Uddannelse
Overblik
Grunduddannelser
Videreuddannelser
Skoler
Formålet med kurset er at bibringe kursisten viden om og forståelse for dele af den civile såvel som den militære straffe-og retsplejelov
Formålet med kurset er at bibringe kursisten viden om og forståelse for dele af den civile såvel som den militære straffe-og retsplejelov samt militær disciplinarlov med henblik på, at vedkommende som militær leder korrekt kan sondre mellem disse og tillige anvende generelle strafferetlige principper og centrale retlige bestemmelser i konkrete tilfælde, herunder i de situationer, hvor er den pågældende er tillagt disciplinarmyndighed.
Kurset beskæftiger sig med grundlæggende strafferetlige principper, samt med den overordnede afgrænsning af anvendelsesområdet for henholdsvis civil- og militær straffe- og retsplejelov, samt militær disciplinarlov. Desuden berøres foretagelse af afhøringer i straffesager af rutinemæssig karakter, samt foretagelse af andre uopsættelige efterforskningsskridt. For så vidt angår militær disciplinarlov fokuserer kurset på centrale spørgsmål så som afgrænsning af anvendelsesområdet, pligtforsømmelser, praktisk behandling af disciplinarsager, sagens afgørelse og klagemuligheder/vejledning, samt administrative bestemmelser.
Kurset tilsigter at bibringe kursisten følgende viden, færdigheder og kompetencer:
Viden
Viden om og forståelse for;
Færdigheder
Evne til;
Kompetencer
Selvstændigt;
Officersuddannelse eller realkompetencer svarende hertil og
minimum to års tjeneste som premierløjtnant.
Endvidere optages ansøgere, der efter en individuel kompetencevurdering i henhold til § 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse for voksne (videreuddannelsessystemet) har realkompetencer, der kan anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne.
Kurset gennemføres som blended learning over 7 uger.
Kurset omfatter 2 x 2 dages internat med obligatorisk tilstedeværelse og kurset omfatter en 4 timers online eksamen.
Den øvrige undervisning gennemføres som fjernundervisning og selvstudie. I denne forbindelse vil underviseren stå til rådighed for besvarelse af eventuelle spørgsmål efter nærmere aftale.
Der må forventes forberedelsestid i forbindelse med undervisningen. Kursets samlet belastning er vurderet til ca. 58 timer fordelt over de 7 uger, inkl. fjernundervisning.
I forbindelse med internatundervisning påhviler det kursisten selv at medbringe bærbar computer, USB-stick, skriveredskaber og andet undervisningsmateriel, der findes nødvendigt for at gennemføre kurset.
Prøvebestemmelser / certificering
Eksamen er skriftlig og internetbaseret. Bedømmelse sker som bestået eller ikke bestået.
Bemærkninger
Kursisten forventes at have taget e-læring ”Intro til militær straffe- og disciplinarsystem” på www.fels.dk inden kursusstart.
Vedrørende merit henvises til Forsvarsakademiets hjemmeside: www.fak.dk/uddannelser/studieadministration/Merit
Datoer for 2020
EFTERÅR
Kursusstart: mandag d. 2. november
Fremmøde: d. 5.-6. november og 26.-27. november
Eksamen: d. 18. december 2020