M-507 på mission over Mali

Foto: Forsvarsgalleriet

Formål

Siden 2010 har staterne på det afrikanske kontinent oplevet en stigning i antallet af konflikter samt antallet af dræbte som følge af konflikter. Dette skal sammenholdes med en bekymrende tendens, hvor demokratisering, økonomisk vækst og stabilitet er blevet udfordret af hybriddemokratier og egentlige autoritære regimer, samt fremkomsten af ofte religiøst inspirerede radikaliserede bevægelser.

 

Disse negative tendenser har ledt til øget politisk ustabilitet i og migration fra kontinentet, hvilket samlet set udfordrer den overordnede positive udvikling, det afrikanske kontinent oplevede i kølvandet på afslutningen af den kolde krig. Det afrikanske kontinent er som følge af dette i dag det kontinent i verden, der har den højeste koncentration af væbnede konflikter (inklusiv islamistisk terrorisme), de største udviklingsmæssige udfordringer, alvorlige problemer med maritim sikkerhed, den højeste befolkningstilvækst, samt de fleste store multinationale freds-og stabiliseringsoperationer.

 

Alt dette sker ved Europas sydlige grænse, og udgør på mellem til langt sigt den største sikkerheds- og udenrigspolitiske trussel mod europæisk og dermed dansk sikkerhed, og derfor påhviler det også Danmark, at adressere disse udfordringer effektivt i rammen af nuværende og fremadrettede stabiliseringsindsatser. De igangværende stabiliseringsoperationer på kontinentet har haft blandede resultater, og har generelt set været præget af et højt ressourceforbrug, doktrinelle og operative modsætninger (både strukturelle og taktiske), samt mission-creep.

 

Mandaterne er i stigende grad militært fokuserede og robuste, og ambitionen og princippet om ”political primacy” har været mindre synligt. Kontinentet har derfor oplevet en fremkomst af ad-hoc operationer som MNJTF omkring Lake Chad, G5- Sahel og indtil fornyligt the Regional Task Force-LRA i Centralafrika, der alle tre var autoriserede af den Afrikanske Union (AU) og støttet af internationale partnere. Disse militært dominerede operationer understreger de udfordringer som moderne stabiliseringsoperationer står overfor, når de indsættes for at løse politisk dominerede konflikter. Grundlæggende kan det siges, at der sjældent er en militær løsning på en politisk konflikt, men det militære værktøj kan skabe et nødvendigt rum for en politisk løsning.

 

Dette kursus undersøger og afdækker derfor de grundlæggende årsager til konflikter på kontinentet – med fokus på Sahel og Vestafrika, her-under krigsøkonomi, state-fragility, lokal ”resilience” , radikalisering, og dårlig regeringsførelse. Multidimensionale stabiliserings- og fredsstøttende operationer, både regionale og multinationale , er et af de værktøjer, der har spillet en stor rolle i forsøget på at stoppe igangværende konflikter. Danmark har hidtil spillet en vigtig rolle i opbygningen af den regionale og kontinentale kapacitet til at deployere effektive militære operationer og genopbygge fejlslagne og svage stater.

 

Samtidig tyder det på, at Danmark på længere sigt vil vedholde og øge engagementet særligt i Vestafrika og Sahelregionen I dag har Danmark udsendt forsvarsrådgivere til Østafrika, maritime rådgivere til Vestafrika, et forskningssamarbejde med den regionale stormagt Sydafrika, og samtidig har Danmark opprioriteret engagementer i Sahel og Vestafrika, bl.a. gennem Freds- og Stabiliseringsfonden. Danmark bidrager desuden med soldater og materiel i Mali og Sydsudan, og udbygger i den kommende tid bidraget til den franske operation Barkhan i Sahel, hvor danske specialoperationsstyrker kommer til at spille en central rolle.

 

Modulet giver den studerende en unik indsigt i de komplekse årsager, der driver konflikterne på kontinentet, hvad de internationale stabiliseringsoperationer forsøger at adressere, og hvorfor det ofte er svært at finde varige løsninger og effektive modsvar på disse konflikter. Akademisk ligger modulet således i spændingsfeltet mellem Afrikastudier og stabiliseringsindsatser. Gennem en kombination af både grundlæggende teoretiske perspektiver og erkendelse omkring eget kulturelle udgangspunkt og forforståelse, bl.a. gennem en rejse til Vestafrika, skal den studerende styrkes i nuanceret analyse og forståelse af konflikters genetik og ikke mindst disses påvirkning af socioøkonomiske forhold, som eksempelvis fattigdomsbekæmpelse og levevilkår.

 

Forudsætninger

Optaget på Master i Militære Studier, bachelor/professionsbachelor, officersuddannelse på tilsvarende niveau eller anden tilsvarende uddannelse. Den studerende skal have et formelt militært uddannelsesniveau på minimum M311 (Premierløjtnant) eller lignende kvalifikationer. Den studerende kunne med fordel stå foran udsendelse til Afrika eller til daglig gøre tjeneste i stab eller projektgruppe med afrikarelaterede opgaver.

 

Det vil være en fordel, hvis den studerende har erfaring fra udsendelse eller ophold i Afrika. Med henblik på at udnytte den studerendes forudsætninger optimalt, afklares disse under tilstedeværelsesmodulets første dag. Vi spørger til, hvilke erfaringer de har fra internationale militære stabiliseringsoperationer i FN, NATO eller andre typer koalitioner, samt eventuelle relevante erfaringer fra anden tjeneste. På den baggrund inddrages de studerendes erfaringer, som grundlag for dannelse af arbejdsgrupper m.m.

 

Læringsmål

Efter endt gennemførelse af modulet vil den studerende have opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer:

 

Viden

  • Generelt er det målet med denne uddannelse, at den studerende får en forskningsbaseret viden, der bygger på den højeste internationale forskning inden for området. Konkret er det målet med uddannelsen, at den studerende får en forskningsbaseret teoretisk viden om klassisk krig og udviklingen af civilsamfundet og statens voldsmonopol i et europæisk såvel som i et afrikansk perspektiv. Det er ligeledes målet med uddannelsen, at den studerende får forskningsbaseret teoretisk viden om stabiliseringsindsatser herunder konfliktdynamikker, konfliktfinansiering, og den rolle som det militære stabiliseringsværktøj kan spille i konfliktløsning på kontinentet. I lyset af den samlede regionale forebyggende indsats er det målet med uddannelsen, at den studerende får en forståelse for den regional sikkerhedsarkitektur, herunder træning og uddannelse af afrikanske militære enheder, samt hvorledes det internationale samfunds interventioner opleves lokalt.

 

Færdigheder

  • Det er målet med uddannelsen at den studerende, gennem anvendelse af fagets videnskabelige metoder og praksis, kan gennemføre nuanceret og velstruktureret skriftligt analyse af relevant ”case-materiale”, der præsenteres på kursus. Det er ligeledes målet med uddannelsen, at den studerende kan foretage velargumenteret skriftlig vurdering af relevante forhold fremkommet i analysen, herunder identificere og diskutere de væsentligst karakteristika og dynamikker ved det militære instruments samspil med det civile samfund i en afrikansk kontekst. Afslutningsvis er det målet med uddannelsen, at den studerende i national ramme sikkert kan kommunikere disse væsentlige forhold og pointer.

 

Kompetencer

  • Det er målet med uddannelsen at den studerende overordnet set kan bringe både viden og færdigheder i spil som leder og faglig rådgiver, både gennem ophold i en afrikansk kulturel kontekst, eksempelvis som udsendt af FN, NATO eller lignende, men også i national ramme som faglig rådgiver eller chef i en dansk stab og leder af en tværfaglig arbejdsgruppe. Afslutningsvis er det målet med uddannelsen, at den studerende selvstændigt gennem relevante praktiske eller teoretiske erfaringer, kan opdatere og vedligeholde sit speciale gennem eksempelvis udsendelser til Afrika eller anden relevant kursusvirksomhed.

 

Undervisnings- og studiemetoder

Kurset Stabilisering og væbnet konflikt i Sahel har en studiebelastning på 5 ECTS-points (European Credit Transfer and Accumulation System). I bilag 1 vises den samlede belastning fordelt på de enkelte aktiviteter. Kursus består af fem moduler, der hver er hinandens forudsætning. Der er således progression fra første til sidste kursusmodul.

 

Fjernundervisningsperiode 1

I fjernundervisningsmodul 1 skal de studerende selvstændigt læse og reflektere over den angivne litteratur som forberedelse til første tilstedeværelsesperiode. Herudover skal forberedes en personlig præsentation også indeholdende forventninger og bidrag til kursus

 

Tilstedeværelsesperiode 1

I tilstedeværelsesperiode 1 vil være koncentreret omkring tilegnelse af teoretisk forståelse samt grundlæggende metode. Dette sker gennem 15 lektioner gennemført af interne såvel som eksterne undervisere inden for det givne tema. De studerende vil gennem hele kursus være tilknyttet studiegrupper. Der vil i disse grupper være mulighed for diskussion af forskellige selvvalgte tværfaglige temaer (CAS og CFS (IFS/IMK)) til styrkelse af forståelsen for forskellige professioner og perspektiver på udvikling væbnede konflikter.

 

Fjernundervisningsperiode 2

I fjernundervisningsmodul 2 skal de studerende selvstændigt udarbejde en synopsis på baggrund af en selvvalgt problemstilling inden for rammerne Case Sahel. Synopsen skal baseres på to selvvalgte akademiske artikler og synopsen er tiltænkt afslutningsvis at danne udgangspunkt for den kommende skriftlige eksamen. Synopsen medbringes og udbygges under tilstedeværelsesperiode 2 (rejse Vestafrika) og hensigt er, at både de tidligere grundlæggende teoretiske perspektiver fra første tilstedeværelsesperiode og egen kulturel erkendelse under rejsen, skal styre og styrke udviklingen af synopsen.

 

Tilstedeværelsesperiode 2

I anden tilstedeværelsesperiode gennemføres en studietur til Vestafrika. Det alt overskyggende formål med denne rejse er at skabe et kulturelt møde mellem de studerende og den lokale kontekst. Det er i det kulturelle møde, at egne normer og værdier udfordres og dette skaber øjeblikkelig grobund for refleksion over hvordan og hvorfor tingene er anderledes. Mødet med denne kulturelle ”støj” skal dels styrke den studerendes egen erkendelse og hermed skabe afsæt til en dybere forståelse af Afrika, og dels perspektivere det fagligt teoretiske input fra første tilstedeværelsesperiode. Afslutningsvis skal studieturen give anledning til justering og kvalificering af den selvvalgte problemstilling i synopsen.

 

Prøver/eksamen/certificering

Eksamen består af en skriftlig analyse via en bunden problemstilling udformet af de modulansvarlige lærere inden for samme case (Case Sa-hel/Vestafrika) og med udgangspunkt i pensum. Eksamensspørgsmål udleveres 7 dage inden aflevering.

 

Bedømmelsesform: Karakter jf. 7-trinsskalaen.

Besvarelsen skal udfærdiges på dansk eller engelsk og må maksimalt indeholde 24000 typeenheder inklusiv mellemrum.

Bedømmelsen er med intern censur.

Tilmelding

Du tilmelder dig via dette link

 

Ansøgningsfrist 1. august 2021

Moduloplysninger

Januar 2021

Studerende på MMS. Officerer fra Forsvaret på niveau M321 og M331 eller tilsvarende civile.

Max. 10

7
Jf. Kvalifikationsrammen for Livslang Læring.

5 ECTS-point

Se under undervisningsmetoder.

Kursus start og slutdato samt datoer for tilstedeværelse fremgår af uddannelsesskitsen

Eksterne deltagere: kr. 15.000

Forsvarsakademiet
Ryvangs allé 1
2100 København Ø

Thomas Mandrup , Lektor, PhD,

Institut for Militær Historie og Krigsteori

E-mail:thma@fak.dk

MJ Allan Therkelsen
MMS-sektionen
Forsvarsakademiet
E-mail: alth@fak.dk
FIIN: FAK-MMS02
Tlf.: +45 25 55 22 04

Diana N. Chabert-Jørgensen

Telefon: +45 72 81 70 83

E-mail: dncj@fak.dk

Sidst opdateret 27. maj, 2021 - Kl. 14.07

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google