Kadetter til undervisning på Flyvevåbnets Officersskole.

Foto: Forsvarsakademiet

Forsvarsakademiet har fornøjelsen af at tilbyde enkeltfagspladser på den Militære Akademiuddannelse (MAU). Modulerne giver dig mulighed for at tilegne dig relevant faglig viden, færdigheder og kompetencer på den Militære Akademiuddannelse, uden at du behøver at være optaget på den samlede uddannelse.

 

Din motivation for at søge ét eller flere moduler kan være, at du har behov for specifik uddannelse i forhold til din nuværende eller kommende funktion. Eller ganske enkelt fordi du finder modulet interessant.

 

Undervisningen finder sted fra januar 2020 til juni 2021, og du kan vælge mellem følgende moduler:

Varde

  • Grundlæggende Taktik i Hæren (GTH)
  • Ledelse af Mennesker (LAM)
  • Ledelse i Organisationen (LIO)

Frederikshavn

  • Ledelse af Mennesker (LAM)
  • Sømilitære Operationer og Ledelse (SOL)

Karup

  • Ledelse i Organisationen (LIO)
  • Ledelse i Flyvevåbnet (LIF)

Haderslev

  • Operativ Ledelse i Beredskabsstyrelsen (OLB)

Sjælland

  • Ledelse i Organisationen (LIO) Vordingborg

 

Se en detaljeret modulplan

 

Optagelseskrav

For at blive optaget på de enkelte moduler for den Militære Akademiuddannelse er det betinget, at du har gennemført en af følgende adgangsgivende uddannelser:

  • Grundlæggende sergentuddannelse fra Beredskabsstyrelsen, Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet.
  • Løjtnantsuddannelse fra Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet.
  • Relevant tilsvarende uddannelse fra Nordiske land.

 

Som ansøger skal du desuden have mindst to års relevant fuldtidserhvervserfaring gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring kan være optjent under eller efter den adgangsgivende uddannelse.

 

Vejledning til ansøgning

  1. Når du ansøger, skal du skrive en kort motivation for din ansøgning samt vedhæfte dit CV.
  2. Dertil skal du sikre dig, at din nærmeste chef er indforstået med din ansøgning. Dette sikres igennem en mundtlig aftale med egen chef.
  3. Det hele samles i en PDF og vedhæftes ansøgningen.
  4. Du kan angive en 1. prioritet og en 2. prioritet.
  5. Du skal huske at angive en internet e-mailadresse i din ansøgning.
  6. Du vil få svar, om du er optaget i udgangen afnovember 2020.

 

Praktisk information

Enkeltfagsmoduler på den Militære Akademiuddannelse gennemføres som blended learning på forskellige lokaliteter i Forsvaret i forbindelse med tilstedeværelsesperioderne. Til alle enkeltfagspladser er der krav om tilstedeværelse.

 

Din myndighed afholder selv udgifterne i forbindelse med din uddannelse, rejseafregning, booking af indkvartering og andre administrative forhold.

Tilmelding

Tilmelding til enkeltfag på MAU via Trippus

 

Ansøgningsfristen er 20. november 2020 kl. 12.00