Overblik
Uddannelser
Efteruddannelse
Skoler
Kongerigets sikkerhedspolitiske situation har de seneste år forandret sig fundamentalt. Der ses en hastig global forandring i væbnede konflikters karakter i form af geostrategisk konkurrence samt teknologisk innovation. Det fordrer, at Forsvaret tilpasser sig den nye virkelighed. NATO og Danmark står i disse år over for en større adaptation som dette fag skal give såvel et empirisk indblik i, som et teoretisk velfunderet udgangspunkt for at forstå.
Modulet introducerer en række tankegange, greb og tankeformer, der klæder den studerende på til at forstå og håndtere, hvordan organisationer tilpasser sig denne forandrede virkelighed i krise og krig.
Fagets formål er at give den studerende en analytisk tilgang til militær adaption med særligt fokus på spændingsfeltet mellem den militære organisation og dens nationale og internationale miljø samt at gøre den studerende i stand til at indgå i ledelsesstrategiske overvejelser og konkrete forandringsprocesser.
Den studerende får viden om forskellige tilgange til militær adaption samt tilegner sig teoretiske og praktiske færdigheder og lærer at identificere og analysere krav og forventninger i organisationen og fra dens nationale og internationale omgivelser.
Gennem forståelse af teoretiske perspektiver på militær adaption – herunder teorier om strategisk, organisatorisk og teknologisk adaption – skærpes den studerendes evne til at kunne skifte mellem forskellige perspektiver for at forstå, hvordan perspektiverne skaber særlige handlemuligheder for adaption, men også begrænsninger. Endelig lærer den studerende at omsætte teoretisk forståelse til konkret analyse og praksis.
Efter afslutningen af modulet skal den studerende have opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer:
Væbnede konflikters uforudsigelighed og dynamik gør militære organisationers evne til tilpasning og forandring afgørende.
Grundlæggende handler militær adaption om, hvordan militære organisationer forstår, forandrer og tilpasser sig en foranderlig og usikker omverden. Adaption foregår på tværs af hele konfliktspektret fra konkurrence og teknologikapløb over væbnede konflikter mod ikke-statslige aktører til konventionel krig, hvor modulet fokuserer på spektret mellem krise og krig.
Mere generelt taler vi om militær adaption som de organisatoriske handlinger, strategier og dynamikker, hvis formål er at håndtere de krav, trusler, forventninger og muligheder, der opstår i omverdenen. Hertil kommer de interne organisatoriske processer, der potentielt leder til læring og forandring.
I modulet arbejdes med en tværfaglig forståelse af adaptionsbegrebet med afsæt i militær – og organisationsteoretisk adaptionsteori samt strategisk ledelsesteori.
De teoretiske perspektiver vil blive belyst gennem inddragelse af empiriske cases.
Derudover vil de studerende få mulighed for at studere og diskutere adaptionsudfordringer samt mere konkrete adaptionsprocesser som del af en studietur.
Mulige men ikke udtømmende temaer:
Som integreret del af modulet er indlagt en studierejse. Her besøges NATO institutioner på det militær-strategiske og det operative niveau med henblik på at give de studerende et unikt indblik i den aktuelle status og operative udvikling i NATO. Rejsen skal give et empirisk grundlag for, at de studerende efterfølgende på et videnskabeligt grundlag kan reflektere over NATO’s adaption. Selve rejsen vil dog omfatte en generel indføring i NATO’s operative virke på det militærstrategiske og operative niveau, herunder give de studerende indsigt i plankomplekser og beslutningsprocesser. Derved opnår den studerende en generel forståelse for den alliancemæssige sammenhæng for udviklingen af dansk forsvar.
Undervisningen veksler mellem traditionel forelæsning, gruppearbejde, diskussioner og drøftelser med andre studerende, undervisere og eksterne oplægsholdere samt eksperimenterende metoder, som fx simulationsøvelser. Desuden indgår forberedelse – herunder læsning af videnskabelige artikler og andet relevant materiale samt problemorienteret arbejde med udgangspunkt i egen praksis.
Gennem wargaming, simulation og/eller andre eksperimenterende metoder vil modulet give de studerende mulighed for at identificere og analysere tilpasningsproblematikker og militær adaption i praksis.
Undervisningssproget vil være dansk eller engelsk.
Modulet kræver alene sikkerhedsgodkendelse til ”NATO Secret” for deltagelse i studierejsen. Den øvrige del af modulet kræver ingen sikkerhedsgodkendelse.
Prøveform: Skriftlig synopsis på 5 sider med opstilling af egen problemformulering, analytisk ramme/design, bearbejdning af empirisk materiale samt refleksion vedrørende egen praksis og mundtlig eksamen på baggrund af synopsis (30 min. inkl. votering).
Bedømmelsesform: Karakter jf. 7-trinsskalaen.
Eksamenssprog: Dansk eller engelsk.
Censur: Ekstern censor.
I uddannelsesskitsen finder du datoer for tilstædeværelse for modulerne på Master i Militære Studier.
ECTS: 5