Formål
At den studerende opnår forståelse for Forsvarets virke med særlig vægt på internationale operationer, herunder hvordan en folketingsbeslutning bliver til et styrkebidrag.

Forudsætninger
• Grundlæggende officersuddannelse eller realkompetencer svarende dertil.
• Bør have minimum to års tjeneste som premierløjtnant.
• Endvidere optages ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i § 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne.

Læringsmål
Efter afslutningen af kurset vil den studerende have opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer:

Viden
• Skal kunne forstå og reflektere over internationale og nationale love og regler for deltagelse i internationale konflikter.
• Skal med baggrund i relevante teorier kunne forklare og reflektere over den politiske beslutningsproces bag Folketingets vedtagelse af deltagelse i internationale operationer.
• Skal kunne forstå og reflektere over Forsvarets planlægningsprocedure for indsættelse af styrkebidrag i internationale operationer.
• Skal have viden om relevante ledelsesteorier til håndtering af komplekse ledelsessituationer, der knytter sig til internationale operationer.

Færdigheder
• Skal kunne anvende udvalgte folkeretslige begreber til at analysere det juridiske grundlag for Forsvarets engagement i internationale missioner.
• Skal kunne anvende udvalgte strategiske, politologiske og konfliktteoretiske perspektiver til at analysere Forsvarets deltagelse i internationale missioner.
• Skal kunne vurdere og begrunde valg af relevante doktriner, der knytter sig til planlægning og gennemførelse af internationale operationer.
• Skal kunne forklare og anvende relevante ledelsesteorier til håndtering af komplekse ledelsessituationer, der knytter sig til internationale operationer.

Kompetencer
• Skal selvstændigt kunne indgå som reflekteret leder i fagligt og tværfagligt samarbejde inden for egen virksomhed samt tilsvarende med eksterne nationale og internationale samarbejdspartnere.
• Skal inden for rammerne af militære operationer kunne tilgå komplekse problemstillinger i fagligt og tværfagligt samarbejde.
• Skal selvstændigt kunne anvende viden om folkeret, strategi og konfliktteori til forståelse af fremtidige indsættelser af Forsvaret i internationale missioner.

Indhold
Kurset tager udgangspunkt i afsluttede eller igangværende konflikter, som Forsvaret har været eller er engageret i.  Konkret vil der blive fokuseret på perioden før, under og efter indsættelse af danske styrkebidrag.

Engelsk
En del af den læste litteratur vil være engelske tekster, ligesom dele af undervisningen afvikles på engelsk.

Undervisnings- og studiemetoder
Undervisningen gennemføres online følgende dage:

20 - 22 OKT 2020 Antvorskov Kaserne (Slagelse)
11 - 12 NOV 2020 Studietur til NATO HQ Bruxelles
01 - 03 DEC 2020 Karup
14 Dec 2020 Eksamen (samt 17 DEC, hvis nødvendigt) via VTC

Den øvrige undervisningstid gennemføres som selvstudie. I forbindelse med selvstudiet vil underviseren stå til rådighed for besvarelse af eventuelle spørgsmål efter nærmere aftale.

Der må forventes en del forberedelsestid i forbindelse med undervisningen.
Kursets samlet belastning er vurderet til ca. 137,5 timer fordelt over de 11 uger.

Forsvarsakademiet udleverer/udlåner alle de nødvendige faglige tekster, bøger mm., der skal benyttes under kurset.

Prøvebestemmelser / Certificering
Eksamen udgøres af en mundtlig eksamen. Eksamen bedømmes ved intern censur bestået/ikke bestået.

Eksamen

Mandag d. 14. december på Forsvarsakademiet eller torsdag den 17. juni (eksamen gennemføres via VTC)

Eksakt eksamenstidspunk fordeles under kurset.

Bemærkninger
Kursusplan fremsendes til tilmeldte kursister senest 3 uger før kursusstart.

Vedrørende merit henvises til Forsvarsakademiets hjemmeside:
www.fak.dk/uddannelser/studieadministration/Merit

Sidst opdateret 1. september, 2020 - Kl. 11.45

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google