Helikopter over Nuuk.

Foto: Kamilla Elming Lausten, Forsvarsakademiet

Hvad skal NATOs rolle i Nordatlanten og Arktis være i fremtiden? I dag er alliancens opgaver og ansvar i det høje nord ikke skarpt defineret og bliver adresseret fra flere sider. I forbindelse med udenrigsminister Blinkens besøg i Kongeriget Danmark udtalte statsminister Mette Frederiksen eksempelvis, at “Det er afgørende at sørge for, at det er Rigsfællesskabet, USA og NATO, som spiller den afgørende rolle i Arktis.” Hvad fremtiden end må bringe, er der således grund til at antage, at NATO bliver en central aktør i det høje nord.

 

NATOs rolle i Arktis frem mod 2030 blev adresseret på topmødet i NATO den 14. juni 2021. Her så regeringslederne fremad og identificerede udfordringer for alliancen i fremtiden, og udfordringerne i Arktis og Nordatlanten var også på dagsordenen. Det fælles kommuniké fra NATO-topmødet var imidlertid uklart, hvad Arktis angår: “In the High North, we will continue to undertake necessary, calibrated, and coordinated activities in support of the Alliance’s security interests.”

 

Spørgsmålene er derfor mange og store: Hvordan håndteres sikkerhedssituationen i Arktis nu og i fremtiden? Hvad er forventningerne til NATO-alliancen i Nordatlanten og Arktis set fra rigsdelene? Center for Arktiske Sikkerhedsstudier på Forsvarsakademiet stiller skarpt på dette emne på et miniseminar, som afholdes i samarbejde med Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og International Arctic Hub onsdag den 25. august 2021.

 

Arrangementet afvikles samtidig i København og Nuuk, således at talere, panelmedlemmer og publikum forbindes via videolink. For deltagerne i København vil Forsvarsakademiet afslutningsvis være vært ved en reception, mens der i Grønland vil blive serveret frokost for deltagerne.

 

Deltagelse i miniseminaret er gratis.

 

Program tilgår senere

Logoer for University of Greenland og International Arctic Hub

Tid

Onsdag den 25. august 2021

Danmark: kl. 13-17

Grønland: kl. 09-13

  • Lokation

    København: Forsvarsakademiet, Svanemøllens Kaserne, auditorium 118 / Nuuk: Ilisimatusarfik, auditoriet

  • Hvornår

    Start: 25. august, 2021 - Kl. 13.00

    Slut: 25. august, 2021 - Kl. 17.00

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google