerede i det forrige forsvarsforlig var der et udtalt ønske om, at en større del af forsvarets uddannelser blev udbudt som fjernundervisning.

 

I den seneste udgave af Forsvarsakademiets ”Vejledning for fjernundervisning” beskrives fjernundervisning således: Undervisning, hvor lærer og elev er adskilt i tid og rum, eller rum alene. (Vejledning i Fjernundervisning)

 

”Adskilt i tid og rum” skal her opfattes som en asynkron situation, hvor elev og lærer ikke arbejder på samme tidspunkt og samme sted. Hvorimod ”rum alene” skal opfattes som en synkron situation, hvor elev og lærer arbejder på samme tid, men ikke samme sted. De forskellige situationer kunne være hvor:

 

  • elever/studerende og lærer befinder sig på forskellige lokaliteter på samme tid (synkron)
  • eleverne er samlet og undervises/støttes af eksterne lærere eller eksperter (synkron)
  • elev og lærer, samt elever indbyrdes arbejder forskudt i tid (asynkron)
  • elever arbejder i deres eget tempo på samme lokalitet (asynkron).

 

Ved fjernundervisning hentyder ordet fjern alene til den fysiske adskillelse mellem elev og lærer. Forsvaret opdeler fjernundervisning i fremgangsmåderne:

 

  • Programmeret undervisning
  • Dataformidlet undervisning
  • Kollaborativ læring
  • Korrespondanceundervisning
  • Spil og simulation.

Læring i enhederne (LIE) er et af de bærende elementer af nyordningen af skole- og uddannelsesområdet i Forsvaret. LIE er med andre ord det bærende princip for den vandring af uddannelsesopgaver, der skal gå fra Forsvarets skoler til Forsvarets operative enheder. I praksis er LIE gennemført i Forsvaret ved, at Forsvarets skoler og kursusinstitutioner - bortset fra Forsvarsakademiet - ved nyordningen af Forsvaret mere direkte og på et lavere organisatorisk niveau end tidligere er blevet integreret i den operative struktur. Det vil sige, at den operative chef på f.eks. niveau III eller lavere selv råder over uddannelsesressourcerne og selv kan anvende ressourcerne på en måde, der giver den største uddannelseseffekt i enheden, både i forhold til, hvad der skal uddannes i og hvilke medarbejdere, der har brug for uddannelse.

 

Omorganiseringen af Forsvaret ved nyordningen pr. 1. januar 2019 er således tæt forbundet med LIE-begrebet, og provenuet for Forsvaret ved indførelsen af LIE er derfor hentet ved nyordningen. Det er herefter op til de lokale ledelser gennem løbende optimeringer at sikre at ressourcerne lokalt bruges i den rette balance mellem operative opgaver og uddannelse.

 

Der er naturligvis både fordele og ulemper forbundet med den grundlæggende ændring af Forsvarets måde at gennemføre uddannelse på. En ulempe kunne være, at den operative struktur vil blive hårdere belastet af, at enhederne selv skal gennemføre uddannelsen men til gengæld har enhederne fået flere ressourcer. Omvendt vil det være positivt for såvel forsvaret og den enkelte soldat, at mest mulig uddannelse og træning gennemføres på det faste tjenestested. På den måde kan ressourcerne bruges mere optimalt samtidig med at soldaten er tættere på hjemmet og enheden i dagligdagen.

 

På samme måde vil der være nogen der mener, at uddannelsernes niveau vil være dårligere end tidligere. Det er en indbygget præmis, at personellet IKKE er færdiguddannet når de ankommer til deres enheder, men derimod skal lære funktionen mens de sidder i jobbet. På den måde bliver det vigtigt at cheferne giver mulighed for at soldaterne kan få plads til læring og derigennem udvikle deres og enhedens praksis.

 

Det er naturligvis ikke al uddannelse, der kan gennemføres som LIE. I de tilfælde det vil være mere rentabelt eller sikkert at gennemføre uddannelsen centraliseret. Her kunne eksempelvis nævnes specialistuddannelser inden for de tre værn.

Udtrykket er lånt fra medieverdenen, hvor det dækker over at streaming afløser flow-TV og radio. Dermed kan man se et program eller lytte til musik, når det passer ind i ens personlige program – man er derfor ikke afhængig af at tænde for radio og TV, når et specifikt program sendes.

 

I Uddannelsesstrategien beskriver ”On Demand” to aspekter. For det første skal det være til tiden, så man kan gennemføre uddannelse og kurser, når det er fagligt relevant (fx når man står overfor nye opgaver). For det andet skal det være tilgængeligt og fleksibelt, så uddannelse passe sammen med ens privatliv (om aftenen, når børnene er lagt i seng eller i perioder, hvor det passer godt i privatlivet af andre årsager).

 

Uddannelse ”On Demand” kræver fleksibilitet, som fx tilføres ved at dele af uddannelserne gennemføres digitalt og asynkront (de studerende og læreren er ikke til stede samtidig).

Pædagogik er et af det centrale begreber, der er i spil i forbindelse med Forsvarsforligets ønske om større brug af ”On the job Training” eller med andre ord, mere læring på arbejdspladsen og mindre på Forsvarets skoler og uddannelsesinstitutioner. For med en større grad af læring på arbejdspladsen vil der også være behov for pædagogiske kompetencer i den enkelte enhed.

 

Pædagogik er ikke umiddelbart et udtryk der finder meget genklang med forsvarets virksomhed, da der er mange fordomme og associationer forbundet med ordet. I følge Psykologisk Pædagogisk Ordbog, er Pædagogik læren om opdragelse, uddannelse og undervisning. På den måde bliver pædagogik ekstremt relevant i forhold til Forsvarets virkelighed, der grundlæggende handler om at uddanne og klargøre enheder til indsættelse.

 

Der er ikke klare grænser mellem pædagogik set i forhold til opdragelse, undervisning og uddannelse. Der er derimod tale om et samspil, hvor der i begrebet pædagogik set i forhold til opdragelse lægges vægt på den holdningsmæssige side af personlighedsdannelsen. I forhold til undervisning på principperne for valg af mål, indhold og metoder og i forhold til uddannelse på struktur og organisation af undervisning og læring på alle niveauer.

Den nye måde at gennemføre deltidsuddannelse på indebærer, at den ofte meget omfattende tid til læringsaktiviteter (hjemmestudier, -opgaver og – projektarbejde) skal tages fra fritid eller familietid i modsætning til den tidligere fuldtidsuddannelse, hvor uddannelsestid var (delvist) arbejdstid.

 

Hvis den merbelastning kombineres med et krævende arbejdsliv på 37+ timer, så kan det vise sig svært at gennemføre uddannelsen og i visse tilfælde have uhensigtsmæssige konsekvenser for den studerende og familien.

 

Det er en mulighed at sætte work-life balancen i system. Det kunne være i form af klare aftaler mellem den studerende og den nærmeste leder/chef fx i en form for skriftlig aftale, evt. med baggrund i en skabelon med faste rammer om fx arbejdstid til uddannelse, muligheder for deltidsarbejde, brug af afspadsering, brug af IT, øvelsesdeltagelse/sejlende tjeneste, fravalg af opgaver etc

Sidst opdateret 10. november, 2020 - Kl. 10.40