Formål

Siden Ruslands anneksion af Krim i 2014 og dets erklærede krig i det østlige Ukraine har der været mange overvejelser om, i hvilket omfang Rusland udgør en militær trussel for NATO. Ikke blot havde Rusland med betydelig effekt anvendt militær magt mod et naboland, det havde også engageret sig militært uden for sit umiddelbare nærområde, særligt gennem indsættelsen af betydelige styrker i Syrien samt involveret sig (med private militære firmaer) i Libyen. Den seneste invasion i Ukraine i februar 2022 gør det ikke mindre aktuelt at diskutere Ruslands militære evner. For ikke blot kan der stilles berettigede spørgsmål ved den faktiske russiske evne til at anvende konventionelle militære midler. Også det, at risikoen for en (utilsigtet) konflikt mellem Rusland og NATO synes at være steget betragteligt, gør det relevant at stille skarpt på det russiske forsvar.

Dertil kommer, at Ruslands militære magt fylder meget i styrets kommunikation, for eksempel når Putin, som præsenterer nye ”supervåben” i forbindelse med sine store taler, eller når han direkte truer NATO med at vi vil opleve ”konsekvenser, I aldrig har set mage til i historien”, hvis Vesten engagerer sig for meget i konflikten i Ukraine. Samtidig har flere østlige NATO-lande udtrykt, at de oplever sig selv som truede af Rusland. Deres bekymring deles af nogle forskere og tænketanke, som har udtrykt bekymring over Ruslands truende adfærd – især i form af scenarier, hvor en russisk aggression alene rettes mod nogle få østligt beliggende NATO-lande, sker uvarslet og afsluttes, inden alliancen når at mobilisere og koordinere en omfattende styrkeindsættelse.

Selv om Rusland på den internationale scene betjener sig af mange andre redskaber end blot det militære instrument, kan det således konstateres, at Rusland i meget høj grad fremstiller sig selv som en militær stormagt – og i et vist omfang blev anskuet som sådan, i al fald indtil den problemfyldte invasion af Ukraine i 2022.

Men hvor meget er retorik, og hvor meget er realiteter? Krigen i Ukraine har ført til en berettiget debat om, hvad de russiske militære styrker egentlig formår. Og hvis Rusland vitterligt er en militær stormagt – andet end på det nukleare område – hvad er så formålet med den oprustning, som landet har foretaget siden Putin blev præsident? Er der primært tale om en defensiv styrkeopbygning for at kunne forsvare landet? Eller er hensigten først og fremmest at kunne anvende Ruslands militærmagt aktivt i udenrigspolitikken? Alt dette bør diskuteres i lyset af de mangler, som de russiske væbnede styrkers ”special operation” i Ukraine har lagt for dagen.

Forudsætninger

Målgruppen er officerer fra Forsvaret på niveauet mellem M321 og M331 eller tilsvarende civile, særligt de som skal varetage analytiske funktioner, hvor et områdekendskab og/eller de nedenfor beskrevne kompetencer er relevante. 

Deltagerne skal have en personlig eller faglig interesse i Ruslands forsvars- og sikkerhedspolitik. De bør enten beskæftige sig med Rusland i deres nuværende stilling eller planlægge et senere karriereskrift, som indebærer dette. Ideelt set indebærer dette, at deltagerne allerede før påbegyndelsen af faget løbende følger udviklingen i dele af det russiske forsvar og indgår i et fagligt miljø, hvor en sådan viden efterspørges og kan bringes i spil. Deltagerne forventes at have erfaring med større skriftlige analysearbejder, og de skal have evnen til at læse og forstå større, komplekse stofmængder på engelsk. Det er tillige væsentligt, at deltagerne har et grundlæggende kendskab til international politik teori og til grundbegreber inden for strategi og militære operationer, samt et basalt kendskab til den historiske og sikkerhedspolitiske udvikling i Rusland/Sovjetunionen i det 20.-21. århundrede.

Deltagernes forudsætninger vil blandt andet blive bragt i spil gennem gruppearbejde og diskussioner, hvor deres viden – herunder om eget værn, Forsvaret og NATO – anvendes til kritisk at reflektere over Ruslands militære styrker og svagheder. Der vil desuden løbende blive inddraget dagsaktuelle begivenheder vedrørende det russiske forsvar eller Ruslands varetagelse af dets sikkerhedspolitik, og disse drøftelser vil bl.a. basere sig på deltagernes og deres netværks refleksion over væsentlige aktuelle begivenheder.

Læringsudbytte

Efter afslutningen af uddannelsen vil den studerende generelt have opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer:

 
Viden

• Viden om Ruslands tidligere og nutidige sikkerhedspolitiske strategi, udenrigspolitiske koncept og militære doktrin.
• Viden om det russiske forsvars militære kapabiliteter, indre opbygning, funktionsmåde og ”virksomhedskultur”.
• Viden om Ruslands historiske erfaringer med brug af militær magt og samspillet mellem forsvarets militære kultur og den overordnede russiske strategiske kultur.
• Viden om indholdet i de på faget anvendte teorier og tilgange – international politik teori, strategisk kultur, militær kultur og historiske forklaringer.

Færdigheder
Med udgangspunkt i de anvendte teorier og forklaringsmodeller og den på faget indhøstede viden forventes den studerende at kunne vurdere og analysere Ruslands militære formåen og dets overvejelser om brug af det militære instrument og videreformidle de udledte vurderinger og anbefalinger til beslutningstagere og chefer på det strategiske og operative niveau.
Kompetencer

Den studerende forventes efter fagets afslutning selvstændigt kunne bringe relevant viden og færdigheder i spil i form af rådgivning af beslutningstagere og chefer på det strategiske og operative niveau,
Selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre et fagligt og tværfagligt analysearbejde vedrørende Rusland som sikkerhedspolitisk og militær aktør, herunder at vurdere og inddrage nye teorier og fortolkninger, samt indsamle, behandle og analysere ny empiri.
Selvstændigt kunne indgå i en professionel debat inden for modulets fagområde.

Indhold

• Debat af forskellige teoretiske blik på Rusland, fra IP-teori på systemniveau over strategisk kultur til områdestudiers fokus på særegne kulturelle karakteristiske til historiefagets brug af arkivalier.
• Analyse af sammenhængen mellem den russiske sikkerheds- og forsvarspolitiske elites overordnede verdensbillede (strategisk kultur) og hvordan dette udmøntes i militær strategi, forstået som hvordan man tænker, planlægger og anvender militær magt (militær-strategisk kultur).
• Analyse af hvorvidt og hvordan den russiske militærkultur har udviklet sig fra Sovjetunionens tid og til nu. Den russiske militære reformproces siden 2008 gennemgås.
• Analyse af Ruslands landmilitære, sømilitære, luftmilitære kapabilitet, ligesom kapabiliteten på det nukleare område, cyberområdet, informationsområdet også analyseres. Det diskuteres hvilke virkninger den forandring, der er undervejs indenfor doktrin, teknologi og organisation, ventes at have for den overordnede russiske kapabilitet.
• Overordnet debat om Ruslands brug af militære magt siden 1991, især med fokus på krigen i Ukraine.

Studie- og arbejdsformer

Undervisningen foregår som en vekslen mellem distanceundervisning og en tilstedeværelsesperiode, hvor forelæsninger og deltagelse i en international konference går hånd i hånd med diskussioner i plenum og gruppearbejde. Distancelæringen vil bl.a. bestå i læsning af tekster, lytte til og/eller se podcasts og besvarelse af arbejds- og refleksionsspørgsmål, samt udarbejdelse af eksamensopgave. Det vægtes, at den enkelte studerende er aktiv og engageret og kan bidrage med egne og værnsspecifikke erfaringer og betragtninger under de fælles diskussioner og under gruppearbejdet. Pensum vil i for en stor dels vedkommende være på engelsk, ligesom en del af undervisningen vil foregå på engelsk (konference-delen). 

Prøver/eksamen/certificering

Prøveform: Den studerende skal ud fra en med underviserne aftalt problemformulering aflevere en skriftlig opgave på 5.000 ord. Opgaven afleveres i uge 51 (20/12-23).

Bedømmelsesform: Karakter jf. syv-trinsskalaen.
Censur: Ekstern. 

Eksamensopgaven skrives over et selvvalgt emne og styres af en med vejleder aftalt problemformulering. Opgaven skal med udgangspunkt i problemformuleringen og under inddragelse af såvel relevante dele af pensum som selvvalgte fagtekster dokumentere den studerendes evne til at anvende et eller flere teoretiske værktøjer fra faget til at analysere den valgte problemstilling.

Bemærkninger

Der kan optages op til 25 kursister. Kursus gennemføres ikke, hvis der er mindre end 10 egnede ansøgere.

Foruden studerende på MMS og tilsvarende, der har fortrinsret, kan der optages civile studerende, eksempelvis fra universiteternes kandidatuddannelser eller fra relevante dele af Forsvaret. Disse optages med baggrund i interesse, studieegnethed, akademiske formåen og erhvervsbaggrund.

Der vil ikke fra Forsvarsakademiets side kunne anvises indkvartering for kursister. Deltagerne anvender egen myndigheds ordrenummer til dækning af transport, indkvartering og variable ydelser.

Kursister medbringer egen internet-bærbar computer, som skal kunne kobles op på Forsvarsakademiets undervisningsplatform "Moodle".