Uddannelse
Overblik
Grunduddannelser
Videreuddannelser
Skoler
Kompetenceudvikling ved refleksion og samtale
KURS 2 skal sætte deltageren i stand til at se sin ledelsespraksis i lyset af forskellige konstituerende forhold i Forsvaret for derigennem at udvikle ledelsesudøvelse i den militære praksis.
Formålet med KURS 2 er at videreudvikle deltagerens perspektiver på militær ledelse i egen praksis. Perspektiverne bevæger sig i feltet det personlige domæne, produktionens domæne og det refleksive domæne.
Kurset henvender sig primært til officerer med 1- 2 års erfaring efter VUT I. På ledige pladser optages befalingsmænd efter gennemgang af VUT-II samt civile ledere fra forsvaret. For civile ledere kræver deltagelse forudgående gennemførelse af ”OBS på ledelse”.
Efter afslutningen af KURS 2 vil deltageren have opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer:
Viden
Deltageren skal efter KURS 2 have indsigt i teorier og perspektiver der fokuserer på kommunikationsmodeller, beslutningsmodeller og magtforhold i militær kontekst.
Endvidere skal deltageren have forståelse af Forsvarets ledelsesgrundlag med særlig fokus på kendetegn på god ledelse. Deltageren skal kunne skelne og se sammenhænge mellem kriger – og sagsbehandlerlogik.
Færdigheder
Deltageren skal kunne forholde sig konstruktivt til egne og andres praksis, vælge blandt ideer, forslag og analysere egne muligheder for optimering i eget ansvarsområde. Deltageren skal tillige kunne anvende refleksioner til at vurdere lokale ledelsesmæssige opgaver.
Kompetencer
Deltageren skal kunne forholde sig refleksivt til de perspektiver, der bringes op og de skal kunne skifte imellem disse perspektiver i forhold til deres aktuelle opgaver og militære virke.
Deltageren skal efterfølgende selvstændigt kunne fortsætte udviklingen af sine kompetencer som militær leder.
I kurset indgår teoretiske oplæg, øvelser og refleksionsperioder. Deltagerens egen praksis sættes i centrum for refleksion og drøftelse og der indgås i et forpligtende samarbejde om erfaringsudveksling og refleksion. KURS 2 er et intensivt forløb, som kræver gensidig åbenhed og involve¬ring.
Der vil under kurset være indlagt pauser med henblik på individuel refleksion og mulighed for fysisk aktivitet.
Arbejdsbelastning
Fuldtids studie gennemført som internat.
Forventet pensum: ca. 20 sider tilsendt inden kursus og ca. 40 sider udleveret som hand-out i løbet af KURS.
Prøvebestemmelser / Certificering
Ingen.
Bemærkninger
Ingen.